tirsdag den 5. oktober 2010

Gekkoer og pytoner




Min hobby er - ikke overraskende - kagedekoration, Og min mands hobby er alt der kan krybe og kravle, herunder massevis af slanger, gekkoer, kameleoner, agamer osv. Han blev 40 år i lørdags og han er virkelig blevet fejret med manér. I sommer holdt han en stor fest for alle sine mandlige venner. Der fik han disse to babser-kager som dessert. I lørdags havde vi familien og lidt venner på besøg. Først fik de kaffe og kage - selvfølgelig.
Jeg havde lavet disse blåbær cupcakes med hvid chokolade ganache med lime. Uh, de smager altså godt! Jeg havde desværre ikke så meget tid til at lave pynt, så jeg fik ikke lavet figurer til alle kagerne og jeg fik kun taget to sparsomme billeder, men jeg håber, at I fornemmer dyrene alligevel. Det øverste dyr er en gul chondro python (fås også i grønne), hvilket er en træ-pyton og er kendetegnet netop ved den måde den ligger på grenen. Det andet dyr er en grøn dag-gekko.
Derudover lavede jeg også roulade med solbær creme, hvilket var en skøn kombination. Jeg fik desvære ikke taget noget billede af den ellers ret smukke roulade.
Til middag lavede jeg kartoffelblinis med laksetatar og avokado-wasabi creme. Til hovedret senneps-rosmarin marineret økologiske lammekøller med rødbede tzaziki og ovnbagte rodfrugter. Til dessert cointreaux issoufflé med krumkager. Men IGEN fik jeg ikke taget billeder af krumkagerne, så opskrift og billede må vente til en anden gang.
Det var en skøn dag / aften og jeg glæder mig næsten til, at jeg selv bliver 40 år...... Næsten!

8 kommentarer:

  1. Den gekko er jeg ret pjattet med, men jeg har også altid haft en forkærlighed for små øglevæsner ;-)

    Og det lyder også til, at de smager pivgodt - dejlig kombination!

    SvarSlet
  2. Wow nogle flotte kager Camilla. Og tillykke med manden, sikke da en fødselsdags menu du fik kreeret der det lyder godtnok rigtig lækkert.

    SvarSlet
  3. Skønne kryb (altså på kager i hvert fald) :-)
    Din kombination med blåbær-lime og hvid choko lyder som et hit.

    Rødbedetzatiki lyder lækkert (vil du dele opskrift ud?)
    Signe

    SvarSlet
  4. Tillykke med Martin :-) Jeg syntes at din modelering er vildt god. Det er også ret godt at er ikke er pynt på alle de små cupcakes. Det var nok blevet for meget. Kæmpe knus fr mig

    SvarSlet
  5. uhmm... de smagte rigtig godt;D og de så også godt ud.
    Mange knus emma fra fyn

    SvarSlet
  6. @Bianca: Tusind tak :-)
    @Piskeriset: Ja, jeg er også vild med øglevæsenerne. Jeg har selvsagt ikke noget imod slanger heller, men synes bare, at de er noget mere kedelige. Kombinationen er virkelig god og jeg er ret vild med den cupcake opskrift.
    @Lone: Tak Lone. Ja, det var en rigtig god menu.
    @Signe: Tak Signe. Ja, det er virkelig en god kombination. Rødbede tzazikien var skøn. Opskriften kommer her:
    300 g rødebede
    2 dl græsk youghurt
    dild
    3 hvidløg
    Salt og peber
    Kog, pil og riv rødbederne groft. Vend rødbeder, hvidløg og dild sammen med youghurten. Smag til med salt og peber.
    @Vibeke: Tak søde Vibse. Det var jo ikkehelt med vilje at jeg ikke fik lavet mere pynt. Det var mest tidsbegrænsningerne, du ved. Knus
    @Emma: Tak søde Emma. Dejlig at du kunne lide dem og skønt at du og familien kunne komme og overraske Martin.

    SvarSlet
  7. ja det var meget meget hyggeligt:) glæder mig til vi snart ses.
    knus Emma

    SvarSlet