søndag den 13. april 2014
Nougat Granola konfekt
Uha, de her nougat firkanter smagte aldeles fantastisk. Dejlig konfekt som kan bruges til jul, men også andre festlige lejligheder hvor der skal lidt konfekt eller lækkerier på bordet, f.eks her til påske. Opskriften er fra et Alt for Damernes julebage hæfte.
Nougat Granola konfekt
16-20 stk
400 g blød nougat
50 g mørk chokolade
Granola:
40 g smør
100 g grovvalsede havregryn
75 g rørsukker
50 g mandelflager
200 g mørk chokolade til overtræk
1 spsk neutral olie
Lidt neutral olie til smøring af form
Start med at lave granolaen. Smelt smørret på panden og tilsæt havregryn, sukker og mandelflager. Rist det indtil sukkeret smelter og begynder at karamellisere og havregrynene bliver gyldne. Pas på. at det ikke får for meget.
Læg et stykke bagepapir i bunden af en form på ca. 18x18 cm. Pensl siderne med lidt neutral olie. Pres den varme granola ned i bunden af formen og lad det afkøle.
Smelt nougat og mørk chokolade og hæld den derefter over granolaen. Lad massen sætte sig i køleskabet et par timer.
Smelt den mørke chokolade sammen med lidt neutral olie og hæld det over. Stil konfekten tilbage i køleskabet og lad den sætte sig yderligere et par timer.
Ved servering skæres den i firkanter med en kniv dyppet i kogende vand - dette giver et rent og flot snit.
Kategorier:
Chokolade,
Havregryn,
Jul,
Konfekt,
Nougat,
Opskrifter,
Opskrifter 2014
mandag den 7. april 2014
Chokolade-hindbær-mousse med marengs
Disse små Chokolade-hindbær mousse med marengs på toppen er fra et dessertbord fra juni måned sidste år. Jeg lavede dem i små portionsglas jeg har købt på nettet. Man kan også bruge små portvinsglas eller hvad man nu har derhjemme.
Chokolade-hindbær-mousse med marengs
Chokolade-mousse
250 g mørk chokolade
3 dl piskefløde
40 g smør (stuetemperatur)
1 spsk Cointreaux
2 æggeblommer
1 tsk vaniljesukker
Hindbær-mousse
2 blade husblas
2½ dl piskefløde
3 æggeblommer
40 g flormelis
1,25 dl hindbær
1 spsk honning
1 spsk vand
Marengs
4 æggehvider
230 g sukker
75 g vand
Hak chokoladen. Varm fløden op til netop kogepunktet. Hæld den varme fløde over chokoladen og lad det stå et øjeblik. Rør chokoladen og fløden godt sammen til chokoladen er smeltet og emulgeret med fløden. Pisk æggeblommer, vaniljesukker, smør og cointreaux i. Hæld chokolademoussen i små glas og stil dem på køl mindst 1 time eller til moussen er stivnet.
Lav imens hindbær moussen. Læg husblassen i koldt vand i mindst 10 min. Pisk æggeblommer og flormelis til det er lyst. Mos hindbærrene. Kog honning og vand op i en gryde og tilsæt hindbærrene. Lad det koge hurtigt op. Tag gryden af varmen og tilsæt de udblødte blade husblas og lad det smelte. Lad det køle lidt. Tilsæt hindbærblandingen til æggesnapsen og rør det forsigtigt i. Pisk fløden og vend flødeskummet forsigtigt i. Sprøjt hinbærmoussen oven på den kolde chokolademousse og stil dem på køl igen i mindst 2-3 timer til moussen er helt stivnet.
Lav imens marengsen. Pisk æggehviderne stive. Kog vand og sukker til 122 C. Hæld sukkerlagen i en tynd stråle, langsomt ned i æggehviderne mens der piskes på max hastighed. Pisk til marengsen er kølet til håndvarm og til marengsen er stiv og blankt. Sprøjt marengsen i toppe oven på hindbær moussen. Brænd evt marengsen inden servering. Det gjorde jeg ikke, da de blev serveret i plastik.

Cointreaux,
Desserter,
Hindbær,
Marengs,
Opskrifter,
Opskrifter 2014
Abonner på:
Opslag (Atom)