Viser opslag med etiketten Gulerødder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gulerødder. Vis alle opslag

lørdag den 9. februar 2013

Ummh, Valnødde-kaffe-cupcakes


Min ældste søn blev 12 år i sidste uge og i den anledning fik jeg bagt både det ene og det andet. Og disse rigtig gode valnødde-kaffe-cupcakes. Som tidligere nøvnt, så drikker jeg ikke kaffe, men er ret vild med kaffe i kage. Og disse er ingen undtagelse. Især frostingen smager fantastisk! Ikke-kaffe-drikkere kan sagtens være med her.

Valnødde-kaffe-cupcakes
ca. 16 stk

225 g blødt smør
220 g sukker
4 æg (stuetemperatur)
200 g mel
1 spsk bagepulver
1 tsk nescafé pulver
2 gulerødder (ca. 150 g)
100 valnødder

Frosting:
250 g mascapone
450 g flormelis
4 spsk stærk kaffe
3 tsk kahlua
100 g valnødder

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene 1 ad gangen og pisk grundigt imellem hver tilsætning. Sigt mel, bagepulver og kaffepulver ned i dejen. Skræl og riv gulerødderne og vend det i dejen. Hak valnødderne groft og vend dem i dejen. Fyld dejen i papirmuffinsforme i en metalmuffinsform. Fyld dem kun 2/3 del op, ca. 1 cm fra kanten. Bag kagerne midt i ovnen ved 175 C i ca. 20 minutter. Afkøl kagerne helt.

Formene (som desværre ikke ses så godt her) er de vidunderlige forme fra Annettes favoritter (brune med guldprikker).

Til frostingen piskes mascaponen med flormelis, som tilsættes lidt ad gangen. Tilsæt kaffe og kahlua. Hæld frostingen i en sprøjtepose med tyl. Jeg har i dette tilfælde valgt en rund tyl på 18 mm. Sprøjt frostingen ud på kagerne og dyp kanten af kagerne i hakkede valnødder.