onsdag den 4. september 2013

Jordbærtærte med citroncreme og marcipanbund


Denne tærte ville jeg egentlig havde lavet med Limoncello (den lækre italienske citron-likør), men desværre havde jeg ikke mere tilbage og jeg kunne ikke opdrive det i de butikker jeg har herude på landet (hrrfff). Men måske er det en god undskyldning for at tage en tur til Italien? :-)

Andre lækkerier med jordbær? Se under kategorien JORDBÆR.

Jordbærtærte med citroncreme og marcipanbund
Ca. 10 personer

Tærtebund
400 g marcipan
200 g smør
4 æg
75 g mel
mandelflager

Citroncreme
250 g mascapone
250 g flormelis
Skal og saft af ½ citron

Pynt
Jordbær (fik ikke noteret mig hvor mange gram jeg brugte)

Riv marcipanen groft. Pisk smør og marcipan godt. Tilsæt æggene et ad gangen under fortsat piskning. Vend melet i til sidst.

Smør en springform på ca. 24 cm og drys med lidt mandelflager. Hæld dejen i den og bag bunden midt i ovnen i ca. 30-35 minutter. Lad bunden afkøle helt.

Pisk mascaponen og tilsæt flormelis lidt ad gangen og pisk til en cremet konsistens. Tilsæt skal og saft af citronen.

Når tærtebunden er kold fordeles cremen på bunden og derefter rensede jordbær.


Tærten var iøvrigt en blandt mange lækkerier lavet til min yngste søns 5 års fødselsdag. Som I kan se mangler han en tand i overmunden (og to i undermunden!) - alle slået ud "før tid"!! Han lever til fulde op til navnet (Emil) :-)


10 kommentarer:

  1. Har også søgt efter limoncelle i Danmark, men ifølge min italienske kollega skal du enten i specielle vinbutikker eller til udlandet for at få det. Han anbefaler at laver det selv - det har jeg dog ikke prøvet endnu

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også hørt at man selv kan lave det. Men jeg er jo en del i udlandet, så mon ikke jeg får det med hjem en dag i fremtiden.

      Slet
  2. Åh, det ser bare godt ud - ostecreme, marcipan og friske bær - det er jo et himmelsk match!

    - Anne

    SvarSlet
  3. Spændende twist til en jordbærtærte, som er min ynglingskage. Limoncello er faktisk nemt at lave selv, så køb en omgang økologiske citroner og afprøve evt denne her opskrift: http://kitchenofkiki.blogspot.dk/2012/09/limoncello-lemon-flavour-vodka.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, tuind tak for linket og opskriften. Det må prøves.

      Slet
  4. Nøj, hvor ser det bare lækkert ud! Der findes intet bedre end jordbærtærter! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Ja, du har ret, det er tæt på det bedste :-)

      Slet
  5. Tillykke med junior - håber han havde en dejlig dag.
    Kagen ser ihvertfald skøn ud - og jeg vil bestemt ha den testet her i huset :-)
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Han havde en skøn dag. Håber, at du bliver glad for opskriften.

      Slet