Der findes forskellige let modificerede måder at lave denne lækre tærte på. Jeg har hørt rigtig godt om opskriften fra "Price-brødrene" - den må jeg prøve en dag. Denne opskrift er fra Mad&Venner. Måske en dag jeg skal lave den anden til sammenligning. Uanset hvad, så er kombinationen af citroncreme og marengs lige noget for mig.
Tarte au citron meringue
1 tærte a 26 cm
Dej
150 g koldt smør
225 g mel
1 nip salt
75 g flormelis
1 æggeblomme
Creme
3 æg
150 g flormelis
3 citroner
15 g maizena
100 g smør
Marengs
4 past. æggehvider
180 g flormelis
Til tærtedejen blandes smør, mel, salt, flormelis og æggeblomme i en skål. Saml ingredienserne hurtigt med hænderne til en jævn dej. Stil dejen på køl i ca. ½ time.
Rul dejen ud og læg den i en tærteform på 26 cm og forbag den ved 180 C i ca. 25 min. Lad bunden afkøle.
Til citroncremen smeltes smør med flormelis og citronsaft og -skal i en lille gryde og lad det koge i 5 min. Pisk æggene let sammen med en gaffel og rør maizena i. Rør citronmassen sammen med æggene. Hæld citroncremen på tærtebunden og bag tærten i ovnen ved 180 C i ca. 10 min til cremen har sat sig. Afkøl tærten.
Pisk æggehviderne stive og tilsæt flormelis og pisk godt til marengsen er stiv og blank. Hæld marengsen i en sprøjtepose og sprøjt toppe ud på cremen.
Brun toppene med en brænder eller bag tærten i ovnen under grill til marengsen tager farve. Sidstnævnte giver en lun tærte, så det er lidt efter hvad man ønsker sig.
Uhm det lyder bare lækkert. Citron og marengs er også bare lige mig.
SvarSletJeg må vist afprøve denne lækre kage.
Tak fordi du er så sød til at dele opskrifter her i blogland.
Kh. Lis
Undskyld, at jeg ikke har skrevet før, men jeg har ret travlt på mit arbejde pt.
SletJa, det er en super god kombination. Og velbekommen. Jeg synes kun, at det er dejligt at dele opskrifterne med jer.
Dette er min ultimative ybdlingskage. Kombinationen af syrlig citron og sød marengs. Devine!!
SvarSletKan absolut anbefale Price's opskrift! Men helt personligt er jeg fuldstændig kulret med Camilla Plum's udgave, hvor marengsen bager med så den bliver sprød. MUMS!!
Undskyld, at jeg ikke har skrevet før, men jeg har ret travlt på mit arbejde pt.
SletJa, det er altså også en af mine ynglingskombinationer. Jeg har hørt fra min søster, der har prøvet begge opskrifter og hun kan bedst lide denne :-)
Åh, har endnu ikke fået smagt den kage - og jeg er helt tosset med citrus, så bliver helt lækkersulten, hver gang jeg ser billeder af den, så må snart få den smagt (:
SvarSlet- Anne
Undskyld, at jeg ikke har skrevet før, men jeg har ret travlt på mit arbejde pt.
SletÅh, jamen, så må du da se at komme i gang med at teste denne kage :-)
Når nu er står maizena.. hva mener du så?
SvarSletDen der hedder Majs stivelse?
Æææælsker din blog ;-)
Vh Sanne
Dejligt, at du kan lide bloggen. Maizena og majsstivelse er det samme. Mit er en gul pakke, hvor der både står Maizena og majsstivelse på pakken.
Slet