søndag den 1. september 2013

Appelsin-melon-suppe med jordbærsorbet


Dette er en superfrisk og rigtig lækker sommerdessert. Inspirationen er fra Femina, men tilrettet her og der.

Appelsin-melon-suppe med jordbær-sorbet
10 personer

Appelsin-melon-suppe
700 g galia melon (ca. 2 stk)
4,5 dl friskpresset appelsinsaft (jeg kan ikke huske hvor mange appelsiner jeg brugte)
150 g sukker
Korn af 1 vaniljestang

Jordbærsorbet
1000 g jordbær
300 g flormelis
2½ æggehvide
3 spsk lyst rørsukker

Start med jordbærsorbeten. Skyl jordbærrene og skær den grønne stilk af. Blend jordbærrene helt fint og pres puréen gennem en sigte. Rør flormelis i puréen. Hæld puréen i en skål og rør i den ca. hvert 20 minut til den tykner. Pisk æggehviderne stive med sukker og fold dem i sorbeten. Hæld sorbeten i en fryseegnet beholder og stil beholderen i fryseren igen og frys den i mindst 4 timer.

Blend alle ingredienserne til appelsin-melon-suppen sammen. Stil suppen i køleskabet til den skal bruges.

Servér suppen kold med en kugle jordbær-sorbet i. Jeg dryssede jordbær-sorbeten med et drys limesukker.

Skøn og frisk kombination.

6 kommentarer:

  1. Elsker melonsuppe. Fik en fin melonsuppe med vandmelon og galia, hvor de var lagt oven på hinanden. Super flot, og så smagte det godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder også vældig flot og lækkert. Tak for tippet.

      Slet
  2. Uhmm, hvor ser det lækkert ud!
    /Lene

    SvarSlet
  3. Inden man kommer æggehviderne i sorbeten, skal den så køles af i køleskabet eller fryseren ?? :) og hvor mange gange skal man rører i den ??

    Glæder mig til at lave den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den skal køles af i fryseren. Jeg rørte i den med jævne mellemrum indtil den blev grødet. Håber at du vil synes om den.

      Slet