fredag den 25. juni 2010

1:1 chokolade ganache til opsmøring

Jeg har aldrig rigtig været fan af smørceremer. Uanset hvor meget andet jeg tilsætter for at overdøve smørsmagen, så er den der alligevel. Jeg er ikke ret vild med smør og jeg bliver nok heller aldrig rigtig vild med smørcremer. Men de er skønne at smøre kagerne op med og mange synes jo, at det smager skønt. Jeg har opskrifter liggende på IMBC og Islandsk Chokoladecreme, hvilket er to cremer jeg har brugt til opsmøring og de er superlækre og nemme at smøre op med. Jeg har også brugt dem til topping på cupcakes - se feks disse Hortensia cupcakes.


Men grundet min egen smag for smør, så har jeg søgt andre alternativer og fundet den ultimative løsning for mig, nemlig 1:1 chokolade ganache. Den smager vidunderligt, er lynhurtig at lave, supernem at smøre op med og stivner hurtigt (1:1 chokoladeganache må ikke forveksles med den almindelige chokoladeganache, hvor mængden af piskefløde er meget større. Denne slags ganache bruges som fyld og ikke til opsmøring. Opskriften på den almindelige chokoladeganache som fyld ses her).


Opskriften på 1:1 chokolade ganache til opsmøring er såre simpel. Du skal blot bruge en del piskefløde og en del mørk chokolade, så det er til at huske. Opskriften på hvordan du gør kommer her:


1:1 chokolade ganache til opsmøring

250 ml (2,5 dl) piskefløde
250 g mørk chokolade (brug en mild mørk chokolade, feks 55%)


Piskefløden bringes i kog og hældes over den hakkede mørke chokolade. Lad det stå i ca. 5 minutter. Rør forsigtigt fløden og chokoladen sammen indtil en jævn masse fremkommer. Sæt ganachen på køl indtil den har den rette konsistens (som Kærgården).

Smør kagen op, så ujævnheder og skævheder rettes op. Sæt kagen på køl indtil chokoladen er stivnet. Når chokoladen er stivnet kan man evt smøre den op igen, men som regel synes jeg at et lag er nok. Kagen er nu klar til at blive betrukket med fondant.

søndag den 20. juni 2010

Jordbær mascapone creme

Jeg elsker jordbær som jordbær nu engang er bedst - nemlig som nyplukkede store røde og sødlige bær. Jeg bor langt ude på landet og lige meget i hvilken retning jeg kører er der jordbær marker og salg af jordbær ved vejen. På vej til mit arbejde kører jeg forbi en stor jordbærplantage, hvor der hver sommer myldrer med jordbærplukkere, der plukker jordbær i ugevis i alt slags vejr. Søde danske jordbær - det er indbegrebet af dansk sommer.


Men jeg er sjovt nok ikke særlig vild med jorbær, der er "tilberedt" - dvs jordbærmarmelade osv. Men da jeg lavede Rie og Jakobs bryllupskage ville de gerne have jordbær mousse som fyld i kagen. Så det var lidt af en udfordring at lave en mousse, som jeg selv kunne lide, for at lave noget jeg ikke smagsmæssigt selv kan lide bryder jeg mig ikke om. Og da jeg heller ikke er vild med flødeskum, så lød kombinationen af frosne, slatne jordbær og pisket flødeskum bare helt stygt i mine ører. Jeg gik derfor på jagt efter "noget andet", der kunne bruges og som jeg selv kunne stå inde for. Jeg gik derfor i køkkenet med lidt inspiration fra her og der og smagte mig frem til denne jordbær-mascapone creme, som jeg selv syntes endte med at smage helt fantastisk. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg bruger den i mine kager.


Opskriften kommer her.


Jordbær-mascapone creme:

800 g friske jordbær
Skal af 2 økologisk lime
4 spsk sukker (tilsæt efter hvor søde / sure jordbærene er)
200 g mascapone
5 dl piskefløde
2 vaniliestænger
2 spsk flormelis


Jordbærrene skylles og blomsten skæres af. Jordbærrene skæres i mindre stykker. Limeskal og sukker drysses over jordbærrene og blandes forsigtigt rundt. Den væde, der dannes mens jordbærrene marinere, kan med fordel bruges til at stænke ud på bundene. Bland ikke væden op i cremen, for så bliver den for sjasket.


Mascaponen og piskefløden piskes til en tyk creme. Vaniliekorn og flormelis piskes i cremen.
Jordbærrene blandes forsigtigt i cremen. Cremen er klar til brug som fyld i kager med det samme. Cremen kan også bruges på feks en mandelbund med pynt af friske jordbær.

tirsdag den 15. juni 2010

Til salg!

Kender I det med, at man forelsker sig i ting til sin hobby man bare MÅ eje? Finder bagefter ud af, at sådan en dims havde man, eller også havde man den i en større størrelse eller også har man senere fundet en smartere dims? Ja, det er så sket for mig nogle gange (eller 10)! Og i stedet for at alle mine dubletter og fejlkøb ligger og keder sig i min kage-dekorations-værktøjskasse, så tænker jeg på om der mon er andre, der kunne få glæde af tingene. Derfor sætter jeg et lille udpluk til salg.

Send mig en mail (chudtloff@yahoo.com), hvis du er interesseret i at købe tingene.



















Bead-cutter no. 2 (perle række) (4 mm) fra FMM. Sælges for 100 kr + porto. Solgt.




















Træ-præge rulle, 4.5 cm. Sælges for 15 kr + porto. SOLGT!





















Bead-cutter no. 1 (perle række) (9 mm) fra FMM. Sælges for 100 kr + porto. Solgt.





















2 stk Efeu veiner fra Culpitt, str. small og medium. Sælges for 50 kr + porto. SOLGT!





















"Bird of paradise" cutters fra Tinkerteck Two. Sælges for 30 kr + porto. Solgt.





















Nellike udstikker, 35 mm, fra FMM. Sælges for 15 kr + porto. Solgt!




















Blad veiner fra Culpitt, str. medium. Sælges for 20 kr + porto. SOLGT!




















Borte udstikker sæt (kan bla anvendes til flæser). Sælges for 50 kr. + porto. Solgt.






















Plaque udstikker, 165 mm. Sælges for 30 kr. + porto. Solgt!

søndag den 6. juni 2010

Og vinderen er...... *trommevirvel*

Tusind tak for alle jeres søde kommentarer. Det har været sjovt at se hvilke kager I syntes bedst om.

Når man trækker dem fra, der har lagt en kommentar uden at ville deltage i konkurrencen, så er der følgende tilbage at trække lod imellem.
  1. Miv
  2. Signe
  3. Jule Mig (Marianne)
  4. Mrs. Cakeaholic (Irene)
  5. Bindner-dage
  6. Sabine
  7. Sif
  8. Hanne’s verden
  9. Sandra
  10. Jette Elisa
  11. Fruens kager (Annette)
  12. Vibeke (Min kage)
  13. Hanna – Bakfnatt
  14. Jannie
  15. Camilla
  16. Lene
  17. Klidmoster
  18. Anja
  19. Miss Cupcake
  20. RODErier (Inge)
  21. Piskeriset

Jeg har brugt Random Integer Generator til at udvælge nummeret på den heldige vinder. Og vinder iflg. Random Integer Generator er:

Here are your random numbers: 18
Timestamp: 2010-06-06 12:19:19

Tillykke til Anja! Send din adresse til chudtloff@yahoo.com så sender jeg Blossom Plunger sættet til dig.

God søndag til jer alle.

lørdag den 5. juni 2010

Bryllups- og dåbskage




























Nogle er gode til sport, andre til at male og andre igen er dygtige til at tegne. Og det er Rie. Hun tegner helt fantastisk og hun har selv designet og tegnet sit monogram til sin bryllupskage. Hun skal giftes i dag og deres lille søn skal døbes. Så det krævede både en bryllups- og dåbskage. Rie ønskede sig en kage som "hvidt i hvidt" med orchideer og et lyseblåt bånd om og en dåbskage med samme bånd om. Sådan blev de to kager forenet.




















Orchideerne er lavet af flower paste og udstukket med Cattleya orchidé udstikker fra Tinkertech Two og dustet med en blanding af Wine og Leaf Green fra Squires Kitchen.



Monogrammet er som sagt tegnet af Rie. Jeg har lavet det i Royal Icing. Monogrammet består af en J og et R.

Her er et close up billede af pyntet på dåbskagen. En lille baby-elefant, en sutteflaske og sommerfugl.
I kagerne er der lyse bunde med et lag hvid chokolade ganache med limeskal og et lag jordbær-mascapone creme med vanilie. Kagerne er smurt op med 1:1 ganache. Opskrifter på denne jordbær-mascapone creme og 1:1 ganache lægger jeg ud på bloggen snart.
Husk at deltage i min give-away. Sidste frist er i morgen søndag kl. 12.
God solrig lørdag.