søndag den 18. oktober 2009

Mini chokolade cupcakes med yoghurt vanilla frosting




















Min mand og jeg har fødselsdag med kun 12 dages mellemrum, så vi holder altid vores fødselsdag sammen. I dag har vi haft hele familien på besøg til boller, kage og middag.

Kage menuen i dag stod på citronroulade pyntet med citroner og blade i fondant. Derudover havde jeg også lavet mine første dekorerede mini cupcakes. Kagerne er lavet på rigtig chokolade med orangesmag, toppet med yoghurt vanilla frosting og pyntet med bitte små fondant blomster.

Mini cupcakes med orangechokolade
(72 stk)
200 g rørsukker
2 æg
1½ dl creme fraîche 38%
100 g blødt smør
50 g kakao
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
100 g mørk chokolade med orangesmag

Pisk æg og sukker lyst og skummende. Bland smør og creme fraîche i dejen og rør til smørret er rørt helt ud. Bland mel, bagepulver og kakao sammen og sigt det i æggemassen. Rør dejen til den er ensartet. Smelt chokoladen og rør den forsigtigt i dejen.
Fordel dejen cupcake forme. Jeg brugte mini sølv folie forme fra Wilton. Hvis de skal dekoreres, så fyld den kun halvt op, så kagerne ikke bliver for høje. Bag kagerne ved 200 grader i 8-9 minutter.

Når kagerne er helt afkølede kan de toppes med frosting, ganache, IMBC eller andet. Jeg lavede en let og ikke så sød yoghurt vanilla frosting som jeg fandt på Holysweets blog. Hun laver nogle skønne cupcakes. Jeg har tilpasset opskriften danske mål.

Yoghurt vanilla frosting
4 dl piskefløde
2 dl græsk yoghurt (10%)
4 spsk flormelis
1 tsk vanille ekstrakt eller vanillekorn

Pisk fløden let og tilsæt flormelis. Pisk videre til den er helt tyk og danner faste toppe. Tilsæt yoghurt og vanille. Pisk til det er blandet godt sammen. Opbevar den koldt inden brug.

31 kommentarer:

  1. Uhmmm uhmmm uhmmm uhmmm :-p
    Hvor ser de bare fine ud. Jeg må se at få lavet nogen så jeg kan smage den frosting...-s- mums

    SvarSlet
  2. Super skøn opskrift!
    Lavede dem idag, og de smager himmelsk :D

    SvarSlet
  3. Tak skal I have. Dejligt at høre Sif, at de smagte godt.

    SvarSlet
  4. Super flotte kager! :) Dem vil jeg helt klart bruge til en særlig lejlighed. Tænker på om man kanbage dem dagen før og evt. opbevare dem i køleskabet? Eller vil de blive "klamme" af frostingen i køleskabet? :)

    SvarSlet
  5. @Line: Tak skal du have, Line. Du kan sagtens bage kagerne dagen før, men jeg ville først sprøjte fyldet op på selve dagen, da pynten ellers bliver lidt blød og kedelig.

    SvarSlet
  6. Hej Camilla :)
    Kommer lige ude fra og faldt over din opskrift, det lyder og ser rigtig lækkert ud :)
    Mit spørgsmål er så bare lige, da jeg ikke endnu har erfaring med frosting og har læst andre steder at det bliver hårdt, bliver denne også det?
    Knuz Karina :)

    SvarSlet
  7. @Karina: Tak. Denne frosting bliver ikke hård, så du kan bare gå i gang.

    SvarSlet
  8. Hej Camilla.

    Jeg har selv givet mig i kast med denne opskrift, du kan se resultatet her:

    http://livogmad.blogspot.com/2011/03/chokolade-cupcakes-m-chokolademousse-og.html

    Du må lige give besked om, jeg har henvist rigtigt til dig?

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad

    SvarSlet
  9. @Miss A: Linket er fint og henviser korrekt.

    SvarSlet
  10. Fantastisk opskrift! Mine cupcakes blev virkelig gode :o)

    SvarSlet
  11. @Anonym: Tusind tak. Skønt at høre :-)

    SvarSlet
  12. Mums, hvor ser de bare lækre ud! Jeg har lige et spørgsmål, er ret ny i det her, så måske er det et dumt spørgsmål... nå men anyways, kan man bage dem i de alm. muffins størrelser? Altså i de forme, man kan købe i alm supermarkeder?
    på forhånd tak!

    SvarSlet
  13. @Anonym: Tak, de er også ret gode. Der findes vist ingen dumme spørgsmål - kun dumme svar. Og det vil jeg prøve at undgå :-) Ja, du kan helt sikkert godt lave dem i en almindelig størrelse form, men husk at bagetiden sikkert forlænges, så hold øje med tiden. Et andet tip når du laver muffins er at sætte papirformene ned i en fast muffins form (feks en af tefal), da de holder faconen meget flottere. God fornøjelse.

    SvarSlet
  14. skal bare lige høre om det er usødet kakao du bruger..?

    SvarSlet
  15. @Anonym: Ja, det er usødet kakao jeg bruger.

    SvarSlet
  16. Hej Camilla

    Jeg ELSKER din side!!!!

    Jeg skal bage cupcakes idag og vil gerne bruge mudcake, ved du hvor lang tid de skal bage?

    Lisa

    SvarSlet
  17. @Lisa: Tak Lisa :-)) Dejligt at høre. Jeg må jo gå til bekendelse og afsløre, at jeg aldrig har bagt mudcake, så det ved jeg faktisk ikke.

    SvarSlet
  18. Hvilke cupcakes vil du foreslå hvis de skal bage dagen før serverin ....og de er til en børnefødselsdag. På forhånd tak

    SvarSlet
  19. @Anonym: Disse kager kan du godt lave dagen før, men jeg ville først lave fostingen og sprøjte det på samme dag. Kagerne er børnevenlige, men nok mest uden denne frosting. Hvis du vil have en mere børnevenlig frosting, så prøv White meringue frosting.

    SvarSlet
  20. Hej Camilla.

    Vil bare generels sige at det er en fantastisk side du har lavet. Kan man få opskriften på din dejlige grønne bille kage eller er det en af dine grundopskrifter.
    Kristina

    SvarSlet
  21. @engle og løver: Tusind tak - det var sødt af dig. Indholdet i billekagen lyse bunde med lime mousse og lys orange chokolade ganache. Alle tre opskrifter findes ude i venstre side af bloggen.

    SvarSlet
  22. Hej, kan man fryse dem ned (selvfølgelig uden frosting) og servere dem for gæster, eller bliver de kedelige?
    Lyder rigtig lækre!!

    Hilsen Sille :-)

    SvarSlet
  23. Hej Elsker din side, fantastiske kager :) jeg har lavet dine orange chokolade muffins (for dem elsker vi) men ville så prøve denne Yoghurt vanilla frosting istedet, da min mand synes marens frosting er for sødt. Men nu er mit kritiske haster spørgsmål (LÆS: har bagt muffins og har lavet frosting, skal bruges imorgen) men min frosting synes jeg ikke er blevet fast nok. Jeg havde pisket fløden helt fast så den dannede toppe, som der stod i opskriften, men efter jeg blandede det med den græske yoghurt, er det som om den er blevet alt for tynd... :( jeg har puttet den i køleskabet. Vil det hjælpe, tror du den bliver mere fast. Ellers er der noget jeg kan gøre for at redde den??? Håber på hurtig svar da jeg er lidt desperat :)

    SvarSlet
  24. @jette: Uha, nu er det jo heldigt, at jeg lige ser din besked nu, men det er ikke altid, at jeg er så hurtig. Nja, jeg tror ikke at du kan redde den på køl. Når du blandet yoghurten i flødeblanden skal der kun røres ganske ganske let, for ellers bliver det for tyndt. En anden ting, der kan gøre den tynd er hvis du har brug en for let yoghurt. Du skal helst bruge den på 10%. De lette udgaver dur ikke. Jeg ville nok lave en portion mere.

    SvarSlet
  25. Hej Camilla,
    Jeg skal holde tøseaften om ikke så længe, og menuen har vi bestemt skal stå på pitabrød.
    Og for at funke den lidt op tænkte jeg at lave cupcakes :) Og disse ser YUMMIE ud....jeg hader dog chololade med orange.
    Nu læste jeg et andet sted at du havde brugt lakrids! Kan man ikke bruge det i denne opskrift istedet for appelsin??

    SvarSlet
  26. @KDS: Jeg har jo ikke prøvet, men jeg ville bruge en normal mild mørk chokolade og så tilsætte 1 tsk lakridspulver. Jeg ved ikke hvor meget der skal til, så der er du nok nødt til at prøve dig lidt frem.

    SvarSlet
  27. Har Carletti Block schokolade....kan det bruges??
    (måske et tåbeligt spørgsmål...hihi)

    SvarSlet
  28. @KDS: Det er jo ikke verdens bedste chokolade, men den kan da bruges :-)

    SvarSlet
  29. Hej Camilla,
    Dejlig blog du har :-)
    Jeg skal holde børnefødselsdag for min datter. Hun vil holde "prinsesse fødselsdag" kun for pigerne. Jeg fik så den idé at jeg ville bage "cupcakes" dagen før. På dagen lave noget frosting som tøserne så selv kunne pynte deres cupcakes.
    I vores familie, incl. vores snart 6-årig, er ingen til hvinende sødt, som jeg generelt synes at frosting er.
    Hvorfor er det lige at du ikke mener at din yoghurtfrosting er børnevenlig?
    mvh Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar. Det er egentlig blot smag og behag. Yoghurt frostingen er måske netop ikke så sød, hvilket passer godt til din familie og mange andre. Men andre har det modsat og ønsker noget mere sødt. Nogle børn er ikke til den let syrlige yoghurtsmag, så det er bare det jeg mener. Det er smag og behag - også hos børn :-))

      Slet