søndag den 25. august 2013

Chokolade cheese-cake med jordbær



Jeg lavede i juni måned et stort kage/dessert bord og en af kagerne var denne ret så lækre chokolade-cheesecake med jordbær. Det er en bagt cheesecake og skal endda bages i flere omgange. Men lad jer ikke afskrække af omfanget, den er absolut alle besværlighederne værd.

Chokolade cheese-cake med jordbær
1 kage á 26 cm

Bund
250 g Digestive kiks med chokolade (fås i de fleste større supermarkeder)
150 g smør

Fyld
400 g mascapone (eller anden flødeost)
2 tsk kakao
150 g sukker
2 æg
200 g jordbær

Garnering
100 g mørk chokolade
50 g sukker
3 dl creme fraiche 18%

Pynt
Friske jordbær

Knus kiksene og rør dem på en køkkenmaskine. Smelt smørret og rør det med kiksene. Tag en rund springform på ca. 26 cm og læg et stykke bagepapir i bunden. Tryk kikse-fyldet ud i bunden af formen og bag den i ovnen ved 175 C i 5-7 min.

Pisk mascapone, kakao, sukker og æg til en jævn masse. Rens jordbærrene, skær den grønne blomst af og skær dem i kvarte. Vend jordbærrene forsigtigt i massen og hæld den over den bagte bund. Bag kagen igen ved 175 C i ca. 50 min til den er lidt fast i det.

Smelt chokoladen over vandbad. Pisk den smeltede chokolade, creme fraiche og sukkeret godt sammen. Hæld chokoladen over den bagte kage og bag kagen igen ved 175 C i ca. 10 min.

Sluk for ovnen og lad den  stå i den slukkede ovn i 30 min. Tag derefter kagen ud og køl den helt af på en bagerist. Sæt den på køl i nogle timer til den er helt kold eller natten over.

Ved servering pyntes kagen med rensede kvarte friske jordbær.

Til det store kagebord lavede jeg to kager.

9 kommentarer:

  1. Meget meget smuk... måske jeg skal lave sådan en næste sommer... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må du da bestemt. Måske kunne du lave den med noget andet end jordbær, så du har chancen for at prøve den før? *lokker*

      Slet
    2. Hehe! Jeg er sikker på, at gemalen vil være vild med den idé! :-D

      Slet
  2. Åh, den ser så lækker ud! Det skal altså prøves. :-)

    SvarSlet
  3. Så blev man da lige ufattelig lækkersulten....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var godt, for det er vel egentlig hovedformålet :-))))

      Slet
  4. Kan jeg bruge andet end jordbær? Kan der benyttes frosne bær?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du kan nok bruge andre bær men jeg ville ikke anbefale at bruge frosne bær.

      Slet