søndag den 8. marts 2009

En kuffert fuld af kage



















Jeg har en ganske særlig kuffert jeg holder meget af. Ja, nu når jeg skriver det, så lyder det jo egentlig ret mærkeligt, indrømmet. Men det skyldes nok, at jeg har rejser en del med mit arbejde. Og når man farer igennem mange lufthavne, i mange fly, på mange hoteller osv, så får man jo et ganske nært forhold til den nødvendige "beholder" til ens tøj.

Men det sjove ved min kuffert er, at den er helt vildt lille. Og alle de utrolig mange mænd (kollegaer!!) jeg har rejst sammen med, har ikke en kuffert, der er helt så lille som min. Og stor er deres forundring hver eneste gang, at de ser den, for hvordan hulen kan en kvinde nøjes med SÅ lille en kuffert?

Jeg har engang præsteret at have 5 sæt tøj med, løbetøj, løbesko, 2 par sko og så min ret store toilettaske, der fylder hele den ene halvdel! En gammel kollega, der er over 2 meter høj, var overbevist at årsagen til at jeg kunne have alt det med i sådan en lille kuffert måtte være fordi jeg var så lille og havde så små fødder. Og det kan der selvfølgelig være noget om.

Den har været med mig i Indien, USA og rundt det meste af Europa. Så jeg holder af min tro følgesvend når jeg rejser.

Men denne kuffert, jeg her har lavet, er fuld af kage.
Kagen består af lyse bunde, brombær-mandel mousse og lys chokolade ganache og overtrukket med chokolade fondant.




4 kommentarer:

  1. Skøn skøn kuffert kage....:-))

    Nu sørger du lige for at lade den lille kuffert blive hjemme når vi rejser til London...Ik ?!?! Der skal jo være plads til en MASSE kage ting -G-

    Glæder mig til at høre mere til den der chokolade Sp -SS-

    Knus

    SvarSlet
  2. Mmmmmmmmmmmm det der brombærmandelmosse lyder lækkert

    SvarSlet
  3. Ja, Vibeke, det bliver et problem, enten at undvære min lille kuffert eller at få alle de mange kageting ned i den :-)

    Klappeklappekage (Mette), det er en af min ynglingsfyld og smager bare SÅ godt. Opskriften findes også her på bloggen og du er velkommen til at prøve den. Du skal godt nok lave en marmelade først, men det gør den kun nemmere, når selve moussen skal laves.

    SvarSlet
  4. Jeg er så stolt og glad for at være her for at dele dette bemærkelsesværdige vidnesbyrd, vidunderligt og ekstraordinært, jeg kan bare ikke tro, nu er min tidligere mand her hos mig og tigger om alle hans forkerte handlinger og fortæller mig, hvor tom han følte sig hele tiden han var væk, han forlod mig og forårsagede mig så smerte efter en skilsmisse, der fandt sted for 5 måneder siden. Og hele dette mirakel skete umiddelbart efter at jeg kontaktede Dr. Egwali for at få hjælp, jeg er den lykkeligste kvinde i hele verden i dag, jeg vil sige 'at have ham igen ved min side. Det er et mirakel for mig og min familie og evig glæde og lyst. Jeg er så glad nu, og jeg ved ikke, hvor meget jeg skal udtrykke min taknemmelighed og taknemmelighed over for Dr. Egwali. Jeg vil kraftigt anbefale ham, hvis du har brug for øjeblikkelig hjælp, da det er garanteret.
    Send ham en e-mail i dag /dregwalispellhome@gmail.com eller via
    WhatsApp: +2348122948392

    SvarSlet