Efteråret byder også på Blomme chutney. Den er utrolig lækker til både rent kød og gryderetter. Inspirationen har jeg fået fra Femina, men med visse ændringer. Andre lækkerier med blommer finder du her: BLOMMER.
Blommechutney
Et stort glas
450 g blommer (uden sten)
1 løg
3 cm frisk ingefær
1 fed hvidløg
100 g sukker
4 hele kardemomme kapsler
1 stang hel kanel
1 knivspids cayennepeber
1 dl vand
1 dl hvidvinseddike
Skyl blommerne, udsten dem og skær dem i kvarte / halve alt afhængig af størrelsen på blommerne. Pil og hak løget fint. Skræl ingefæren og riv både ingefær og hvidløg fint. Bring blommer, løg, hvidløg, ingefær, sukker, eddike og kardemommekapsler, kanelstang, cayennepeber og vand i kog. lad det koge ved middel varme i ca. 25 minutter. Tilsæt evt lidt rød melita, hvis det er for tyndt. Hæld chutneyen på rene, atamonskyllede glas og lad det køle af. Opbevar chutneyen på køl.
Viser opslag med etiketten Opskrifter 2013. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter 2013. Vis alle opslag
søndag den 17. november 2013
Blommechutney
Kategorier:
Blommer,
Chutney,
Opskrifter,
Opskrifter 2013
lørdag den 12. oktober 2013
Blommekage med marengslåg
Som skrevet forleden så er der mange skønne blommer i øjeblikket. Denne Blommekage med Marengslåg smager rigtig godt. En skøn variation over et velkendt tema. Søger du andet inspiration med blommer, så se her: BLOMMER.
Blommekage med Marengslåg
Dej
150 g smør
2 æggeblommer
1 æg
100 g sukker
150 g mel
1 tsk bagepulver
550 g blommer (udstenet vægt)
Marengs
2 æggehvider
150 g sukker
50 g blendede mandler
40 g mandelflager
Smelt smørret og lad det køle lidt af. Pisk æggeblommer, æg og sukkeret lyst og luftigt. Vend mel og bagepulver i æggeblandingen skiftevis med det smeltede smør.
Hæld dejen i en 24 cm springform. Jeg plejer at smøre formen og lægge bagepapir i bunden af springformen. Udsten blommerne og skær dem i kvarte eller halve alt afhængig af størrelsen af blommerne. Fordel blommerne oven på dejen.
Til marengsen piskes æggehviderne stive. Tilsæt sukkeret 1 spsk ad gangen og pisk godt mellem hver tilsætning. Vend de blendede mandler i marengsen.
Fordel marengsen over kagen med blommerne, men lad ikke marengsen gå helt op til kanten (læg marengsen et par milimeter fra kanten). Så undgår du, at marengsen hænger fast i formen, når den er bagt. Drys med mandelflager.
Bag kagen nederst i ovnen ved 175 C i ca. 45-50 min til kagen er gylden. Afkøl kagen.
Blommekage med Marengslåg
Dej
150 g smør
2 æggeblommer
1 æg
100 g sukker
150 g mel
1 tsk bagepulver
550 g blommer (udstenet vægt)
Marengs
2 æggehvider
150 g sukker
50 g blendede mandler
40 g mandelflager
Smelt smørret og lad det køle lidt af. Pisk æggeblommer, æg og sukkeret lyst og luftigt. Vend mel og bagepulver i æggeblandingen skiftevis med det smeltede smør.
Hæld dejen i en 24 cm springform. Jeg plejer at smøre formen og lægge bagepapir i bunden af springformen. Udsten blommerne og skær dem i kvarte eller halve alt afhængig af størrelsen af blommerne. Fordel blommerne oven på dejen.
Til marengsen piskes æggehviderne stive. Tilsæt sukkeret 1 spsk ad gangen og pisk godt mellem hver tilsætning. Vend de blendede mandler i marengsen.
Fordel marengsen over kagen med blommerne, men lad ikke marengsen gå helt op til kanten (læg marengsen et par milimeter fra kanten). Så undgår du, at marengsen hænger fast i formen, når den er bagt. Drys med mandelflager.
Bag kagen nederst i ovnen ved 175 C i ca. 45-50 min til kagen er gylden. Afkøl kagen.
Kategorier:
Blommer,
Mandler,
Marengs,
Opskrifter,
Opskrifter 2013
søndag den 6. oktober 2013
Blommemuffins med crumble
Tiden smuldre fuldstændig for mig. Jeg er ude at rejse hver uge (!!) og weekenderne flyver afsted med at være sammen med familien. Med en travl hverdag, så orker jeg næsten ikke at hive computeren frem i weekenden, og det går desværre lidt ud over bloggeriet. Der ligger masser af opskrifter og billeder, der venter på at blive delt med jer. Rejseriet med arbejdet fortsætter året ud, men jeg håber, at jeg kan få gjort lidt ved alle de gode sager som jeg gerne vil have delt med jer. Håber, at I holder jer til og har tålmodighed med mig.
Efteråret er rigtig blommetid og derfor kommer der et par indlæg om lækkerier med blommer. Vi har blommetræer i haven, som for første gang i år har givet en ordentlig mængde gode skønne blommer. Men har man ikke blommetræer er der masser af lækre blommer hos grønthandleren eller supermarkedet.
Jeg du lyst til inspiration til andre lækkerier med blommer - se da kategorien BLOMMER.
Blommemuffins med crumble
12 stk
Crumble
50 g smør
100 g rørsukker
½ dl mel
75 g grofthakkede hasselnødder
Muffins
100 g smør
2 æg
150 g sukker
250 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 dl mælk
12-18 blommer (halverede, uden sten)
Start med at lave crumblen. Smelt smørret og tilsæt derefter sukker, mel og grofthakkede hasselnødder. Rør til en smulret masse. Sæt crumblen i køleskabet.
Til muffinsdejen smeltes smørret og køles lidt af. Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker og vend det i æggesnapsen. Tilsæt det smeltede smør og mælken og rør dejen godt.
Sæt papirmuffinforme i en muffinform. Fyld dejen 3/4 del op i de 12 muffinsforme. Fordel de halve blommer i dejen og tryk dem lidt ned. Brug ca. 2-3 stk i hver muffin afhængig af størrelsen på blommerne. Jeg brugte små blommer.
Tag crumblen ud af køleskabet og smulder det løs. Fordel al crumblen på de 12 muffins.
Sæt muffinsene midt i ovnen ved 200 C i ca. 15 min. Lad dem afkøle. Pynt evt med lidt frysetørret hindbær.
Efteråret er rigtig blommetid og derfor kommer der et par indlæg om lækkerier med blommer. Vi har blommetræer i haven, som for første gang i år har givet en ordentlig mængde gode skønne blommer. Men har man ikke blommetræer er der masser af lækre blommer hos grønthandleren eller supermarkedet.
Jeg du lyst til inspiration til andre lækkerier med blommer - se da kategorien BLOMMER.
Blommemuffins med crumble
12 stk
Crumble
50 g smør
100 g rørsukker
½ dl mel
75 g grofthakkede hasselnødder
Muffins
100 g smør
2 æg
150 g sukker
250 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 dl mælk
12-18 blommer (halverede, uden sten)
Start med at lave crumblen. Smelt smørret og tilsæt derefter sukker, mel og grofthakkede hasselnødder. Rør til en smulret masse. Sæt crumblen i køleskabet.
Til muffinsdejen smeltes smørret og køles lidt af. Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker og vend det i æggesnapsen. Tilsæt det smeltede smør og mælken og rør dejen godt.
Sæt papirmuffinforme i en muffinform. Fyld dejen 3/4 del op i de 12 muffinsforme. Fordel de halve blommer i dejen og tryk dem lidt ned. Brug ca. 2-3 stk i hver muffin afhængig af størrelsen på blommerne. Jeg brugte små blommer.
Tag crumblen ud af køleskabet og smulder det løs. Fordel al crumblen på de 12 muffins.
Sæt muffinsene midt i ovnen ved 200 C i ca. 15 min. Lad dem afkøle. Pynt evt med lidt frysetørret hindbær.
Kategorier:
Blommer,
Cupcakes og muffins,
Nødder,
Opskrifter,
Opskrifter 2013
onsdag den 4. september 2013
Jordbærtærte med citroncreme og marcipanbund
Denne tærte ville jeg egentlig havde lavet med Limoncello (den lækre italienske citron-likør), men desværre havde jeg ikke mere tilbage og jeg kunne ikke opdrive det i de butikker jeg har herude på landet (hrrfff). Men måske er det en god undskyldning for at tage en tur til Italien? :-)
Andre lækkerier med jordbær? Se under kategorien JORDBÆR.
Jordbærtærte med citroncreme og marcipanbund
Ca. 10 personer
Tærtebund
400 g marcipan
200 g smør
4 æg
75 g mel
mandelflager
Citroncreme
250 g mascapone
250 g flormelis
Skal og saft af ½ citron
Pynt
Jordbær (fik ikke noteret mig hvor mange gram jeg brugte)
Riv marcipanen groft. Pisk smør og marcipan godt. Tilsæt æggene et ad gangen under fortsat piskning. Vend melet i til sidst.
Smør en springform på ca. 24 cm og drys med lidt mandelflager. Hæld dejen i den og bag bunden midt i ovnen i ca. 30-35 minutter. Lad bunden afkøle helt.
Pisk mascaponen og tilsæt flormelis lidt ad gangen og pisk til en cremet konsistens. Tilsæt skal og saft af citronen.
Når tærtebunden er kold fordeles cremen på bunden og derefter rensede jordbær.
Tærten var iøvrigt en blandt mange lækkerier lavet til min yngste søns 5 års fødselsdag. Som I kan se mangler han en tand i overmunden (og to i undermunden!) - alle slået ud "før tid"!! Han lever til fulde op til navnet (Emil) :-)
Kategorier:
Citron,
Jordbær,
Marcipan,
Opskrifter,
Opskrifter 2013,
Tærter
søndag den 1. september 2013
Appelsin-melon-suppe med jordbærsorbet
Dette er en superfrisk og rigtig lækker sommerdessert. Inspirationen er fra Femina, men tilrettet her og der.
Appelsin-melon-suppe med jordbær-sorbet
10 personer
Appelsin-melon-suppe
700 g galia melon (ca. 2 stk)
4,5 dl friskpresset appelsinsaft (jeg kan ikke huske hvor mange appelsiner jeg brugte)
150 g sukker
Korn af 1 vaniljestang
Jordbærsorbet
1000 g jordbær
300 g flormelis
2½ æggehvide
3 spsk lyst rørsukker
Start med jordbærsorbeten. Skyl jordbærrene og skær den grønne stilk af. Blend jordbærrene helt fint og pres puréen gennem en sigte. Rør flormelis i puréen. Hæld puréen i en skål og rør i den ca. hvert 20 minut til den tykner. Pisk æggehviderne stive med sukker og fold dem i sorbeten. Hæld sorbeten i en fryseegnet beholder og stil beholderen i fryseren igen og frys den i mindst 4 timer.
Blend alle ingredienserne til appelsin-melon-suppen sammen. Stil suppen i køleskabet til den skal bruges.
Servér suppen kold med en kugle jordbær-sorbet i. Jeg dryssede jordbær-sorbeten med et drys limesukker.
Skøn og frisk kombination.
Kategorier:
Appelsin,
Desserter,
Jordbær,
Melon,
Opskrifter,
Opskrifter 2013,
Sorbet
søndag den 25. august 2013
Chokolade cheese-cake med jordbær
Jeg lavede i juni måned et stort kage/dessert bord og en af kagerne var denne ret så lækre chokolade-cheesecake med jordbær. Det er en bagt cheesecake og skal endda bages i flere omgange. Men lad jer ikke afskrække af omfanget, den er absolut alle besværlighederne værd.
Chokolade cheese-cake med jordbær
1 kage á 26 cm
Bund
250 g Digestive kiks med chokolade (fås i de fleste større supermarkeder)
150 g smør
Fyld
400 g mascapone (eller anden flødeost)
2 tsk kakao
150 g sukker
2 æg
200 g jordbær
Garnering
100 g mørk chokolade
50 g sukker
3 dl creme fraiche 18%
Pynt
Friske jordbær
Knus kiksene og rør dem på en køkkenmaskine. Smelt smørret og rør det med kiksene. Tag en rund springform på ca. 26 cm og læg et stykke bagepapir i bunden. Tryk kikse-fyldet ud i bunden af formen og bag den i ovnen ved 175 C i 5-7 min.
Pisk mascapone, kakao, sukker og æg til en jævn masse. Rens jordbærrene, skær den grønne blomst af og skær dem i kvarte. Vend jordbærrene forsigtigt i massen og hæld den over den bagte bund. Bag kagen igen ved 175 C i ca. 50 min til den er lidt fast i det.
Smelt chokoladen over vandbad. Pisk den smeltede chokolade, creme fraiche og sukkeret godt sammen. Hæld chokoladen over den bagte kage og bag kagen igen ved 175 C i ca. 10 min.
Sluk for ovnen og lad den stå i den slukkede ovn i 30 min. Tag derefter kagen ud og køl den helt af på en bagerist. Sæt den på køl i nogle timer til den er helt kold eller natten over.
Ved servering pyntes kagen med rensede kvarte friske jordbær.
Til det store kagebord lavede jeg to kager.
Kategorier:
Cheese-cake,
Chokolade,
Jordbær,
Opskrifter,
Opskrifter 2013
søndag den 11. august 2013
Pavlova med jordbær og rabarber
Farverne på denne kage er fantastiske. Og så smager den fortryllende!
Se også her for chokolade-nødde pavlova.
Pavlova med jordbær og rabarber
4 æggehvider (stuetemperatur)
225 g sukker
Korn af en 1 stang vanilje
Pink pastafarve
Topping:
1 dl blodappelsinjuice
3 spsk sukker
200 g rabarber
Creme:
4 æggeblommer (stuetemperatur)
2 spsk sukker
Korn af 1 stang vanilje
3½ dl piskefløde
200 g jordbær
OBS: Start med pavlovaen dagen før du skal bruge den!
Pisk æggehvider stive. Tilsæt sukkeret (samt vaniljekornene) 1 spsk ad gangen og pisk godt mellem hver piskning til marengsen er blank og stiv.
Tegn en cirkel på ca. 20 cm på et stykke bagepapir. Brud en ske til at fordele marengsen på bagepapiret og lav en fordybning i midten. Dyp enden af en teske i (meget) lidt pink pastafarve og brug enden af skeen til at trække pink spor gennem marengsen. Lad være med at mas for meget med den.
Bag marengsen midt i ovnen ved 140 C i 1 time. Sluk derefter ovnen, men lad marengsen blive i ovnen mindst 4 timer eller natten over.
Når toppingen skal laves start da med rabarber-siruppen. Varm blodappelsin-juice og sukker indtil sukkeret er opløst. Skær rabarbererne i ca. 2 cm stykker og tilsæt dem og lad dem koge med i ca. 15 min til de er møre. Fjern rabarberne og lad dem afkøle.
Reducér siruppen til den er sirupsagtig og sæt også den til side for afkøling.
Til cremen piskes æggeblommer med sukker og vaniljekorn til det er lyst og tykt. Pisk fløden stiv og fold den med æggemassen.
Læg den færdige marengs på et flot fad. Læg cremen på toppen. Skær jordbær i små kvarte og læg dem sammen med rabarberkompotten ovenpå cremen. Hæld siruppen ud over frugten. Servér kold.
Kategorier:
Jordbær,
Marengs,
Opskrifter,
Opskrifter 2013,
Rabarber
torsdag den 1. august 2013
Mini jordbær cupcakes med limefrosting
Sikken en skøn sommer vi har haft. Jeg har ikke været ude at rejse, men bare været her i Danmark. Jeg har ikke bestilt andet end at slappe af sammen med familien. Og jeg har endda også holdt fri fra bloggen. Men nu er det på tide at få blogget alle de mange, mange søde sager jeg har kreeret igennem de sidste mange måneder.
I de næste indlæg vil det være med rabarber og jordbær, så I kan få inspiration mens der stadig er rabarber og jordbær i butikkerne.
Sidste år lavede jeg en kage med jordbær i dejen (Kage med jordbær og hvid chokolade) og selvom jeg var skeptisk, så var det faktisk rigtig godt. Derfor kastede jeg mig ud i denne lille mini cupcake med jordbær og limefrosting.
Jordbær cupcakes med limefrosting
Ca. 50 stk
125 g smør (stuetemperatur)
200 g sukker
1 spsk limeskal (svarer ca. til 2 limefrugter)
2 æg (stuetemperatur)
280 g mel
1 tsk bagepulver
125 g jordbær
Saft af ½ limefrugt
1 1/4 dl yoghurt
Frosting:
250 g mascapone
400 g flormelis
Skal af 1 lime
Pynt:
Friske jordbær
Limeskal i strimler
Pisk smør, sukker og limeskal lyst. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt mellem hvert æg. Sigt mel og bagepulver i. rør yoghurten i. Skær jordbærrene i små bidder og vend dem i limesaften og vend dem i dejen.
Fyld små (eller almindelige) muffinsforme ca. 2/3 del op og bag dem i ca. 20 min ved 175 C. Afkøl kagerne helt.
Pisk mascaponen med flormelis og limeskal. Sprøjt frostingen ud og pynt med et kvart jordbær og et stykke lime-strimmel.
Små fine hapsere til et kagebord.
Kategorier:
Cupcakes og muffins,
Jordbær,
Opskrifter,
Opskrifter 2013
onsdag den 10. juli 2013
Rabarber-mazarin med vaniljecreme
Sidste lørdag lavede jeg et stort kagebord til et vennepars 40 års fødselsdag og disse rabarber-mazariner med lækker blød vaniljecreme var en af godterne. De øvrige godter følger selvfølgelig løbende.
Mazarinerne har denne gode kombination af det syrlige med den søde mazarin. Inspiration til denne opskrift har jeg fået gennem Femina.
Rabarber-mazarin med vaniljecreme
ca. 22 stk
190 g smør
190 g sukker
190 g marcipan
3 æg
75 g mel
300 g rabarber
75 g rørsukker
Korn af 1 vaniljestang
Vaniljecreme
2½ dl piskefløde
Korn af ½ stang vanilje
3 spsk flormelis
1½ dl yoghurt natural
Pisk smør og sukker luftigt. Riv marcipanen groft og tilsæt den og pisk godt. Tilsæt æggene et ad gangen under fortsat piskning. Tilsæt mel og rør det godt med.
Rens rabarberne og skær dem i 1 cm store skriver. Vend rabarberne med rørsukker og vaniljekorn og vend det i dejen.
Fyld massen i lave muffinsforme eller andet på ca. 7 cm i diameter / 1½ cm høje. Bag kagerne ved 175 C i ca. 20-25 min til kagerne er faste og gyldne. Bagetiden er selvfølgelig afhængig af størrelsen på de forme du vælger. Køl kagerne lidt af inden de tages ud af formen og køler helt af på bagerist.
Pisk fløden blød til cremen og vend den med vaniljekorn, flormelis og yoghurt.
Server mazarinerne kolde eller ved stuetemperatur med vaniljecremen til.
Har du lyst til andre rabarber-godter, så se her:
Rabarber-limonade med eller uden gin
Boller med rabarber-marcipan fyld
Rabarber-tærte med marcipan og kokos
Rabarber-tærte med mandel-marengs
Rabarber-marcipan kage
Rabarber cupcakes med hvid chokolade
Jordbær-rabarber marmelade
Jordbær-rabarber kompot med lime og ingefær
Mazarinerne har denne gode kombination af det syrlige med den søde mazarin. Inspiration til denne opskrift har jeg fået gennem Femina.
Rabarber-mazarin med vaniljecreme
ca. 22 stk
190 g smør
190 g sukker
190 g marcipan
3 æg
75 g mel
300 g rabarber
75 g rørsukker
Korn af 1 vaniljestang
Vaniljecreme
2½ dl piskefløde
Korn af ½ stang vanilje
3 spsk flormelis
1½ dl yoghurt natural
Pisk smør og sukker luftigt. Riv marcipanen groft og tilsæt den og pisk godt. Tilsæt æggene et ad gangen under fortsat piskning. Tilsæt mel og rør det godt med.
Rens rabarberne og skær dem i 1 cm store skriver. Vend rabarberne med rørsukker og vaniljekorn og vend det i dejen.
Fyld massen i lave muffinsforme eller andet på ca. 7 cm i diameter / 1½ cm høje. Bag kagerne ved 175 C i ca. 20-25 min til kagerne er faste og gyldne. Bagetiden er selvfølgelig afhængig af størrelsen på de forme du vælger. Køl kagerne lidt af inden de tages ud af formen og køler helt af på bagerist.
Pisk fløden blød til cremen og vend den med vaniljekorn, flormelis og yoghurt.
Server mazarinerne kolde eller ved stuetemperatur med vaniljecremen til.
Har du lyst til andre rabarber-godter, så se her:
Rabarber-limonade med eller uden gin
Boller med rabarber-marcipan fyld
Rabarber-tærte med marcipan og kokos
Rabarber-tærte med mandel-marengs
Rabarber-marcipan kage
Rabarber cupcakes med hvid chokolade
Jordbær-rabarber marmelade
Jordbær-rabarber kompot med lime og ingefær
Kategorier:
Marcipan,
Mazarin,
Opskrifter,
Opskrifter 2013,
Rabarber
lørdag den 6. juli 2013
Jordbær-rabarber kompot med lime og ingefær
Jeg er virkelig træt af, at der går så lang tid mellem mine indlæg, men der har bare ikke været tid til det. Jeg har oceaner af lækre indlæg på vej, men det kræver bare lige lidt tid at lave dem alle.
Denne jordbær-rabarber kompot er vældig aktuel lige nu og den smagte skønt. Jeg gav den til en veninde, som jeg virkelig skyldte et besøg og hun kunne fortælle, at kompotten smagte fantastisk til pandekager. Jeg kan godt få rigtig dårlig samvittighed over ikke at have tid til vennerne lige pt, men heldigvis er hun så skøn at hun siger, at vi jo har hele resten af livet :-) Og det er jo rigtigt!
Her er opskriften på den skønne kompot. Du kan undlade ingefæren, hvis du ikke lige er til det. Skynd dig at lave den mens der stadig er rabarber i sommerlandet.
Har du lyst til andre rabarber-godter, så se her:
Rabarber-limonade med eller uden gin
Boller med rabarber-marcipan fyld
Rabarber-tærte med marcipan og kokos
Rabarber-tærte med mandel-marengs
Rabarber-marcipan kage
Rabarber cupcakes med hvid chokolade
Jordbær-rabarber marmelade
Jordbær-rabarber kompot med lime og ingefær
1 glas
150 g rabarber
150 g rørsukker
1 lime
1 spsk revet ingefær (kan undlades)
250 g jordbær
Gør alle ingredienserne klar. Rens rabarberne og skær dem i mindre 1 cm tykke skiver. Riv limeskallen og ingefæren. Og vask jordbærrene, skær den grønne blomst af og skær dem i kvarte.
Varm rørsukker, rabarber, limeskal og ingefær op til rabarberne bliver let bløde. Tag gryden af varmen og rør da jordbærrene i. Hæld straks blandingen på et rent atamonskyllet glas.
God sommer-weekend!
Denne jordbær-rabarber kompot er vældig aktuel lige nu og den smagte skønt. Jeg gav den til en veninde, som jeg virkelig skyldte et besøg og hun kunne fortælle, at kompotten smagte fantastisk til pandekager. Jeg kan godt få rigtig dårlig samvittighed over ikke at have tid til vennerne lige pt, men heldigvis er hun så skøn at hun siger, at vi jo har hele resten af livet :-) Og det er jo rigtigt!
Her er opskriften på den skønne kompot. Du kan undlade ingefæren, hvis du ikke lige er til det. Skynd dig at lave den mens der stadig er rabarber i sommerlandet.
Har du lyst til andre rabarber-godter, så se her:
Rabarber-limonade med eller uden gin
Boller med rabarber-marcipan fyld
Rabarber-tærte med marcipan og kokos
Rabarber-tærte med mandel-marengs
Rabarber-marcipan kage
Rabarber cupcakes med hvid chokolade
Jordbær-rabarber marmelade
Jordbær-rabarber kompot med lime og ingefær
1 glas
150 g rabarber
150 g rørsukker
1 lime
1 spsk revet ingefær (kan undlades)
250 g jordbær
Gør alle ingredienserne klar. Rens rabarberne og skær dem i mindre 1 cm tykke skiver. Riv limeskallen og ingefæren. Og vask jordbærrene, skær den grønne blomst af og skær dem i kvarte.
Varm rørsukker, rabarber, limeskal og ingefær op til rabarberne bliver let bløde. Tag gryden af varmen og rør da jordbærrene i. Hæld straks blandingen på et rent atamonskyllet glas.
God sommer-weekend!
Kategorier:
Ingefær,
Jordbær,
Kompot,
Lime,
Opskrifter,
Opskrifter 2013,
Rabarber
torsdag den 13. juni 2013
Bedstefars skæg
Jeg har virkelig travlt med arbejdet pt, så det ser noget sløjt ud med at lave indlæg. Jeg håber, at I har tålmodighed med mig :-)
Bedstefars skæg er en lys bradepandekage smurt med marmelade og toppet med marengs. Jeg søgte inspiration til kagen i Amo's Bagebog 2. Det er en kage for både voksne og børn. Jeg smurte min kage med saften fra hjemmelavet solbærmarmelade, hvilket var rigtig godt, men du kan også bruge en anden marmelade, ribsgelé, æblekompot eller lignende.
Bedstefars skæg
Dej
250 g smør (stuetemperatur)
300 g sukker
4 æggeblommer
400 g mel
1 tsk bagepulver
2½ dl mælk
Fyld
Solbærmarmelade (eller andet)
Marengs
4 æggehvider
250 g sikker
Pisk smør og sukker godt til det er lyst og luftigt. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen. Bland mel og bagepulver og tilsæt det skiftevis med mælken. Rør til dejen er ensartet.
Kom dejen i en bradepande a 25x35 cm med bagepapir i bunden.
Bag kagen i 15-20 min ved 200 C. Når kagen kommer ud smøres den med marmeladen.
Pisk æggehviderne stive og pisk sukkeret i. Pisk godt til marengsen er godt tyk. Fordel marengsen over kagen og bag kagen færdig til marengsen er gylden.
Kategorier:
Bradepandekage,
Marengs,
Opskrifter,
Opskrifter 2013
søndag den 26. maj 2013
Tarte au citron meringue
Der findes forskellige let modificerede måder at lave denne lækre tærte på. Jeg har hørt rigtig godt om opskriften fra "Price-brødrene" - den må jeg prøve en dag. Denne opskrift er fra Mad&Venner. Måske en dag jeg skal lave den anden til sammenligning. Uanset hvad, så er kombinationen af citroncreme og marengs lige noget for mig.
Tarte au citron meringue
1 tærte a 26 cm
Dej
150 g koldt smør
225 g mel
1 nip salt
75 g flormelis
1 æggeblomme
Creme
3 æg
150 g flormelis
3 citroner
15 g maizena
100 g smør
Marengs
4 past. æggehvider
180 g flormelis
Til tærtedejen blandes smør, mel, salt, flormelis og æggeblomme i en skål. Saml ingredienserne hurtigt med hænderne til en jævn dej. Stil dejen på køl i ca. ½ time.
Rul dejen ud og læg den i en tærteform på 26 cm og forbag den ved 180 C i ca. 25 min. Lad bunden afkøle.
Til citroncremen smeltes smør med flormelis og citronsaft og -skal i en lille gryde og lad det koge i 5 min. Pisk æggene let sammen med en gaffel og rør maizena i. Rør citronmassen sammen med æggene. Hæld citroncremen på tærtebunden og bag tærten i ovnen ved 180 C i ca. 10 min til cremen har sat sig. Afkøl tærten.
Pisk æggehviderne stive og tilsæt flormelis og pisk godt til marengsen er stiv og blank. Hæld marengsen i en sprøjtepose og sprøjt toppe ud på cremen.
Brun toppene med en brænder eller bag tærten i ovnen under grill til marengsen tager farve. Sidstnævnte giver en lun tærte, så det er lidt efter hvad man ønsker sig.
Kategorier:
Citron,
Marengs,
Opskrifter,
Opskrifter 2013,
Tærter
lørdag den 27. april 2013
Hasselnøddekage
Hasselnøddekage med baileyscreme og hindbærpuré
1 kage a 18 cm, ca. 8 personer
Bunde
1½ æggehvide
50 g afskallede hakkede hasselnødder
90 g rørsukker
Baileyscreme
250 g Mascapone
2 dl piskefløde
5 spsk Baileys
Hindbærpuré
125 g hindbær (frosne eller friske)
340 g ribsgelé
Pynt:
Baileyscreme
150 g afskallede hakkede hasselnødder
Start med at ordne alle 200 g hasselnødder ved at riste dem i ovnen ved 180 C til skallen begynder at krakelere. Gnid skallen af nødderne i et rent viskestykke eller køkkenrulle.
Til bundene hakkes de 50 g ristede og afskallede hasselnødder. Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt ad gangen og pisk godt mellem hver tilsætning. Fold til sidst de hakkede nødder i. Fordel dejen i 2 forme a 18 cm (eller bag bundene ad to omgange eller bag én kage som deles i to) ved 190 C i ca. "30 min" (har lidt svært ved at tyde mine egne notater (=kragetæer), men bag bundene til de er gyldne. Hvis du bager det som én kage er bagetiden længere). Lad bundene afkøle i formen inden de tages ud.
Lav Baileyscremen ved at piske mascaponen cremet. Tilsæt piskefløde og Baileys og pisk det med.
Til hindbærfyldet puttes hindbær og ribsgelé i en gryde og varmes op til ribsgeleen er smeltet. Sigt blandingen fri for hindbærkerner og afkøl puréen.
Gør et kagefad klar og læg den ene bund derpå. Spred 1/3-del af Baileyscremen på bunden og derefter hindbærpuréen. Læg den sidste bund på og smør hele kagen op med Baileyscremen. Den er lidt lind, men den kan sagtens hænge på kagen. Drys resten af de hakkede hasselnødder på kagen, samt på siderne.
Servér kagen kold.
Kategorier:
Baileys,
Hindbær,
Lagkager,
Nøddebunde,
Nødder,
Opskrifter,
Opskrifter 2013,
Ribs
søndag den 21. april 2013
Chokolade roulade med passionsfrugt creme
Søger du inspiration til andre roulade-opskrifter, så se her:
Citronroulade
Kokosroulade med lemon-curd-creme og hindbær
Chokolade roulade med passionsfrugt creme
8-10 personer
Dej
4 æg (stuetemperatur)
150 g sukker
1 tsk vaniljesukker
50 g kakao
2 spsk kartoffelmel
60 g smør (smeltet)
Passionsfrugt creme
250 g mascapone
4 tsk passionsfrugtpulver
200 g flormelis
Pisk æg, sukker og vanilje til det blive tykt, lyst og luftigt. Sigt kartoffelmel og kakao og fold det ned i æggene. Smelt smørret og afkøl det noget og fold også dette med i æggeblandingen.
Hæld dejen ud på en bageplade med bagepapir. sørg for at køre dejen helt ud i alle kanter på bagepapiret. Bages ved 180 C i 15-10 min til chokoladeroulade kagen føles fast i midten. Lad den afkøle lidt inden den vippes ud på et andet rent stykke bagepapir, evt strøget med lidt sukker. Fjern bagepapiret fra chokoladebunden og lad den afkøle helt.
Pisk mascaponen til cremen til den er cremet. Tilsæt flormelis og passionsfrugtpulver og pisk godt.
Når chokoladebunden er kold smør da cremen jævnt ud over. Skær evt kanterne af chokoladebunden inden du ruller den.
Læg rouladen på køl med "samlingen" nedad.
Pynt rouladen med sigtet flormelis og lidt revet mørk chokolade.
God søndag!
Kategorier:
Opskrifter,
Opskrifter 2013,
Passionsfrugt,
Roulade
fredag den 12. april 2013
Havrekage med citroncreme
Jeg er vældig bagud på indlæggene. Jeg har så mange søde sager at blogge om, men har bare ikke tid til at få det gjort. Men nu må der lige komme lidt inden weekenden som I kan kaste jer over, hvis I bliver fristet.
Jeg lavede disse havrekager med citroncreme til min mellemste søns fødselsdag. De smagte rigtig friskt.
Citroncreme
1 økologisk citron
300 g sukker
4 dl creme fraiche
2 spsk kartoffelmel
1 spsk ingefær
1 spsk vaniljesukker
4 æg
Bund
175 g havregryn
250 g mel
175 g farin
1½ tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
300 g smeltet smør
Start med at lave citroncremen. Riv skallen af 1 citron og pres saften og hæld begge dele i en gryde. Tilsæt sukker, creme fraiche, kartoffelmel, ingefær og vaniljesukker. Bland ingredienserne godt sammen og kog blandingen op hvis du pisker. Lad det koge i ca 2-3 min. Tag gryden af komfuret og lad det køle af.
Til bunden tager du havregryn, mel, farin, vaniljesukker og bagepulver. Tilsæt smeltet afkølet smør og bland dejen godt sammen. Læg bagepapir i en bradepande (25x35 cm) og tryk massen ud i bradepanden. Bag bunden midt i ovnen ved 175 C i ca. 10 min.
Pisk æggene let sammen og bland dem i den afkølede citronblanding. Fordel citroncremen over den forbagte bund og bag kagen i yderligere 20 min til cremen er stivnet. Lad kagen afkøle inden du skærer den i firkanter og drysser med lidt flormelis.
God weekend!
Kategorier:
Bradepandekage,
Citron,
Havregryn,
Opskrifter,
Opskrifter 2013
søndag den 17. marts 2013
Kager uden mel - og fattigmandskage
Jeg har fået fingrene i den lille lækre kagebog "Kager uden mel" af Lise Lotz. Lise har den skønne kage-blog Kage!Kage!Kage!, som går grundigt rundt om kager med historier med bid i. Det kan jeg godt lide. Lises bog er super god, for der er jo mange, der har allergi overfor gluten eller på anden måde gerne vil undgå mel. Jeg har i hvert fald forelsket mig i flere opskrifterne, som jeg bestemt må prøve. Se nederst i indlægget, for andre kager jeg har lavet uden mel.
Bogen er logisk bygget op med ingredienser til den ene side og beskrivelse af processen på den anden side. Ofte er der også en lille historie, et tip eller lignende i en lille boks forneden. Billederne er meget inspirerende, hvilket er ret afgørende for om jeg falder for opskriften.
Jeg kastede mig straks over at lave "Fattigmandskagen", der lige er noget for mig. Den er jeg ærlig talt ret vild med! Den er for det første ret enkel at lave, smager skønt og så er den egnet for både børn og voksne. Jeg har allerede lavet den to gange.... Opskriften var lige til at gå til og beskrivelserne fine. Dog ændrede jeg en del i bagetiden, da marengsen efter endt bagning var alt for lys efter min smag.
Fattigmandskage
Bund:
200 g havregryn
150 g sukker
175 g smør
3 æggeblommer
Topping:
3 æggehvider
100 g sukker
100 g mandler
Pynt:
50 g mørk chokolade
Begynd med at lave bunden. Bland havregryn og sukker. Smelt smørret og det i havregryn-sukkerblandingen. Tilsæt æggeblommerne og rør godt til blandingen er ensartet. Fordel blandingen i en lille bradepande (25x35 cm) med et stykke bagepapir i bunden.
Bag bunden i 15-20 min ved 175 C.
Gør toppingen klar i mens. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukkeret og pisk marengsen stiv og sej. Tilsæt finthakkede mandler og vend dem forsigtigt i. Fordel nøddemarengsen over den forbagte bund. Bag kagen yderligere 35 min ved 150 C. (Bogen foreskriver 20 min, men det var for lidt, synes jeg).
Afkøl kagen og skær kagen i aflange firkanter. Pynt med lidt smeltet mørk chokolade.
Man kan sagtens spise dem uden chokolade. De holder sig rigtig godt i en tætlukket kagedåse i op til 1 uge. MUMS!
Andre kager uden mel:
Pavlova
Fragilité
Mandel-appelsin kage
God vintersøndag!
Kategorier:
Anmeldelser,
Bradepandekage,
Havregryn,
Kager uden mel,
Mandler,
Marengs,
Opskrifter,
Opskrifter 2013
søndag den 24. februar 2013
Über-skøn svampet chokoladekage
Denne opskrift er tyv-stjålet fra Femina. Jeg har ikke ændret noget som helst og synes, at den er helt perfekt som den er.
Kagen er dejlig svampet, men ikke på en tung måde - nok nærmere på en lidt mere luftig måde. Den har en skøn smag af chokolade uden, at det bliver for meget. Jeg bruger altid en bitter-sød mørk chokolade med et lavt kakao indhold, da jeg bedst kan lide dette i kager. Bruger du en kraftigere chokolade får du selvfølgelig en mere kraftig og bitter smags-oplevelse. Jeg bruger som regel Callebaut 57,8 %.
Til kagen serveres en lækker ingefær-appelsin sirup. Den kan man selvfølgelig udelade, men da jeg er vild med netop appelsin og ingefær, så synes jeg kun at det gav kagen ekstra kant. Kagen smager dog fuldstændig fantastisk uden, så det kan sagtens udelades. Den smager i øvrigt også rasende godt dagen efter.
Chokoladekage med appelsin og nødder
(8-10 personer)
150 g mørk chokolade
50 g valnødder
50 g hasselnødder
25 g mel
4 æg (stuetemperatur)
150 g farin
150 g smør
Fintrevet skal af 1 appelsin
Ingefær-appelsin sirup
1 dl vand
1 dl appelsin saft
75 g sukker
1 spsk friskrevet frisk ingefær
Hak chokoladen groft. Blend chokolade, valnødder og hasselnødder uden at det bliver for fint. Bland melet med chokolade-nødde-blandingen.
Del æggene i hvider og blommer. Pisk blommerne luftige med halvdelen af farinen. Pisk ligeledes hviderne stive med den anden halvdel af farinen. Smelt smørret.
Rør det smeltede smør, chokoladeblandingen og appelsinskallen i de piske æggeblommer. Vend til sidst de piske æggehvider i.
Smør en springform på ca. 22 cm og læg et stykke bagepapir fast i bunden af springformen. Hæld dejen i formen og bag kagen i ovnen ved 170 C i ca. 55 minutter. Afkøl kagen.
Til ingefær-appelsin siruppen koges alle ingredienserne op til sukkeret er opløst og siruppen tykner. Afkøl og dryp / hæld siruppen henover kagen. Mums!
Ingefær-appelsin siruppen kan udelades, hvis man ikke lige er til det. Jeg kom ved en fejl til at købe økologiske blodappelsiner. Det gjorde jo ikke noget overhovedet - tværtimod fik siruppen den skønneste farve.
God søndag til jer alle!
Kategorier:
Appelsin,
Chokolade,
Chokoladekage,
Ingefær,
Nødder,
Opskrifter,
Opskrifter 2013,
Valnødder
lørdag den 16. februar 2013
Chokolade-pistacie tærte
Denne tærte er smuk, enkel og lækker.
Chokolade-pistacie tærte
Bund
125 g mel
30 g kakao
50 g pistacienødder
115 g smør (stuetemperatur)
60 g sukker
½ tsk vaniljeekstrakt
Pistaciefyld
90 g pistacienødder
60 g sukker
1/4 tsk salt
1½ tsk neutral olie
Chokoladefyld
1,25 dl piskefløde
½ dl sødmælk
140 g lys chokolade
1 æg
Start med at lave bunden. Bland mel, kakao og finthakkede pistacienødder. Tilsæt smør i bidder og pisk det godt sammen. Tilsæt sukker og vaniljeekstrakt og pisk godt. Saml dejen hurtigt med hænderne og rul den til en kugle, som du trykker flad. Læg den i film i køleskabet i mindst ½ time.
Rul dejen ud og læg den i en form med løs bund på ca. 23-26 cm. Stil formen med dejen i køleskabet i ca. 1½ time til den er fast. Bag tærtebunden i ovnen ved 160 C i ca. 25.30 min. Afkøl bunden helt.
Til pistaciefyldet blendes pistacienødderne fint sammen med sukker og salt til det begynder og klumpe sammen. Tilsæt 1½ tsk neutral olie og blend til det bliver en sammenhængende masse / pasta-agtig. Smør pistaciefyldet ud på hele den afkølede bund.
Til chokoladefyldet varmes piskefløde og mælk op. Hak den lyse chokolade og hæld den varme flødeblanding over. Lad det stå i et par minutter og rør derefter godt indtil en enstartet chokoladeblanding. Lad det køle af i mindst 10 minutter og tilsæt derefter et let sammenpisket æg og rør godt. Hæld chokoladefyldet ovenpå pistaciefyldet og sæt tærten i ovnen ved 150 C i ca. 35 minutter til fyldet netop føles fast. Afkøl tærten helt.
Pynt tærten med finthakkede pistacienødder.
Kategorier:
Chokolade,
Opskrifter,
Opskrifter 2013,
Pistacienødder,
Tærter
onsdag den 13. februar 2013
Chokoladecookies med lys chokolade og peanuts
I den første weekend af januar var jeg med familien hos nogle venner på Fyn. Det var som sædvanlig fantastisk hyggeligt og tiden gik alt for hurtigt.
Jeg medbragte nogle rigtig gode cookies som værtindegave. De faldt helt sikkert i god jord, for værtinden spiste næste dem allesammen i løbet af weekenden.
Jeg brugte lys chokolade i kagerne, men du kan også bruge hvid eller mørk chokolade. Peanuts'ene gav et super godt salt modspil til de søde kager.
Chokoladecookies med lys chokolade og peanuts
ca. 20 stk
75 g blødt smør
50 g sukker
50 g farin
1 æggeblomme
½ dl sødmælk
Korn af 1 vaniljestang
70 g mel
25 g kakao
1 tsk bagepulver
50 g havregryn
40 g hakkede saltede peanuts
100 g lys chokolade
Pisk smør, sukker, farin og vaniljekorn sammen. Tilsæt æggeblomme og mælk. Sigt mel, bagepulver og kakao i dejen og rør godt. Tilsæt havregryn, hakkede peanuts og hakket chokolade og rør det godt ind til en ensartet dej. Sæt dejen på en bageplade med bagepapir. Brug to skeer og sæt dem på bagepapiret i ensartede klatter med god afstand. Bag dem ved 200 C i 12 minutter.
Til værtindegaven lagde jeg kagerne i en skøn kagedåse fra GreenGate, der var i lyseblå og brune farver.
Kategorier:
Chokolade,
Cookies,
Havregryn,
Opskrifter,
Opskrifter 2013,
Peanuts,
Småkager
lørdag den 9. februar 2013
Ummh, Valnødde-kaffe-cupcakes
Min ældste søn blev 12 år i sidste uge og i den anledning fik jeg bagt både det ene og det andet. Og disse rigtig gode valnødde-kaffe-cupcakes. Som tidligere nøvnt, så drikker jeg ikke kaffe, men er ret vild med kaffe i kage. Og disse er ingen undtagelse. Især frostingen smager fantastisk! Ikke-kaffe-drikkere kan sagtens være med her.
Valnødde-kaffe-cupcakes
ca. 16 stk
225 g blødt smør
220 g sukker
4 æg (stuetemperatur)
200 g mel
1 spsk bagepulver
1 tsk nescafé pulver
2 gulerødder (ca. 150 g)
100 valnødder
Frosting:
250 g mascapone
450 g flormelis
4 spsk stærk kaffe
3 tsk kahlua
100 g valnødder
Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene 1 ad gangen og pisk grundigt imellem hver tilsætning. Sigt mel, bagepulver og kaffepulver ned i dejen. Skræl og riv gulerødderne og vend det i dejen. Hak valnødderne groft og vend dem i dejen. Fyld dejen i papirmuffinsforme i en metalmuffinsform. Fyld dem kun 2/3 del op, ca. 1 cm fra kanten. Bag kagerne midt i ovnen ved 175 C i ca. 20 minutter. Afkøl kagerne helt.
Formene (som desværre ikke ses så godt her) er de vidunderlige forme fra Annettes favoritter (brune med guldprikker).
Til frostingen piskes mascaponen med flormelis, som tilsættes lidt ad gangen. Tilsæt kaffe og kahlua. Hæld frostingen i en sprøjtepose med tyl. Jeg har i dette tilfælde valgt en rund tyl på 18 mm. Sprøjt frostingen ud på kagerne og dyp kanten af kagerne i hakkede valnødder.
Kategorier:
Cupcakes og muffins,
Gulerødder,
Kaffe,
Kahlua,
Opskrifter,
Opskrifter 2013,
Topping,
Valnødder
Abonner på:
Opslag (Atom)