lørdag den 22. februar 2014

Mokka-rom roulade med macademianødder



Fordi jeg har sat kage-udstyr til salg er der mange der spørger om bloggen stopper. Nej, bloggen stopper IKKE. Jeg stopper heldigvis ikke med at bage himmelske kager og søde sager. Det er kun dekorationsdelen, der skrues ned for. Derfor fortsætter bloggen til glæde for alle med en sød tand.

Og jeg skynder mig at blogge lidt søde sager inden næste indlæg om ting til salg. Da min svigerfar havde fødselsdag i sommers efterspurgte vi som sædvanlig fødselsdagsønsker. Og tænk, det eneste han ønskede sig var kager fra sin svigerdatter! Det var da sødt. Jeg lavede derfor blandt andet denne Mokka-Rom Roulade og det var efter min mening virkelig en lækker kombination og den smagte fantastisk.

Med et drys flormelis synes jeg faktisk at den går rigtig fint som julekage også. Macademia nødderne er fra Nøddebazaren, men har du ikke lige dem ved hånden kan du bruge noget andet, f.eks. valnødder.


Mokka-rom roulade med macademia nødder

Dej:
4 æggehvider
250 g sukker
1 tsk maizena
2 tsk nescafé granulat

Fyld:
225 g mørk chokolade
2 spsk mørk rom
1½ spsk nesceafé granulat
2 æggeblommer
2 spsk sukker
1½ dl piskefløde
2 æggehvider

Æggehviderne piskes stive og sukkeret tilsættes lidt ad gangen til maregnsen er blank. Tilsæt til sidst maizena og kaffen og pisk det med.

Bred maregnsen ud på en bageplade med bagepapir og bag den i ca. 20 min ved 170 C. Lad bunden afkøle helt.

Lav fyldet imens. Smelt chokoladen og lad den afkøle lidt. Pisk æggeblommerne godt med sukker. Tilsæt rom og kaffen og pisk det med. Vend derefter den smeltede chokolade i. Pisk fløden stiv og vend den i. Vend til sidst de piskede æggehvider i.

Fordel cremen på den afkølede bund. Fold nu bunden fra den korte side til en roulade. Tryk den godt undervejs og sæt den på sammenfoldningen. Sæt rouladen på køl.


Pynt rouladen med smeltet mørk chokolade og hakkede macademia nødder. Mums!

12 kommentarer:

  1. Nam, denne kunne godt blive gæstedessert næste werkend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den kan bestemt bruges til gæster. God fornøjelse.

      Slet
  2. Den lyder absolut og aldeles fantastisk! Jeg er fan :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Piske, ja, den kan man godt blive fan af ret hurtigt.

      Slet
  3. Yummi det ser godt ud. Jeg har elsket mokkakager længe før, jeg kunne drikke kaffe, og sidder netop nu og venter på, at min datter skal vågne fra lur, så vi kan komme lidt ud i solen kun for med godt samvittighed at sætte tænderne i de éclairs au café, som jeg lavede i morges. åh det bliver godt. I mellemtiden vil jeg savle videre over dine billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig lært at drikke kaffe, men kaffe i kage er jeg ret vild med. Hmmm, éclairs au café smager skønt. Dem har jeg slet ikke blogget endnu, så det kunne være at jeg snart skulle lave dem.

      Slet
  4. Hej,
    du har evt ikke en opskrift hvor fyldet er banan? Eller har du en idé til hvordan man kan få banan til at indgå? :-)

    Lækker kage!! Skøn blog!

    Mvh,
    Tanja

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusdin tak Tanja. Nej, jeg har ikke lige noget liggende med banan desværre. Men der ligger opskrifter på roulader med passionsfrugt og citron.

      Slet
    2. Helt okay, prøver med noget passionsfrugt :) Taaak :)

      Slet
  5. Hvor lyder den pragtfuld - kaffe, nødder og rom er jo et perfekt match.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Anne det er et lækkert match. Især også fordi bunden er sådan lidt marengs agtigt.

      Slet