Efteråret byder også på Blomme chutney. Den er utrolig lækker til både rent kød og gryderetter. Inspirationen har jeg fået fra Femina, men med visse ændringer. Andre lækkerier med blommer finder du her: BLOMMER.
Blommechutney
Et stort glas
450 g blommer (uden sten)
1 løg
3 cm frisk ingefær
1 fed hvidløg
100 g sukker
4 hele kardemomme kapsler
1 stang hel kanel
1 knivspids cayennepeber
1 dl vand
1 dl hvidvinseddike
Skyl blommerne, udsten dem og skær dem i kvarte / halve alt afhængig af størrelsen på blommerne. Pil og hak løget fint. Skræl ingefæren og riv både ingefær og hvidløg fint. Bring blommer, løg, hvidløg, ingefær, sukker, eddike og kardemommekapsler, kanelstang, cayennepeber og vand i kog. lad det koge ved middel varme i ca. 25 minutter. Tilsæt evt lidt rød melita, hvis det er for tyndt. Hæld chutneyen på rene, atamonskyllede glas og lad det køle af. Opbevar chutneyen på køl.
Boller i Carry m/ ris og dertil denne chutney. Uhm jeg drømmer lige lidt.
SvarSletGod søndag til dig.
Kh. Lis
Ja Lis det ville være godt sammen!
SletTak for fidusen til en lækker blommechutney. Jeg har ikke været stødt på hvidløg i før, men din opskrift skal helt klart prøves. Blommerne har jeg jo fra haven, så det er da bare at gå i gang. Skøn blog:-)
SvarSletMoar til http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
Tusind tak. Mine blommetræer giver efterhånden en del blommer og det er bare skønt.
Slet