fredag den 25. februar 2011

Grundlæggende kagedekoration Trin 4: At betrække kagen med fondant



Indledning
Dette er fjerde indlæg af en række indlæg, der kommer til at handle om grundlæggende kagedekoration. Jeg får dagligt spørgsmål omkring "hvordan man gør" og det er jo ikke bare sådan lige at beskrive med få ord. Derfor har jeg lavet en serie omkring grundlæggende kagedekoration, hvor jeg prøver med små trin for trin billedserier at vise "hvordan man gør". Der vil være en masse tips og tricks og links til nyttige steder, sider, bøger mv.

Hvis man søger en god bog med gode beskrivelser af grundlæggende kagedekoration, så kan jeg anbefale "The essential cake decorating guide". Den beskriver alt man behøves at vide om grundlæggende kagedekoration.



Fjerde lektion i grundlæggende kagedekoration her på min blog er "At betrække kagen med fondant". Betrækket er en sukkermasse, der sælges under navne som "fondant" eller "sugarpaste". På min blog bruger jeg ordet "fondant" for det sukkerbetræk jeg anvender - uanset mærke. Man kan også lave sukkermassen selv, hvor MMF (Marshmallow fondant) er ofte anvendt. Jeg har aldrig selv prøvet at lave det - her hopper jeg over hvor gærdet er væltet!  

Betrækket på kagen er pynt for mig. Jeg synes ikke det tilføre kagen noget ekstra smagsmæssigt. Egentlig synes jeg, at det bliver "for meget" med sukker-betrækket og jeg fjerner selv sukkeret, når jeg spiser kagen. Men nogen synes, at det smager godt og spiser det hele.  

Hvilken fondant skal man vælge?
Der er mange meninger om hvilken fondant, der er den bedste og nogle foretrækker den ene, mens andre foretrækker den anden. Jeg har prøvet tre forskellige og jeg synes, at der er fordele og ulemper ved dem alle tre. Jeg vil derfor ikke anbefale en bestemt, men synes, at man skal prøve sig frem. 

De tre typer jeg har anvendt er:
Dekorfondant fra Kagebutikken
Bakels sugarpaste fra Kagekompagniet
Wilton fondant fra Specialkøbmanden


Hvordan betrækker man kagen med fondant? Trin-for-trin vejledning.


Trin 1:
Start med at duste bordet med lidt maizena, så fondanten ikke klistre fast i bordpladen - se denne how to do på en duster.



Trin 2:
Ælt fondanten grundigt igennem, så den bliver smidig. Rul fondanten ud i ca. 3-5 mm tykkelse med en lang non stick rullepind.



Trin 3:
Læg den udrullede fondant ud på kagen og glat overfladen med en smoother.



Trin 4:
Læg fondanten ind mod siderne af kagen med flad hånd. Træk eventuelt forsigtigt i fondanten, så den ikke laver folder forneden. Glat kagens sider hele vejen rundt med hænderne.



Trin 5:
Glat siderne med smootheren.


Trin 6:
Kagen er nu fuldt betrukket med fondanten.



Trin 7:
Skær den overskydnde fondant af med en skarp kniv, pizzaskærer eller lignende.

Kagen er nu klar til at blive pyntet efter alle kunstens regler! 

Næste lektion i "Grundlæggende kagedekoration" bliver Trin 5: At lave kanter på kagen.

67 kommentarer:

  1. Fin grundlæggende tutorial, du er i gang med :-)

    Jeg tænker, at det måske er en idé lige at tilføje at fondanten skal æltes godt igennem først?

    Personligt, så er jeg også glad for at tilføje noget petal base/palmin/kokosfedt - så sprækker den ikke så let.

    SvarSlet
  2. Hej igen.

    Jeg vil endnu engang takke for en fantastisk guide. Tak tak tak :)

    Hvilken fondant vil du anbefale? Jeg mener bedst og billigst?

    Jeg glæder mig allerede til næste afsnit :)

    De bedste hilser fra Anita
    http://livogmad.blogspot.com

    SvarSlet
  3. @Godte: Tusind tak Godte. Det var en forglemmelse - jeg har fluks tilføjet, at fondanten (selvfølgelig) skal æltes igennem inden udruldning. Tak for inputtet med petal base etc. Jeg bruger ikke selv petal base til udrulning, men jeg bruger det især ved blomster og bogstaver.

    SvarSlet
  4. Åh, hvor er det skønt med den her tutorial! Jeg er helt grøn i kage-hyggen, så jeg suger al den information til mig jeg kan.

    Glæder mig til næste afsnit! :o)

    SvarSlet
  5. Det er simpelthen så fint med din trin for trin guide. Jeg gør ikke så meget i denne type kager, men skulle lave bryllupskage for ikke så lang tid siden, hvor jeg virkelig manglede sådan en guide. Der er godt nok en i bogen, jeg har købt om bryllupskager, men din er meget bedre.
    Kh Nadia

    SvarSlet
  6. @Miss A: Velbekommen Anita. Jeg synes faktisk, at det er svært at anbefale en fremfor en anden, for som skrevet er der fordele og ulemper. Den bedste jeg har smagt og som var bedst at arbejde med var Kagebutikkens GAMLE fondant, men den sælger de ikke mere. Pt bruger jeg Wiltons og synes, at det fungere fint.
    @Tippe: Tusind tak Tippe. Dejligt, at du kan bruge den :-)
    @Foodfanatic: Ej, tusind tak Nadia, dejlig kommentar! Håber, at du kan bruge den næste gang du skal lave en bryllupskage.

    SvarSlet
  7. Super :-)

    Petal base kan jeg anbefale. Så er fondanten blødere og så kan man arbejde længere med den før den tørrer (og evt. sprækker)

    Mht. fondant, så er min favorit afgjort Wiltons.

    Nåhja..Jeg glatter også fondanten med en smoother inden jeg fører det over til kagen.
    Måske skal du også skrive, at man bruger kagerullen til at løfte det over til kagen? (Hvis du gør sådan) Jeg synes, det laver mærker i fondanten, hvis man bruger hænderne..

    SvarSlet
  8. @Godte: Det må jeg prøve næste gang - tak for tippet. Jeg har godt set / hørt, at mange bruger kagerullen til at løfte fondanten, men af en eller anden grund, så får jeg 10 tommelfingre og 4 arme, når jeg gør det med rullen, så jeg gør det faktisk med hænderne. Men jeg bruger bagsiden af hånden og løfter hurtigt over, så jeg synes, at jeg plejer at slippe for mærker. Skønt, at du fortæller om dine egne erfaringer, da min måde bestemt ikke er den eneste måde. Der findes mange gode måder at lave disse kager på. Tak for engagementet :-)

    SvarSlet
  9. Hej Camille
    Ja, godt at du laver en how to... Det gør det nemmere for nybegyndere og vi andre, der har prøvet en kage eller to kan jo lige tjekke om du har nogle gode tips.
    Jeg bruger gerne Kagebutikkens fondant, den er nem og god at arbejde med uden at sprække (det synes jeg Wiltons gør, men man kan som Godte bruge petal base, det har jeg også kun brugt til blomster indtil nu).
    Jeg løfter også med en kagerulle når det er store stykker fondant, der skal flyttes. Det går nemmere, synes jeg.
    Ser frem de til de kommende afsnit:-)
    Nanna

    SvarSlet
  10. Camilla - Ja, det kan du prøve. Jeg kan faktisk ret godt lide det petal base i stedet for at duste så meget.. Det føles bare rarere :-D

    Nanna - Spøjst. Jeg havde så mange problemer med Kagebutikens fondant der sprækkede - indtil jeg skiftede til Wiltons.
    Det er bare forskelligt, hvad man er mest vild med :-D

    SvarSlet
  11. PS: Det med at glatte med smootheren inden det kommer på kagen (ja også efter) er nok et af de bedste tip til at få det fuldstændig glat og smukt :-)

    SvarSlet
  12. Tak for den fantastisk trin for trin - Tak fordi du kikkede forbi min blog og jeg må sige at det glæder mig at være nr. 240 der følger dig.

    x

    creativetail.blogspot.com

    SvarSlet
  13. @Nanna: Tak Nanna. Dejligt at du kan bruge guiden.
    @Margit: Tusind tak Margit og velbekommen.

    SvarSlet
  14. Hejsa.
    Vil bare lige sige tak for en inspirerende blog som jeg har haft glæde af, da jeg har lavet mine første cookies.
    Jeg har henvist til din blog, hvilket jeg håber er ok.
    Anita

    SvarSlet
  15. Sidder faktisk bare og ærger mig over at der ikke er flere trin :-)

    SvarSlet
  16. @Anita: Tak Anita :-) Beklager, at jeg ikke fik set din kommentar før nu. Det er helt fint at henvise til min blog. Det blev nogle flotte cookies du lavede.

    @Anonym: Ha ha ha. Tak det var en sød kommentar. Der er faktisk også et Trin 5 og 6 og trin 7 kommer snart :-)

    SvarSlet
  17. Jeg vil da gerne kommer med et foreslag ,som jeg bruger.
    Jeg bruger selv kun marcipan til at overtrække mine kagen med, og jeg ruller den ud på meget tyndt plastik, så er den lige til at løfte over på kagen ,så det er da bare at prøve med fondanten

    SvarSlet
  18. Hvor meget fondant bruger du til en kage på 25*25 cm? :)

    SvarSlet
  19. @Anonym: Efter at have prøvet at beregne for lidt, beregner jeg nu altid for meget, for at være sikker på at have nok (du ved, af skade bliver man klog). Men man plejer at sige, at til en kage på 25 cm skal man bruge ca. 1,5 kg. Rul ud i den tykkelse du ønsker og se om den ikke passer til din kage. For det afhænger også lidt af hvor høj den er. Held og lykke.

    SvarSlet
  20. Hvor er det da bare en fantastisk blog du har lavet. Jeg har aldrig prøvet at lave en så omfattende kage, men elsker at bage, og er blevet mor, så den bette må da bare have sådan en kage til sin 2 års fødselsdag næste måned, så har tænkt mig at kaste mig ud i det nu du har brugt tid på at lave en guide. Håber virkelig så bare at det kan lykkes. Kan man lave sådan en kage uden alle de redskaber? Fx glatte med noget andet? Ved jo ikke om det lykkes, så vil helst ikke til at købe alt muligt udstyr, hvis jeg så ikke kan få det til at lykkes.

    SvarSlet
  21. @Yvonne: Tusind tak for din kommentar. Jo, mindre udstyr kan gøre det. Men udstyret er bare med til at få det til at se super flot ud. Der er nogle ting man ikke kan undvære. Det er selvfølgelig fondanten og farverne. Du kan ikke anvende alm frugtfarve. Held og lykke med din første kage.

    SvarSlet
  22. Hejsa!
    Super god tutorial... Jeg var til fondantkursus for nyligt hvor vi også lavede en rund kage. Står dog og skal lave en stor firkantet kage til barnedåb, men tænker om ikke der er en anden teknik dér? Er det svært at lave en firkant?

    SvarSlet
  23. @Sine: Tak skal du have. Det er den samme teknik du bruger, men du skal sikre dig at rulle fondanten stort nok ud, så du har nok fondant ud over kanterne på kagen. Nej, jeg synes ikke det er sværere end en firkant.

    SvarSlet
  24. Tak for svar... Det gik ok med første forsøg, men den var også kun i rugbrøds størrelse... Nu et nyt spørgsmål... Jeg har købt fondant på dinkage.dk og kan se de sælger marcipanfondant. Altså hvidfarvet marcipan. Jeg er ikke så vild med smagen af almindelig fondant og ville gerne bruge marcipan i stedet, men ved du mon om det er lige så let at arbejde med som alm. fondant? Kan det rulles lige så tyndt uden at gå i stykker når man skal lægge det på kagen?

    SvarSlet
  25. @Sine: Nej, jeg har ikke erfaringer med den type marcipan. Men jeg har haft smagt på dekorationsmarcipan og det smager altså virkelig meget sødt også. Det er ikke at sammenligne med den marcipan vi kender fra jul.

    SvarSlet
  26. Hej, super guide du laver.
    Er i gang med min første bryllupskage og lavede selv fondant. Hold op det var altså nemt. og su brugte jeg citron olie i stedet for alm olie. Det smager skønt. slet ikke sødt som jeg troede de ville være. Men nu kommer mit spørgsmål : for har lavet den i hjerte form, hvordan får jeg fondant til at ligge glat mellem buerne?

    SvarSlet
  27. @Anonym: Tak skal du have. Det lyder som en god idé at tilsætte citron til den hjemmelavede fondant. Det er et godt spørgsmål du stiller. Du skal rulle fondanten stort ud, så du er sikker på at den rækker et godt stykke ud over kagen. Læg fondanten ind mod midten af hjertet først, så det ikke krøller der. Brug hænderne til forsigtigt at glatte fra toppen og ned af siderne. Der skal være så meget fondant i overskud, at det ikke krøller. Bliver det for kort, så vil det krølle og lave folder. Held og lykke - hjerter er ikke så svære at betrække som det ser ud til.

    SvarSlet
  28. Hej Camilla
    Har du nogen erfaring med "the Mat" fra sweetwise? Har lige set en youtubevideo hvor det ser UTROLIG nemt ud at rulle sin fondant ud og så bare fjerne det ene plastlag og så smække fondanten ovenpå kagen, helt uden brug af maizena.
    Gad bare godt vide om den er værd at bestille hjem fra USA.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved ikke, om det stadig er relevant, men jeg har The Mat, og den er fuldstændig lige så fantastisk, som den bliver fremstillet. Tidligere var det at overtrække en kage ret angstprovokerende for mig. Fondanten knækkede osv, men efter jeg har fået The Mat kører det bare og jeg slipper for maizena. Kan kun anbefale. Jeg har købt den hos Specialkøbmanden

      Slet
    2. Tusind tak for at du deler dine erfaringer.

      Slet
  29. @Helle Schnefeld: Beklager det sene svar, men jeg har været bortrejst. Jeg har ikke prøvet "the Mat" fra Sweetwise, men det er godt nok smart. Hvis du køber den hører jeg gerne om dine erfaringer med den.

    SvarSlet
  30. Hej Camilla

    MMF er faktisk ikke helt så tosset.
    Jeg bruger aldrig fondant eller sugarpaste.
    Her er de tre bedste grunde til at bruge MMF.

    1. Det er MEGET nemt at lave selv.

    2. Det er Meget billigt.(en halv pose Haribo skumfiduser og en pakke flormelis)

    3. Det smager MEGET bedre.

    Selv laver jeg den efter kagekonens opskrift.

    http://www.kagekonen.com/2007/11/overtrk.html

    SvarSlet
  31. @Anonym: Tusind tak for kommentaren. Jeg har hørt meget godt om MMF, så jeg må prøve det en dag.

    SvarSlet
  32. Hejsa :o)

    Ved du hvad forskellen på sugar pasta og fondant er

    På forhånd tak

    Mvh Nathalia

    SvarSlet
  33. Hejsa
    Hvor meget blir der ud af en halv pose skumfiduser og 1 pk flormelis :o)

    Mvh Nathalia

    SvarSlet
  34. Hej Nathalia

    250 gram skumfiduser + en pakke (500 gram) flormelis, altså 750 gram. en pakke haribo charmallows vejer 300 gram. MFF kan holde sig i to måneder.

    SvarSlet
  35. Hejsa :o)

    Ved du hvad forskellen på sugar pasta og fondant er

    På forhånd tak

    Mvh Nathalia

    SvarSlet
  36. @Anonym: Tak for svaret til Nathalia ang mængder.

    @Anonym (Nathalia): Forskellen ml sugar paste og fondant er der nok mange der har en mening om. Det siges, at Sugar Paste indeholder flere tilsætningsstoffer, mens fondant er mere naturlige råvarer. Jeg synes, at ordene bruges meget i flæng og at varedeklarationerne er ret ens.

    SvarSlet
  37. Hej :-) har lige et par spørgsmål. Kan man bruge andet end maizena til at rulle fondant ud på ? F.eks alm hvedemel eller kartoffelmel. Og kan man bruge noget andet end en non stick pind til at rulle fondant ud med ? Hilsen Christina

    SvarSlet
  38. @Anonym: Jeg ville bestemt ikke bruge hvedemel. Kartoffelmel kunne muligvis gå. Men ellers ville jeg klart anbefale maizena. Det er ikke tvingende nødvendigt med en nonstick rullepind, men en glat stor kagerulle kan sagtens bruges.

    SvarSlet
  39. Først og fremmest en dejlig side du har her med masser af ideer :-) Jeg laver ind imellem kager og betrækker med fondant og har ikke haft nogle problemer med at få dem glatte før, men nu har jeg sagt ja til at lave en bryllupslagkage og er nu igang med at lave prøve kager og de øverste lag (de små kager) har jeg simpelthen så svært ved at få glatte, det er ligesom alt for meget fondant føler jeg, så det vil bukke ind over hinanden.... Nogle tip til hvad jeg kan gøre for at dette ikke sker?

    SvarSlet
  40. @Gitte: Tusind tak for din søde kommentar. Dejligt, at du får masser af idéer. Når du betrækker en lille kage skal du sørge for at "hive" lidt i fondanten og glatte med hånden så den ikke folder. Hvis du bare li
    ægger den på vil den folde. Men hiver du lidt, så får du kun den glatte del af fondanten ind til kagen. Lidt svært at forklare, men jeg håber, at det er til at forstå :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for en fantastisk guide. Jeg har meget svært ved netop dette trin – kan du uddybe, hvordan du undgår folderne? Vil det hjælpe f.eks. at fryse moussekagerne, så de er helt hårde? Jeg bruger marcipanovertræk.

      Slet
    2. Hej Morten. Jeg tror ikke at det at fryse kagen vil betyde noget for om den folder eller ej. Jeg ruller som regel et ret stort stykke ud for det gør det meget nemmere at betrække uden folder. Og så skal man som sagt hive lidt og glatte med hænderne undervejs.

      Slet
    3. Tak for svaret. Min problem var, at fyldet flød ud af kagen, når jeg maste marcipanen ned over. Jeg prøvede igen, hvor jeg overtrak den frosne kage som en engelsk julekage (en marcipancirkel øverst og et bånd rundt om). Samlingen på toppen dækkede jeg med en muslingekant.

      Slet
  41. Hej Camilla
    Det kan ikke siges nok gange, du er fantastisk til at lave kager. Jeg er selv en nybegynder og er ikke så vild med fondantens smag. Hvis jeg bruger marcipan i stedet for kan jeg da stadig duste med maizena. Jeg plejer at bruge flourmelis, men fornemmer det kan føles lidt fedtet når ens hænder er varme.

    SvarSlet
  42. @Annika: Tusind tak for din søde kommentar. Hvis du duster med flormelis kan de blive lidt klistret og hvis du duster med maizena blev marcipanen lidt hvid i det, fordi det satter sig i den lidt grovere overflade. Så det er sådan lidt pest eller kolera :-) Men ja, det er lidt mere klistret at arbejde med marcipan.

    SvarSlet
  43. Hejsa

    Ville lige høre hvilke fondant du bruger, jeg har kun lavet 3 kager indtil nu og brugte wilton´s fondant, men jeg syntes ikke den smager så godt og er lidt tyggegummie agtig.(Ruller den nogenlunde tyndt ud) skal lave dåbskage til søndag og nu har jeg købt ikke mindre end 5 kg satin ICE :o( ,fordi jeg hørte så meget godt om det. Nu kommer så
    Spørgsmål 1: Har du prøvet satin ice og wilton,så ved du måske hvad jeg gør galt.
    spørgsmål 2: Hvis du har prøvet satin ICE, ved du så hvorfor det bliver klistret,når kagen har stået på køl 1 dag. Håber virkelig du kan hjælpe inden jeg skal lave min dåbskage

    KH Nathalia

    SvarSlet
  44. @Anonym (Nathalia): Jeg har brugt lidt forskellige slags fondant. Pt bruger jeg Wiltons. Men jeg har aldrig prøvet Satin Ice. At fondant bliver klistret kan skyldes underlaget (hvis du ikke har smurt godt op eller hvis underlaget er syreholdigt (bærmousse feks). Den kan også blive klistret hvis omgivelserne er fugtige eller hvis du pakker kagen ind.

    SvarSlet
  45. Hejsa mange tak forsvar :o)

    Jeg har gjort efter alle kunstens regler,underligt.
    opsmørring - ingen indpakning osv

    Må bare krydse fingre for at det går godt på søndag

    Kh Nathalia

    SvarSlet
  46. Super god side! Jeg har fået blod på tanden og vil forsøge at lave min datters dårskaben.. Men hvor meget fondant skal jeg bruge, hvis jeg laver en bradepande på 35x35 cm med et hjerte ovenpå på 15 cm + jeg skal lave en baby der sover og evt en sut og lidt skrift..? Håber du vil svare. For lige pludselig er festen om hjørnet.. Det er d. 12 maj, så skal have bestilt materialer hjem i dag eller i morgen.. :)

    VH, Monica

    SvarSlet
  47. @Anonym: Tak for din søde kommentar. Der er meget kort tid til så du har lidt travlt. Kagekonen har lavet en fin tabel over hvor meget fondant man skal bruge. http://www.kagekonen.com/search/label/hvor%20meget. Held og lykke.

    SvarSlet
  48. Hej :) Jeg tænkte på hvordan man gør hvis man skal lave en kage der er sat sammen feks. en hest hvor der både er krop og hovede altså uden der bliver en synlig kant ?
    vh Christina
    ps tak for en go side :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar. Jeg er ikke helt sikker på jeg ved hvad du mener, men skal man have en samling, så kan det være svært at få pænt. Det kan godt betale sig at have en dækkant såsom seletøj manke eller andet, der kan dække for sammenføjningen.

      Slet
  49. Hej Camilla.. :)
    Jeg ville lige høre dig ad (har set du har svaret en anden, som spørg til mængden af fondant til en 25 cm kage), men jeg har en rund kage på 27,5 cm, og den er 8 cm høj.. Hvor meget skal jeg her bruge?

    Mvh jette :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er svært at vurdere, for det afhænger af hvor tykt fondanten rulles ud. Men ælt ca. 1,5-1,75 kg. Jeg plejer at rulle mere ud end jeg skal bruge, for det er træls at rulle for lidt ud.

      Slet
  50. hej. Kan man rulle fondant ud i forvejen, så jeg bare skal lægge den på på selve dagen ?Eller Kan kagen pyntes dagen i forvejen. Der er fløde i cremen så den skal på køl.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, du bør ikke rulle fondanten ud dagen før og først bruge den dagen efter. Rul fondanten ud dagen før, beklæd kagerne straks, pynt dem og opbevar dem på køl til næste dag.

      Slet
  51. hej
    Hvad er petal og hvor købes det henne ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Petal base er et fedtstof, som man kan bruge når man arbejder med fondant. Det gør fondanten flottere og mere smidig. Man kan også anvende den når man laver blomster ved at smøre forme lidt, så flower pasten slipper bedre. Petal base fås i de flest velassorterede kagebutikker, bla "Kagebutikken".

      Slet
  52. Tak for en fed blog! Hvordan opbevarer du kagerne efter de er betrækkede med fondant så fondanten ikke smelter?

    SvarSlet
  53. Hej Camilla. Super fed blog med masser af nyttig informtion til os kage-bagere :-)
    Håber du kan hjælpe mig med følgende; hvor mange gram fondant skal jeg bruge til runde kager, ca 10 cm høje, på henholdsvis 20, 24, 26 og 28 cm?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar. Dejligt at du finder nyttig information. Jeg plejer at bruge den vejledning der står på den fondant jeg køber. Pt har jeg ikke en pakke hjemme. Men prøv at se om der ikke står noget på din pakke også. Det afhænger selvfølgelig også om smag ift hvor tykt et lag man vil have på. Jeg plejer at rulle noget mere ud end der anbefales, men det er mest for at få en så tor flade som muligt da det da er nemmere at lægge fondanten pænt på kagen.

      Slet
  54. Hej Camilla,
    Jeg har efterhånden lavet nogle kager, men jeg får et problem med en kold kage og så fondant. Når jeg betrækker kagen, som jo er kold fra køleskabet, så dannes der hurtigt kondens på fondanten og jeg får rigtig svært ved at bruge smootheren, fordi den nu klistrer lidt fast pga. kondensen. Hvad gør du for at undgå det? Eller er der nogle gode tricks?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjældent at jeg har det problem. Jeg ruller fondanten ud og tager derefter kagen ud når fondanten er klar. Det plejer ikke at give problemer. Men har du meget syreholdigh fyld sveder den meget. Så undgå det.

      Slet