fredag den 10. april 2009

Whiskey tønde kage








Jeg har en eks-kollega, hvis mand er irer. Han elsker irsk whiskey og Jameson er hans ynglingsmærke. Til hans 70 års fødselsdag lavede jeg derfor denne whiskey-tønde kage.

Kagen består af lyse bunde med abrikos mousse og Baileys mousse.

torsdag den 9. april 2009

Baileys mousse

Jeg holder ikke normalt "Hendes Verden". Tvivler egentlig på om jeg nogensinde har haft købt det før. Men for nylig var der var en artikel om Kagekonen (http://www.kagekonen.com/) og så måtte jeg selvfølgelig eje bladet. Artiklen om Pia blev læst først og bagefter resten af bladet. Og der faldt jeg over en opskrift på Bailey mousse. Den lød lækker og jeg tænkte at den måske en dag kunne bruges i en kage. Så forleden lavede jeg en test produktion og den var virkelig god, så her er opskriften.

Baileys mousse

4 blade husblas
50 g hvid chokolade
1 dl Baileys
4 pasteurierede æggeblommer
2 spsk sukker
3 dl piskefløde
100 g mørk chokolade

Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter. Smelt husblassen i mikroovnen eller over vandbad i det vand, der følger med.

Hak den hvide chokolade fint og smelt den i mikroovn eller over vandbad.

Rør Baileys i den smeltede husblas og den det hele i den hvide chokolade.

Pisk æggeblommerne cremede med sukker. Rør chokoladeblandingen og æggeblandingen sammen.

Pisk fløden til skum og vend det i. Hak den mørke chokolade og vend også det i.

Sæt moussen på køl og vend af og til i den for at chokoladen ikke falder til bunds. Når moussen er tyknet kan den lægges i kagen.

Chokolade-fondant

Opskriften på denne chokolade-fondant har jeg fra en skøn bog, der er et must for alle kage-koner, nemlig "The Essential Cake Decorating Guide".

Chokolade-fondant
(opskriften giver 1,5 kg)

500 g god mørk chokolade, hakket
150 ml flydende glukose (Jeg brugte Heibergs Glukose Sirup)
50 ml sukker sirup (se opskrift længere nede)
ca. 600 g fondant eller sugarpaste

Smelt chokoladen over vandbad eller i en chokolade-smelter.

Bland glukose og sukker siruppen i en skål over vandbad og rør i det indtil det er netop varmt. Tilsæt derefter den smeltede chokolade og rør godt med en træ-ske. Læg chokolademassen i en plastik pose ved stuetemperatur i 24 timer (skal IKKE på køl).

Dagen efter æltes chokolademassen godt igennem. Bland ind fondanten til en ensartet farve.

Sukker sirup
Bland 6 spsk sukker med 5 spsk vand. Bring det i kog og kog i 3 minutter. Køl siruppen til stuetemperatur.