søndag den 20. juni 2010

Jordbær mascapone creme

Jeg elsker jordbær som jordbær nu engang er bedst - nemlig som nyplukkede store røde og sødlige bær. Jeg bor langt ude på landet og lige meget i hvilken retning jeg kører er der jordbær marker og salg af jordbær ved vejen. På vej til mit arbejde kører jeg forbi en stor jordbærplantage, hvor der hver sommer myldrer med jordbærplukkere, der plukker jordbær i ugevis i alt slags vejr. Søde danske jordbær - det er indbegrebet af dansk sommer.


Men jeg er sjovt nok ikke særlig vild med jorbær, der er "tilberedt" - dvs jordbærmarmelade osv. Men da jeg lavede Rie og Jakobs bryllupskage ville de gerne have jordbær mousse som fyld i kagen. Så det var lidt af en udfordring at lave en mousse, som jeg selv kunne lide, for at lave noget jeg ikke smagsmæssigt selv kan lide bryder jeg mig ikke om. Og da jeg heller ikke er vild med flødeskum, så lød kombinationen af frosne, slatne jordbær og pisket flødeskum bare helt stygt i mine ører. Jeg gik derfor på jagt efter "noget andet", der kunne bruges og som jeg selv kunne stå inde for. Jeg gik derfor i køkkenet med lidt inspiration fra her og der og smagte mig frem til denne jordbær-mascapone creme, som jeg selv syntes endte med at smage helt fantastisk. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg bruger den i mine kager.


Opskriften kommer her.


Jordbær-mascapone creme:

800 g friske jordbær
Skal af 2 økologisk lime
4 spsk sukker (tilsæt efter hvor søde / sure jordbærene er)
200 g mascapone
5 dl piskefløde
2 vaniliestænger
2 spsk flormelis


Jordbærrene skylles og blomsten skæres af. Jordbærrene skæres i mindre stykker. Limeskal og sukker drysses over jordbærrene og blandes forsigtigt rundt. Den væde, der dannes mens jordbærrene marinere, kan med fordel bruges til at stænke ud på bundene. Bland ikke væden op i cremen, for så bliver den for sjasket.


Mascaponen og piskefløden piskes til en tyk creme. Vaniliekorn og flormelis piskes i cremen.
Jordbærrene blandes forsigtigt i cremen. Cremen er klar til brug som fyld i kager med det samme. Cremen kan også bruges på feks en mandelbund med pynt af friske jordbær.

43 kommentarer:

  1. Det lyder vel nok som en lækker måde at bruge jordbær på, så bevares friskheden godt!

    SvarSlet
  2. Uhmmm Hvor lyder det lækkert :-) Elsker jo bare mascapone creme....-s-

    SvarSlet
  3. Ja, det var en god kombination. Tænker at den måske også vil være god i roulade :-)

    SvarSlet
  4. Hvis nu jeg har tænkt mig at lægge jordbærrene ovenpå cremen, i stedet for i (jeg har lagt dem i akaciehonning + revet lime, og skal lægge kagen sammen imorgen), hvad vil du så anbefale jeg gør med husblasen? Skal det i cremen, og hvordan?

    SvarSlet
  5. @Marie: Jeg tror at cremen i sig er er stiv nok til at ligge i kagen. Men jordbær afgiver utrolig meget væde, så når de har ligget i lage, vil der være meget væde. Det kan du evt stive af med husblassen. Ellers kan du bare tage jordbærrene fra og bruge dem uden væden. Væden kan du evt stænke over bundene i stedet.

    SvarSlet
  6. Hej :)
    Jeg skal lave en kage med 2 slags fyld, bl.a jordbær/mascapone
    Men den skal spises tirsdag aften men pga. Mine sene arbejds tider ville det passe mig aller bedst at lave den i morgen søndag. Ville den kunne holde sig fra søndag aften til tirsdag aften tror du? Mange hilsner fra carina. Tak for en skøn side.

    SvarSlet
  7. @Anonym: Tusind tak Carina. Jeg er nok ikke den rette til at spørge om det, for jeg er lidt fødevareforskrækket når det gælder holdbarhed. Jeg har selv en lille filosofi, der hedder, at mousser med fløde max kan holde sig i to dage. Så jo, tirsdag, tror jeg altså er ok.

    SvarSlet
  8. Okey. Jeg frygter sådan lidt at bundende enten bliver helt tøre eller hel slatne og kedelige pga. Cremen. Jordbærrene bliver vel også kedelige. Hvornår plejer du at sætte kagen sammen? Og hvornår laver du cremen? Tusind tak for hjælpen. Carina :)

    SvarSlet
  9. @Anonym: Nej, det synes jeg ikke de bliver - hverken for tørre eller for slatne. Jordbærrene bliver nok lidt bløde, men ikke mere end de bliver efter en dag. Jeg plejer at laver cremen og lægge den i kagen dagen før den skal spises.

    SvarSlet
  10. Okey, så må jeg bare ofre min søvn i morgen . Glæder mig utrolig meget til at komme igang.. rigtig god søndag...

    SvarSlet
  11. @Anonym: Jeg står også tit op MEGET tidligt om fredagen for at lave mousse og lægge kagen sammen inden jeg skal vække børnene. Men man ofre sig gerne for sine kageværker :-) Rigtig mange gange held og lykke og god søndag til dig også.

    SvarSlet
  12. Hej Camilla.

    Skønne billeder af dine små kunstværker - jeg beundrer virkelig det store arbejde, du må gøre for at få selv små bitte blomster så detaljerede. Ville ønske min egen tålmodighed (og evner) rakte til det, så jeg ku lave så smukke kager :-)

    Jeg har et spørgsmål til blandingen af mascarpone og fløde. Jeg fatter nemlig ikke helt om fløden skal piskes før det blandes?
    Desuden vil jeg spørge, om du tror det vil være egnet til at putte mellem fragilite bunde, da jeg får en glutenallergiker på besøg og derfor er nødt til at bage noget, hvor man kun bruger mandelmel?

    Tak for inspirationen fra din dejlige blog :-)

    Mange hilsner
    Tine

    SvarSlet
  13. @tine_senft: Tusind tak for din super søde besked. Ja, jeg bliver da også i tvivl om dit spørgsmål. jeg kan simpel hen ikke huske det. MEN ud fra det jeg skriver, så tror jeg faktisk at du pisker osten med piskefløden, dvs at du IKKE pisker fløden først. God fornøjelse.

    SvarSlet
  14. Hej Himmelske kager. Super fin blog!

    Jeg har et spørgsmål med hensyn til din jordbær-mascapone creme og generel lagkage bagning.
    Jeg skal nemlig lave to lagkager til min kusines konfirmation på søndag, og jeg ville egentlig høre om det er rigtigt det jeg har planlagt! :)
    Min plan er at jeg vil bage lagkagebunde torsdag, lave mousse fyld fredag morgen, fylde kagerne fredag eftermiddag og så smøre kagerne op fredag aften. Og så betrække og pynte kagerne lørdag, da jeg ikke har tid søndag hvor de skal spises.
    Men jeg kan læse mig frem til at jordbær-mascapone cremen er klar til at blive fyldt i kagerne med det samme, hvorimod jeg er lidt i tvivl om din baileys mousse skal stå i køleskabet natten over, inden de bliver fyldt i kagen ?

    Og sker der noget ved at jeg fylder kagerne om fredagen når de først skal spises søndag ?

    Venlig hilsen

    Maria

    SvarSlet
  15. Hejsa :)

    Hvor mange lag er opskriften til?

    Mvh Katrine

    SvarSlet
  16. @Anonym (Maria): Tusind tak for din søde kommentar. Jeg beklager at svaret først kommer nu, hvilket nok er lidt for sent. Hvis kagerne skal spises søndag, ville jeg fylde OG pynte dem om lørdagen. Baileysmoussen skal lige stivne lidt inden den fyldes i kagerne, men ikke natten over. Jeg tror ikke, at der sker noget ved at fylde dem fredag, men jeg ville nok gøre det om lørdagen. Som sagt kom svaret lidt sent, men jeg håber, at det bliver nogle fine kager.

    @Katrine: Det kan jeg simpel hen ikke huske, desværre.

    SvarSlet
  17. Hej Camilla.
    Det lyder som en fantastisk opskrift. Tror du, at den er stiv nok til at bruge i en lagkage, der skal fondant udover? Jeg påtænker nemlig at komme den i min "studenter-hue-kage".

    Vil du ikke også lige forklare, hvordan du smelter husblassen, da du blot skriver "husblas lægges i blød i koldt vand i 10 min. Smeltes, afkøles og hældes i jordbærrene?" (-:

    Mvh. Amanda

    SvarSlet
  18. @Amanda: Ja, den er stiv nok til en kage med fondant. Jeg har selv brugt den i sådan en kage. Husblas lægges i blød i mindst 10 min. Derefter krammer du vandet af og smelter det. Afkøl det lidt inden du hælder det i jordbærrene (pas på det ikke trævler).

    SvarSlet
  19. Hej Camilla,
    Super fin blog, har lige opdaget den, så nu ved jeg hvad resten af dagen skal gå med :) Jeg skal igang med en kage imorgen, og vil gerne lave Jordbær-mascapone creme.
    Hvor meget rækker opskriften til og skal man lave en anden mousse også hvis man skal lave en alm. lagkage?

    Rigtig god sommer :)
    Med venlig hilsen
    Julie

    SvarSlet
  20. hej camilla har lavet jordbær-mascarponecremen og den smagte rigtig dejligt. men er nødt til lige at spørge hva skal husplasen til for? for når jeg hælder den hen over jordbærene klumper den bare og ligger sig som sådan nogle geleklumper mellem jordbærne.
    kh michelle

    SvarSlet
  21. @Anonym (Julie): Tusind tak for din søde kommentar. Jeg beklager meget den lange svartid (indser, at det er for sent), men jeg får en del henvendelser og jeg er lidt bagud med besvarelserne. Opskriften her er rigeligt til et lag i en almindelig lagkage. Også rigtig god sommer til dig.

    @michelle: Dejligt, at den blev god. Meningen med husblassen var egentlig at samle den væske der dannes når jordbærrene marinere. Jeg ha rlige lavet cremen igen og denne gang brugte jeg ikke husblas og det gik rigtig fint alligevel. Jeg tilretter opskriften. Tak for din kommentar.

    SvarSlet
  22. Karina H. Berthelsen19. juli 2012 kl. 16.50

    Hej Camilla.

    Lige et hurtigt spørgsmål til din jordbær-mascarpone creme.. Hvor lang tid skal jordbærne marineres ?? Kan man sætte dem over et døgn eller er det nogle timer ??

    På forhånd tak.. og tak for en fantastisk blog :)

    Mvh Karina Helbech Berthelsen

    SvarSlet
  23. @Karina H. Berthelsen: Tak Karina. Her er et knap så hurtigt svar. Jeg plejer ikke at lade dem marinere specielt længe, for så danner de meget væske. Så det bliver bare et par timer. Væsken kan du bruge til at stænke dine lagkagebunde med.

    SvarSlet
  24. Hei Camilla!
    Ville bare takke deg for en herlig oppskrift, og en super blogg! Jeg laget mandelbunn med jordbær- og mascarponekrem og la ut oppskriften på bloggen min for noen uker siden. Jeg linket selvfølgelig til deg. Kaken er superpopulær, og jeg regner med at du vil få mange lesere fra Norge fremover. :)
    Klem
    Svetlana

    SvarSlet
  25. @ChocoLana: Tusind tak for din virkelig søde kommentar. Dejligt, at du har glæde af bloggen og opskrifterne. Alle de norske læsere er mere end velkomne. Jeg føler mig jo lidt norsk eftersom jeg arbejder i et norsk firma og er i Norge flere gange om måneden :-)

    SvarSlet
  26. Hej Camilla.

    Turind tak fordi du deler alle dine opskrifter og kulinariske søde oplevelser med os.

    Jeg vil lige høre om du mener jeksen lave denne creme med hindbær? Skal lave en bryllupskage, og der er ønsker et lag med noget hindbær og et lag med noget hvid chokolade.

    På forhånd tak.

    Hilsen Rikke.

    SvarSlet
  27. @Gaarde: Velbekommen - jeg deler gerne ud :-) Du kan nok godt lave cremen med hindbær, men det kan være, at du skal justere nogle af mængderne, da der er forskel i sødmen på de to typer bær. Der er flere andre opskrifter på hindbær mousse på bloggen.

    SvarSlet
  28. Kan man bruge frosne jordbær?

    SvarSlet
    Svar
    1. Personligt er jeg ikke meget for frosne jordbær, for jeg synes at de bliver lidt slatne. Men du kan jo prøve. jeg tror dog, at du skal lade den tø godt op og lade dem dryppe godt af, for ellers vil de afgive for meget væde til cremen.

      Slet
  29. Og...hvis jeg skal bruge fondant (det skal være ninjago....håber det lykkedes), skal jeg så bruge din ganache 1:1 eller cremen kan bruges? Har ikke den store erfaring here.

    SvarSlet
    Svar
    1. Cremen kan ikke bruges som opsmøring. Du kan enten bruge 1:1 ganache eller en anden fast smørcreme. Se i øvrigt også min serie om grundlæggende kagedekoration, der får du svar på mange spørgsmål.

      Slet
  30. hej. nu er jeg meget i tvivl selv, men tror du den ville være god sammen med en chokolademousse?
    hilsen julie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en smagssag, da smag er meget forskellig, men jo jeg synes godt, at du kan lave en chokolade mousse til.

      Slet
  31. Kan man bruge andre bær til denne mousse? Tænker fx blåbær el hinbær ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det tror jeg godt man kan. Men måske skal mængden af bær / sukker justeres.

      Slet
  32. Hej,
    Kan cremen fryses når den er lagt sammen i kagen ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, alle ingredienserne i cremen gør at den er frysbar. Dog skal du tænke på at jordbær har det med at "væske" når de tøs op.

      Slet
  33. Kunne man evt. putte husblads i mascarponecremen inden man blander jordbær i - skal bruge cremen til en kage med fondant og vil gerne være sikker?

    SvarSlet
  34. Kunne man evt. putte husblads i mascarponecremen inden man blander jordbær i - skal bruge cremen til en kage med fondant og vil gerne være sikker?

    SvarSlet
  35. Kan denne laves uden jordbær? Altså bare som en mascaponecreme?

    SvarSlet
  36. Jo det kan man godt men den vil nok mangle lidt sødme. Søg under mousser og cremer. Der er vist andre opskrifter på mascapone mousser.

    SvarSlet
  37. Kan man bruge jordbær/mascarphone cremen hvis man blender jordbærrene eller bliver den for våd?

    SvarSlet