torsdag den 16. oktober 2008

Kokoscreme

2 blade husblas
3 pasteuriserede æggehvider
85 g sukker
½ tsk vaniliesukker
1 dl piskefløde
60 g kokosmel

Læg husblasen i blød i koldt vand. Pisk æggehviderne stive og pisk derefter sukkeret i lidt efter lidt. Pisk fløden stiv og luftig. Smelt husblasen over vandbad eller i microovn. Bland æggehvideskummet, flødeskummet, vaniliesukkeret og kokosmelet sammen. Bland til sidst husblassen i. Stil cremen i køleskab til den stivner let og kan fyldes i kagen. Den er et par timer om at stivne helt.

5 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Jeg er vild med din blog - jeg lavede min egen bryllupskage sidste år og en af mine veninder var meget fascineret så har bedt mig lave hendes. hun vil gerne have kokoscreme i og af gode erfaringer med dine opskrifter tænker jeg at din kokoscreme ikke kan fejle. Jeg savner bare hvorlangt opskriften rækker?

    SvarSlet
  3. @cwerup: Tusind tak for din søde kommentar. Uha, det er så længe siden at jeg har lavet den creme, så det husker jeg meget dårligt. Men jeg tror, at den blot rækker til et enkelt lag i en 24 cm kage. Uanset så vil jeg anbefale at prøve den af først og så kan du i den anledning se hvor langt den rækker inden du står overfor kage-projektet. Held og lykke

    SvarSlet
  4. Hej Camilla
    Har lige opdaget din skønne blog :-)
    Jeg skal lave kage til min fars 60 år fødselsdag. Han er vild med kokos, så denne creme er jo perfekt. Men vil gerne lave et andet lag også, har du nogle ideer ??
    Tænker den skal smøres op med din chokolade ganache

    På forhånd tak
    Kristina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar.

      Ja, så er cremen perfekt. Chokolade passer jo godt til kokos, så det ville jeg nok prøve. Men det bliver selvfølgelig sødt.

      Slet