søndag den 24. august 2014

Kanelsnurrer


Vejret viser sig fra en lidt efterårsagtig side i dag, så måske er det en idé at lave disse flotte kanelsnurrer. Svenskerne kalder dem kanelsnurrer og er egentlig en ganske flot variation over et ret velkendt tema (kanelsneglen). Jeg har drysset dem med svensk perlesukker som ser anderledes ud end vores her i Danmark. Du kan sagtens bruge den danske perlesukker i stedet eller lave den traditionelle glasur.

Kanelsnurrer
ca. 25-30 stk (desværre husker jeg ikke præcist hvor mange jeg fik)

Dej:
50 g gær
5 dl sødmælk
100 g sukker
1 nip salt
1 tsk kardemomme
1 æg
125 g smør
800  g mel

Fyld:
50 g smør
75 g sukker
2 spsk kanel

Pynt:
Let pisket æg
Perlesukker

Smuldr gæren og opløs den i lunet mælk. Tilsæt sukker, salt, kardemomme og et letpisket æg. Tilsæt mel og smeltet smør og rør dejen godt. Lad dejen hæve lunt i ca. 45 min.

Del dejen i to. Rul hver dej ud på et meldrysset bord til en retangel. Pensl dejen med smeltet smør og drys med sukker og kanel.


Fold dejen sammen på midten.


Skær hver dej stykke i ca. 1½ cm brede strimler med en pizza-skærer.


Skær hver strimmel på midten op til ca. 2 cm fra kanten så de ligner et par bukser.


Sno "benene" på "bukserne".


Sno nu dejen fra den lukkede ende som vist på billedet. Drej lidt i dejen samtidig, så du ser "kanel-åbningerne".


Slut af med at stikke enden ind under, så der ingen løse ender er.


Sæt kanel-snurrerne på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve i 30 min. 



Pensl kanel-snurrerne med let pisket æg og drys med perlesukker. Bag dem ved 230 C i ca. 6-8 min. Lad dem køle af på en bagerist. Smukke ser de da ud :-)

7 kommentarer:

  1. Det er simpelthen bare verdens bedste kanelsnegle - for det er jo egentlig i bund og grund det de er de snurrer. Og de smager simpelthen så godt! Din snoteknik er en anden end jeg bruger, men det ser ud til at være nemmere. Og sikke fine de er blevet med svensk perlesukker og det hele :)

    SvarSlet
  2. Har lavet dem nogle gange nu og familien står næsten i kø for at få en. Super nem og lækker opskrift.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar Tine. Dejligt at familien står i kø :-)

      Slet
  3. Har lige lavet dine kanelsnurrer, og hold nu op de er lækre 😊👍
    Men jeg havde svært ved at holde dem "buksebenene" sammen da jeg skulle sno dem 😕 Er dine også det, eller er det fordi jeg har puttet for meget kanelsukker i?
    Hilsen Cathrine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kunne man måske forestille sig. Ellers kunne du trykke dejstykkerne lidt sammen.

      Slet
  4. er netop igang med at bage de dejlige kanelsnurrer. Hvilken perlesukker har du brugt? Jeg synes din perlesukker ser meget hvid og grov ud. Mange hilsner Line

    SvarSlet