tirsdag den 19. juli 2011

Solbær mousse og nødde- eller mandelbunde, samt et lille bloggertip


Få fat i nogle solbær og lad jer ikke forsrkææke af den reletivt sure smag. De kan omdannes til uendelig mange godter, feks denne solbærmousse, der går godt til både almindelige lagkager, fondant kager, som dessert eller som topping på cupcakes.

Solbærmoussen er med udgangspunkt i denne opskrift, den er nem og smager rigtig skønt.

Solbær mousse:
(2 lag i en 20 cm rund kage)

250 g solbær
1 alm vaniliestang (eller ½ polynesisk vaniliestang)
125 g sukker

Alle ingredienserne koges uden låg ca. 15 minutter og afkøles fuldstændigt i køleskab - minimum 2 timer.

Alternativt kan man bruge en solbær marmelade man selv har lavet. Se feks denne solbærmarmelade.
½ liter piskefløde
150 g hvid chokolade
4 blade husblas

Husblassen lægges i blød i en ½ liter vand i en ½ time. Hak chokoladen fint. Piskefløden varmes op til den næsten koger (ca. 80 grader). Halvdelen af den godt varme fløde hældes over alt chokoladen, rør godt til chokoladen smelter og massen er blank. Tilsæt mere og mere varm fløde. Husblassen vrides for vand og kommes direkte op i den lune chokolade-fløde. VIGTIGT!!! Tildæk cremen med husholdningsfilm, så det dækker overfalden af chokoladen og opad siderne. Cremen afkøles fuldstændigt i køleskab - minimum 3 timer eller til helst næste dag.

Den iskolde, stive "hvide" creme piskes let luftig med en håndmikser. Blend solbær sylten og lad den piske med. Cremen har en god konsistens og kan anvendes direkte i kagen med det samme.


Jeg har brugt solbærmoussen mange gange og den er et hit hver gang.

Denne lille kage lavede jeg på min sidste arbejdsdag inden ferien (i fredags). Mange var taget på ferie, så det blev bare en lille en. Til den ville jeg have lavet mandelbunde, men jeg var løbet tør for mandler!! wtf! Nå, men så blev den med nødder i stedet. Jeg synes, at mandler er bedst til solbær, men nøddebunden var ok.

Mandel / nødde bunde
(passer til en rund form 18-20 cm)

4 æg
120 g sukker
50 g mel
50 g mandelmel eller nøddemel
15 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver

Læg bagepapir i bunden af formen - KUN i bunden - ikke op ad siderne.

Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne og sukker meget  grundigt til en lys og skummende masse. Pisk hviderne stive og sæt dem til side. Bland mandel- eller nødde-mel i. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og sigt det i massen, mens du folder det i med en dejskraber. Vær omhyggelig for at undgå "mel-lommer". Fold straks de stiftpiskede æggehvider i dejen og fordel den i bageformen.

Bag kagen på næstnederste rille ved 175 C i 40-45 minutter (uden varmluftsblæser). Du må ikke åbne ovnen i de første 30 minutter. Afkøl kagen. Når kagen er helt afkølet flækkes den i tre bunde.

Det er skønt at have ferie, hvor der pludselig synes at være uendelig meget tid til at hygge og lege med børnene, blogge, have gæster, sove lææææænge, nyde drinks, slappe af, læse og handle i ro og fred Hverdagen er vendt på hovedet! Skønt! Vi har udviklet en ny type sport - fod-volley! Dvs et volleyball-net og en volleyball, men man må både sparke, heade, bruge hænder og lade bolden gå en gang i jorden inden den skal over volleyball nettet. Måske det bliver næste olympiske disciplin :-)

Læg i øvrigt mærke til denne lille "printer knap", som jeg er begyndt at lægge nederst i indlæggene - se hvordan hos Ungersvenden.

God sommer-tirsdag!

33 kommentarer:

  1. Nøj, hvor lyder det lækkert! Jeg kan forestille mig smagen, og det er jo faktisk også sundt ;-) Solbær og mandler eller nødder gør, at kagen kan spises med den allerbedste samvittighed.
    Og tusind tak for tippet om printervenlig udskrivning!

    SvarSlet
  2. Hej!

    Kagen ser rigtig lækker ud! Jeg elsker solbær.

    Tak for link til min blog. Men din knap fungerer vist ikke helt?
    Jeg bliver sendt til firmaets hjemmeside, når jeg trykker på den.

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  3. Det er en rigtig god ide men printer knappen. Solbær moussen ser helt utrolig dejlig ud!

    SvarSlet
  4. Du skriver at moussen er rigeligt til 1 lag, men i bundopskrifen står der, at der bliver 3 bunde. Betyder det at man skal 3x på moussen for at få til en hel kage?

    SvarSlet
  5. @Madame: Lige præcis - med den allereneste samvittighed :-D

    @Undersvenden: Tak - solbær er fantastiske og der er flere opskrifter på vej. ØV! Jeg fik det ellers til at virke i indlægget fra i går. Og det er samme tekst jeg har kopieret ind (??) Må prøve igen.

    @MyDanishKitchen: Tak skal du have. Printerknappen virker ikke pt, men jeg skal nok få den til det igen.

    SvarSlet
  6. @Simon: Nej, ikke helt, for med tre bunde er der kun to lag mousse i (bund, mousse, bund, mousse, bund). Jeg vil tro, at denne opskrift rækker til to lag. Retter lige opskriften til. Tak for opmærksomheden.

    SvarSlet
  7. Orv.. den printerknap må jeg også ha' :-)

    Solbærmousse... *Uuhm* Det må jeg lave en dag!
    I dag er det dog rabarberkage med hyldeblomstmousse.

    SvarSlet
  8. Hej igen

    Jeg ved, at det virker, når man sætter den ind i skabelonen, som der står på hjemmesiden.
    Men hvordan det fungerer, når du kopierer det ind i hvert enkelt indlæg, det ved jeg ikke.
    Selvom jeg godt kan se, at det vil være smartest at kunne vælge knappen til og fra.

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  9. nøj, hvor en lækker kage. Ganske simpel og vidunerlig flot!.
    Er ret stor fan af den printerknap, det skriver jeg lige bag øret.

    SvarSlet
  10. Uhmm, det ser godt ud - er helt hooked på bundene. Måske jeg skulle lave en lagkage når jeg alligevel fylder rundt lige om lidt ;-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  11. Hej Camilla!

    Forsøgte mig med solbærmoussen for 1 uge siden, den er virkelig super lækker og så har den bare den mest fantastiske farve. Følger flittigt med i din blog, er bare en smule misundelig på dine evner inden for sugarpaste - det er virkelig imponerende - er selv stadig nybegynder, så dejligt med "how to do" tips og tricks. Hvis du stadig mangler idéer hertil, kunne jeg da godt tænke mig en "how to do" på prinsesse/barbie kage, 3 D hund eller drage.....

    SvarSlet
  12. @Godte: Jamen, det lyder også skønt :-)

    @Ungersvenden: SÅ fik jeg det til at virke. Man kan ikke bare sætte det ind pr gang, så nu har jeg ændret templaten i stedet og det virker. Tak for hjælpen. Linket til din side blev slettet i mine forsøg på at copy og paste og slette og sætte ind igen, men nu er det på plads igen. Ser at der er mange, der har haft glæde af linket til din side. Tak for hjælpen endnu engang :-)

    @mette: Ja, jeg kan nu ret godt lide det simple, men jeg er nu heller ikk emeget for flødeskumoverplastrede lagkager, når en "rå" kage faktisk kan være endnu flottere.

    @NYBH: Tak Birthe. Bundene er fine og luftige, men jeg er nok mest til dem i mandeludgaven.

    @Cupcakesfluffan: Tusind tak :-)

    @Mette: Tusind tak for din søde kommentar. Hvor skønt, at du har prøvet moussen. Den har nemlig udover en skøn smag også en superflot farve. Jeg har mange how-to-do's på listen og modellering af dyr er bestemt en af dem. Jeg har skrevet barbie bag øret også, men da der ikke er ret mange tøser i min familie (jeg har 3 drenge), så vælter jeg mig ikke i tøsekager. Men en dag skal det nok lykkes og så kommer der en how-to-do på den. Tak for forslag, det er meget velkomment.

    SvarSlet
  13. Camilla - Vi må lave kager til hinandens rollinger :-D
    Jeg laver til dine drenge og du til mine piger i et års tid, så passer pengene. Du skal så lige lave en af de store til november hvor der er 2 x 20 års :-D

    SvarSlet
  14. Hej Camilla :o)
    Jeg lavede en mousse efter din opskrift, bare med ribs i stedet (havde plukket en masse i svigermors have :o)) og Mums!! kan varmt anbefales med ribs også - som min bedre halvdel sagde: "ej, det smager bare af mormor og morfars gård..."... hmm.. såå kan man jo tolke det som man vil :o)

    Mange hilsner, Tine

    SvarSlet
  15. @Tine: Joo, det må være en af de gode komplimenter :-)) Dejligt at du kunne bruge opskriften. Jeg er blevet ret vild med denne mousse og så tror jeg den er anvendelig til mange slags bær / frugt.

    SvarSlet
  16. Hej igen :o) Jeg er enig - der er bare med at høste alle de fantastiske bær, mens de stadg er go'e og så er din opskrift god som en grundopskrift. Den fik også en masse medvind på jobbet (lavede mandelbunde til). Og så aner du bare ikke hvor beæret jeg er over, at jeg har fået min faste læser nr. 2 og det er ingen ringere end DIG!!! Kæmpe ære for mig, det skal du bare vide :o)

    SvarSlet
  17. @Tine: Tak, det manglede da bare :-) Dejligt, at arbejdet synes om kagen :-)

    SvarSlet
  18. Hej super hjemmeside :) vil for første gang prøve at lave en rund fondant kage til min mands fødselsdag... uhaaa... men dine trin for trin blogs hjælper virkelig på forståelsen :) tak for det.
    Min mand er ikke særlig glad for traditionelle lagkagebunde, derfor tænkte jeg på at bage dine nøddebunde... kan disse også bruges til at lave en rund fondant kage?

    På forhånd tak for assistancen :)
    Hilsen Jette

    SvarSlet
  19. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  20. Hej super hjemmeside :) vil for første gang prøve at lave en rund fondant kage til min mands fødselsdag... uhaaa... men dine trin for trin blogs hjælper virkelig på forståelsen :) tak for det.
    Min mand er ikke særlig glad for traditionelle lagkagebunde, derfor tænkte jeg på at bage dine nøddebunde... kan disse også bruges til at lave en rund fondant kage?

    På forhånd tak for assistancen :)
    Hilsen Jette

    SvarSlet
  21. @Anonym / Jette: Tak for din søde kommentar(er) :-)) Det glæder mig at høre. Ja, de kan sagtens bruges til en rund fondant kage. Bare smør den lidt op inden du betrækker den. Prøv evt med mandelmel i stedet for nøddemel. Det går godt til solbær.

    SvarSlet
  22. Hej Camilla, mange tak for din tilbagemelding. Lige et spørgsmål mere, jeg ser nu at den eneste form jeg har er en 26cm springform, kan den bruges (du skriver at opskriften passer til en 20cm form) skal jeg tilføje mere i de enkelte ingridienser eller kan jeg bruge din opskrift på mandelbundene som den er?
    På forhånd tak.
    Mvh,
    Jette

    SvarSlet
  23. @Jette: Ja, så er du nødt til at doble opskriften for at den bliver høj nok.

    SvarSlet
  24. Jeg kan fortælle at kagen bliver go med glutenfrit mel (blanding c) i stedet for alm mel og at fyldet kan laves på ca 30 min og fyldes i kagen i stedet for flere timer og blev rigtig godt. Fremgangsmåde.. Bær koges som beskrevet og køles evt i vandbad. Fløden piskes til skum med bløde toppe, husblas lægges i blød, chokoladen smeltes (evt i micro) og røres hurtig sammen med de kølige/kolde bær (ikke is kolde) og det røres hurtig med flødeskummen. Husblas smeltes (evt i micro i ca 10 sek), lidt af flødeblandingen røres/vendes med husblas inden det vendes ned i resten af fløde/bærblandingen. Og wupti lige til at ligge i mellem bundene. Skal siges at jeg hverken har prøvet bunde m alm mel eller fyld med din fremgangsmåde men det her blev RIGTIG godt.
    Venlig hilsen Vicki (Vicki-vils@hotmail.com)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor skønt at høre Vicki! Dejligt at du fortæller hvordan du har varieret opskriften og dine tips er hermed givet videre.

      Slet
  25. Birgitte Schelde Torp24. juni 2013 kl. 12.35

    Har først opdaget din hjemmeside i dag - sikke da en åbenbaring!! :) Fantastisk side.
    Jeg skal i gang med at lave en bryllupskage til en tema-fest på mit arbejde. Hvordan ville hvid chokolade ganache mon smage sammen med blåbærmousse - og skal jeg bare bruge samme opskrift på blåbærmousse som den her til solbærmoussen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar. Der ligger opskrift på blåbærmousse her på siden også og ja, de er "ens". Sammensætning er en smagssag og hvid ganache sammen med det andet ville nok blive noget sødt i det. Tilsæt evt limeskal til den hvide ganache for friskhedens skyld.

      Slet
  26. Hej Camilla
    Denne kage har taget kegler til 2 x fødselsdag herhjemme, men nu skal jeg finde på en ny lagkage, og da savner jeg nogle flere bud fra dig - som ellers har den bedste kage-hjemmeside! Kan jeg mon lokke flere lagkage-opskrifter ud af dig?
    Mange hilsner Lisbeth S.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar. Om jeg lige får blogger om flere lagkager ved jeg ikke men der er mange mousser / cremer som kan bruges i kombination med forskellige bunde. Men hold øje og prøv forskellige kombinationer.

      Slet
  27. Hej Camilla.
    Jeg vil forsøge at lave din solbærmousse sammen med browniebunde til en bryllupslagkage. Tror du moussen kan klare at komme i fryseren?
    Jeg har overvejet at samle kagen og smide den i fryseren, og så tage den op dagen før.

    SvarSlet