lørdag den 1. marts 2014

Guldbryllupskage til mine forældre


Tænk jer engang - mine forældre har været gift i 50 år!! Og vi fejrede i juni måned (sidste år) deres guldbryllup. Så ja, jeg er ret langt bagud med indlæg.



Normalt ville jeg ALDRIG have noget ikke-spiseligt / ikke-sukker på mine kager. Hele fidusen er jo netop at lave pynten selv. Min søster foreslog ellers at vi skulle sætte et plastik brudepar på toppen, fordi mine forældre blev gift på rådhuset i sin tid og derfor ikke fik en bryllupskage dengang. DET ville jeg ikke være med til. Men da jeg var i Hamborg med min søster i april sidste år faldt vi over dette skønne guldbrudepar i en guldbil. Den kunne vi ikke stå for og derfor fik den lov at komme på toppen af kagen.


Udover guldbilen er alt andet selvlavet. Kagen er pyntet med hvide franske anemoner som er mine forældres ynglingsblomster. Den mellemste kage blev præget med en diamond præger og bløde guldkugler fra Dr. Oetker. Om hver kage har jeg lagt en perlebort kant.

Det er vældig vemodigt at sætte denne kage på bloggen, for det endte faktisk med at blive den sidste fondant kage.


22 kommentarer:

  1. Hvor er den smuk - men hvorfor den sidste?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg har pt ikke tid og brænder mit lys i begge ender.

      Slet
  2. Så går fondantkager ud med et brag af en kage ihvertfald , den er meget flot

    SvarSlet
  3. Den er fantastisk smuk. Lige tilpas med pynt. Den må have gjort lykke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Ja, min mor og far blev meget glade og overraskede.

      Slet
  4. Sikke en smuk og enkel kage. Det passer perfekt med bilen, selvom jeg er enig i det med at smide ikke-spiselige ting på en kage.

    Jeg kommer til at savne dine fondant-kager på bloggen, men må indrømme, at jeg undrer mig lidt over den meget bestemte beslutning om ikke at lave fondant-kager mere

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Camilla. jeg kommer også til at savne det, men jeg har så mange jern i ilden at jeg måtte lukke ned for nogle af mine aktiviteter. Jeg har dog beholdt nogle basale redskaber, så jeg kan tage det op igen hvis tid og lyst kommer tilbage.

      Slet
  5. Super flot kage :) Og tillykke med forældrene. Skøn par i bilen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Nanna. Ja, det var simpel hen ikke til at stå for.

      Slet
  6. Kære Camilla
    Sikke en flot og enkel kage. Og hvor er blomsterne flotte.
    Jeg må sige at jeg også er meget, meget overrasket over din beslutning om ikke at lave fondant kager mere.
    Vil du løfte sløret over hvorfor du er kommet til denne beslutning - og endda sælger dine ting?
    Mange hilsner
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Jeg har et chef job, tre aktive foldbold-drenge og rejser virkelig meget med mit arbejde. Det hænger bare ikke sammen, at jeg så også skal lave fondant kager i weekenderne, hvor jeg hellere vil være sammen med mine børn og slappe af fra min ellers meget stressede hverdag. Har dog beholdt til basale redskaber, så jeg kan tage det op igen hvis jeg får tid og lyst.

      Slet
  7. Så smuk - fin enkel og som altid meget flot finish (så glat og ensartet, suk :-))! Jeg er også lidt nysgerrig over fravalget af fondantkager (omend jeg selv synes det tager alt, alt for lang tid, og smagsmæssigt ikke lige er mig - men smukke og fascinerende er de altså). Jeg er dog glad for bloggen fortsætter :-)
    God søndag til dig og dine!
    Kh. Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Trine. Ja, det tager uforholdsmæssig lang tid! Og tid er mit problem. Jeg elsker jo kager og søde sager, så bloggen fortsætter helt sikkert :-)

      Slet
  8. Den er rigtig flot!
    Som alle de andre, er jeg også nysgerrig for at vide hvorfor du ikke vil lave fondantkager mere?
    Venligst Edith.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Edith. Ja, jeg ser at mange vil vide mere. Der er flere grunde men hovedsagligt mangler jeg timer i døgnet!

      Slet
  9. Sikken dog en fantastisk kage! Jeg syns det er helt ok med ikke-spiselige ting på kagen - især, når det kan spare en for flere timers arbejde ;-) Og denne her er rigtig, rigtig elegant til kagen. Og velkommen i fondtant-trætheds-klubben. Nu skal der laves andre ting, andre kager, andre hobbies.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, tusind tak Pia Marianne. Det var sødt af dig at skrive herinde. Ja, det er jo en lettelse og så alligevel også lidt vemodigt. Men jeg har dog gemt lidt redskaber :-) Man ved jo aldrig hvornår lysten melder sig igen :-)) Og bloggen vrimler jo med masser af kager UDEN fondant :-)

      Slet
  10. Super flot.
    Ja hvorfor den sidste? ? Øv...
    Og hvordan har du lavet Det mønster der er på den midterste kage ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Sanne. Den midterste kage er præget med en "diamond" præger.

      Slet
  11. Hej Camilla
    Hvilken størrelse kageforme har du brugt til denne bryllupskage? Jeg skal selv i gang med min første rigtige bryllupskage, og er meget i tvivl om, hvor stor forskel der skal være på de forskellige etager.
    Vh.
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar. Beklager mange gange det sene svar, men jeg har rigtig travlt i øjeblikket.

      Jeg brugte størrelse 13, 28 og 33 cm runde forme.

      Slet