mandag den 28. december 2015

Jule-roulade



Kan I lide at se "Den store bagedyst"? Jeg er selv blevet spurgt flere gange om jeg vil deltage i programmet, men jeg er ikke begejstret for tanken om at stå på landsdækkende tv og fremstille mig selv og min familie. Og ikke mindst bage kager under sådan et tidspres - det ville være utrolig utilfredsstillende. 

Men jeg synes, at det er utrolig hyggeligt at følge med i og jeg glæder mig allerede til næste sæson. 

Denne jule-roulade er netop inspireret af Micki fra sidste sæson af "Den store bagedyst". Den smagte utrolig godt og julet og vakte stor begejstring blandt mine jule-gæster 2. juledag. 

Jule-roulade
Ca. 16 skiver

Roulade-dej
Korn af 1 stang vanilje
3 store æg
130 g sukker
40 g mel
2 spsk kakao
60 g kartoffelmel
1 tsk kanel
½ tsk stødt nellike
1 tsk  bagepulver
Skal af 1 økologisk appelsin
Saft af 1 appelsin (bruges til pensling af den bagte bund)

Appelsincreme
2 blade husblas
100 g flødeost
25 g flormelis
Skal af 1 økologisk appelsin
1 tsk citronsaft
1 spsk appelsinsaft
2½ dl piskefløde

Pynt
Andet pynt kan anvendes
Overtræksmarcipan (200 g marcipan, 20 g glukosesirup, 100 g flormelis)
30 g mørk chokolade
Hakkede usaltede pistacienødder
Pulver af frysetørret solbær
Spiseligt guld-flitter

Roulade-dej
Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med sukkeret. Pisk æg og sukkeret med vaniljen til det er lyst og skummende. Bland resten af ingredienserne sammen og vend det forsigtigt i. 

Fordel dejen på en bageplade med bagepapir og bag den i ovnen ved 225 C i ca. 6-8 min. Pas på ikke at give bunden for lang tid, for da vil den sprække / knække når man ruller den. Vend straks bunden ud på et stykke bagepapir drysset med lidt sukker og læg et stykke viskestykke over, der har været gjort vådt og er hårdt vredet op. Efter 10 min kan man forsigtigt trække bagepapiret af. Pensl bunden med appelsinsaft.

Appelsincreme
Udblød husblas i rigeligt koldt vand. Pisk imens flødeosten med flormelis, appelsinskal og citronsaft. Pisk dernæst fløden stiv. 

Smelt husblas i appesinsaft og bland det hurtigt i flødeostecremen. Vend derefter den piskede fløde i cremen. 

Rulning og pyntning af rouladen
Når rouladebunden er helt afkølet fordeles appelsincremen på bunden og denne rulles stramt sammen. Lad den ende ovenpå samlingen. Rul bagepapiret om rouladen og sæt den på køl i mindst ½ time til den har sat sig. 

Rul overtræksmarcipanen tyndt ud. Brug evt. ovennævnte opskrift på overtræksmarcipan. Eller lav en blanding af 70% almindelig marcipan + 30% hvid fondant. Dette kan også købes via den tyske hjemmeside PatiVersand - en hjemmeside, der er fyldt med gode sager til gode priser. Det er den jeg har brugt til min roulade. Den har en flot hvid farve, men smager skønt af marcipan. 

Pensl evt. rouladen med en anelse vand, så marcipanen fæstner. Læg marcipanen på rouladen og rul den ind under, så samlingen ligger nederst. 

Smelt mørk chokolade og kom det i en sprøjtepose, hvor du klipper et mikroskopisk hul. Sprøjt striber henover rouladen. Som nævnt flere gange før, så bruger jeg altid chokolade fra Callebaut - den fås som små "knapper", der smelter hurtigt og som fås i mange kvaliteter. Callebaut chokolade kan købes i flere forskellige netbutikker. 

Drys med finthakkede pistacienødder, solbærpulver og guld-flitter. Solbær-pulver og guld-flitter har jeg ligeledes købt via PatiVersand. 

Du kan pynte rouladen som du ønsker, feks med frysetørret hindbær, hakkede nødder, fondant kristtjørn eller hvad du lyster. 





lørdag den 12. december 2015

Jule brownies

(Beklager at billedet ikke er det bedste, men kagerne nåede at rutsche godt rundt på fadet inden de kom frem til arbejdet...)

Denne julebrownie indeholder både syltet appelsinskal og cointreau og har derfor et julet twist. Derudover er kagerne skåret til juletræer (trekanter) og pyntet med små sukkerkugler. Har man ikke sukkerkugler kunne sikkert fint bruge kokos farvet med grøn farve.

Jule brownies
Ca. 20 træer

225 g mørk chokolade
225 g smør
2 spsk cointreau (valgfrit)
250 g sukker
130 g mørkt muscovado sukker (farin kan også bruges)
Korn af 1 vaniljestang
6 æg
280 g mel
30 g kakao
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
160 g syltet appelsinskal
100 g mørk chokolade (hakket)

Pynt280 g mørk chokolade
Små kulørte sukkerkugler (eller grøntfarvet kokos)


Smelt chokolade og smør i en lille gryde. Tag det af varmen og tilsæt cointreau. Overfør blandingen til en røreskål. Tilsæt sukker, muscovado sukker og korn fra en vaniljestang og tilsæt et ad æg ad gangen, mens der piskes godt. Pisk til massen er godt blandet.

Bland mel, kakao, bagepulver og salt og tilsæt det til chokolade-blandingen og rør det til det er godt blandet. Rør derefter hakket chokolade og syltet appelsinskal i.

Smør og for en rektangulær form på ca. 25x39 cm med tilklippet bagepapir. Bag kagen ved 160 C i ca. 25-30 min. Afkøl kagen helt inden du vender den ud på en bageriet med bagsiden opad. Når kagen er helt afkølet skæres den over på langs og der skæres trekantede træer ud. Mine træer målte 6 cm i bunden.


Læg træerne på en plade med bagepapir. Smelt chokoladen og fyld den i en sprøjtepose. Sprøjt med løs hånd striber henover træerne.


Drys derefter med små sukkerkugler. Jeg blandede grønne, hvide og guld-farvede kugler.


Glædelig jul!


søndag den 6. december 2015

Inspiration til jule-lækkerier



Så er der fuld skrue på jule-forberedelserne i de fleste små hjem. Jeg selv bager ofte først julesmåkager og laver konfekt tæt på jul - af den simple grund, at lækkerierne simpel hen ikke holder helt til jul, hvis jeg starter i for god tid! Hvordan har I det med det? Bager I i starten af december eller først tæt på selve juleaften?

Jeg har samlet en række opskrifter på en masse jule-lækkerier, som jeg elsker at lave. Småkager som Håkonskager og Vaniljekranse laver jeg hvert år. Ellers skifter det med hvad jeg laver ud over det.

Håber, at du finder god inspiration i mine favoritter i nedenstående links. Der kommer også nye opskrifter til i løbet af julemåneden. Rigtig god 2. søndag i advent.

Jule småkager
Verdens bedste vaniljekranse
Håkonskager
Kæmpe pebernødder
Ingefærkager
Brunkager
Klejner
Jule-biscottier med marcipan og appelsin


Konfekt
Lyse chokoladetrøfler med peanutbutter
Chokolade fudge med appelsin
Nougat granola konfekt
Mokkatrøfler, Rom-fugde trøfler og Marcipan med abrikos og syltet ingefær
Fugde med nødder, mandler og marchmallows
Honningtrøfler, Kahluatrøfler og Snebolde med lime og limoncello
Chokolader med jordnøddekaramel
Nougatmandler med lakrids og Chokolademandler med lakrids
Havregrynskugler



Julekager
Italiensk panforte
Karamel-konfekt kage
Små marcipan-orange kager
Mandel-appelsin kage

Jule desserter
Ris a la mande

Jule drikkelse
Juleorangeade

søndag den 22. november 2015

Klassiske linser


Fra jeg var 14 til 18 år arbejdede jeg i en bagerforretning. Og linser med creme var klart en af mine favorit-kager.

Da jeg spurgte min søster hvilken kage de ville have, da de var på besøg i lørdags var svaret linser. Så det skulle hun få. Opskriften her er med udgangspunkt i opskrift fra Mette Blomsterberg.

Linser
12 stk

Vaniljecreme:
1 vaniljestang
60 g sukker
40 g maizena
1/2 l sødmælk
2 æggeblommer

Mørdej300 g mel
150 g smør (stuetemperatur)
100 g flormelis
1 æg

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Gem de tomme stænger til senere. Mas kornene med en anelse af sukkeret, så kornene skilles ad. Bland vaniljen med sukker og maizena og pisk det godt med 1 dl af mælken. Tilsæt æggeblommerne og pisk godt.

Kog de resterende 4 dl mælk op i en gryde med den tomme vaniljestang. Når mælken har kogt op, så fjernes den tomme vaniljestang. Tilsæt vaniljeblandingen når mælken koger. Pisk godt igennem til cremen tykner - det gør den ret hurtigt. Hæld straks den færdigkogte creme op i en kold beholder. Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på vaniljecremen, så dannes der ikke skind på cremen. Cremen stilles på køl og afkøles helt inden den bruges.


Til mørdejen æltes alle ingredienserne sammen til en ensartet dej. Stil dejen koldt i ca. 1/2 time.


Udrul halvdelen af dejen tyndt ud. Udstik cirkler af ca. 9 cm i diameter.

Brug linseforme på ca. 7-8 cm i diameter. Smør alle linseformene. Læg en cirkel dej ned i hver linseform og pres dejen godt ud i kanterne og bunden. Fyld hver mørdejsforet form 3/4-del op med vaniljecreme.

Udrul resten af den kolde mørdej. Udstik cirkler igen og læg cirklerne over som låg. Evt overskydende dej trykkes af.

Bag linserne ved 180C i ca. 25-30 min til linserne er gylden brune. Afkøl kagerne helt inden de tages ud af formene.

Linserne smager skønt! Også dagen efter.... :-)




søndag den 15. november 2015

Brownie med saltet karamel


Chokolade, karamel og salt er bare en skøn kombination. Og disse brownies har karamel både i dejen, i midten og på toppen. Ren kalorie-alarm!

Brownies med saltet karamel
Ca. 16 stk

200 g smør
200 g mørk chokolade
2 ds kondenseret mælk**
1 tsk flagesalt
200 g rørsukker
4 æg
130 g mel
50 g kakao

**OBS!! hæld den kondenserede mælk i to rene marmeladeglas med låg og kog dem i en gryde med vand op over glasset i 3 timer. På den måde får man den skønneste Dulce de Leche. I nogle supermarkeder kan det købes færdigt.


Smelt smørret i en gryde og tilsæt grofthakket mørk chokolade. Tag gryden af varmen og lad chokoladen smelte.

Bland i en lille skål den ene dåse Dulce de Leche med 1 tsk flagesalt. Saltet vil opløse sig. Sæt det til side.


Hæld derefter den anden dåse med Dulce de Leche i en røreskål sammen med rørsukker og æg. Pisk til en jævn og ensartet masse. Pisk derefter chokolade-smør-blandingen i.


Bland mel, kakao og et nip salt i en anden skål og sigt det i chokoladeblandingen.

Smør en firkantet form på 23x23 cm og for den med tilklippet bagepapir. Hæld halvdelen af chokoladedejen i formen og udjævn det.

Tag derefter ca. 2/3-dele af den saltede Dulce de Leche og fordel den ovenpå chokoladedejen.


Fordel forsigtigt resten af chokoladedejen ovenpå karamellen uden at rode det for meget sammen. Fordel resten af den saltede karamel på toppen i striber og træk spidsen af en kniv igennem toppen, for at danne lidt effekt. Fordel en lille smule flagesalt over karamellen.


Bag kagen ved 180 C i ca. 30 minutter og kagen har en flaget overflade men virker lidt blød. Lad kagen køle helt af i formen inden den tages ud og skæres i firkanter. Server eventuelt med en god vanille-is til.