Tranebær relish'en smager vildt godt til jule-anden, flæskestegen eller hvad I ellers spiser juleaften og er et lækkert alternativ til den mere traditionelle tranebær eller tyttebær syltetøj.
Opskriften har jeg fra min mor, som ikke kan huske hvor hun har fra.
ca. ½ liter
150 g friske tranebær
1 rødløg
200 g sukker
1 dl hvid balsamico
1 kanelstang
2 stjerneanis
1 laurbærblad
I en gryde varmes sukker og eddike forsigtigt op til sukkeret er smeltet. Tilsæt kanelstang, stjerneanis og laurbærblad.
Tilsæt tranebær, der er skåret i mindre stykker. Lad det simre i ca. 20 minutter. Hæld det på rene skoldede og evt. atamon skyllede glas. Lad det trække nogle dage og opbevar det på køl.
OBS: Relish'en kan også laves på tørrede tranebær. Brug da 150 g tørrede tranebær til 150 g sukker.
Mmm! Elsker at kombinere julemaden med lidt sødt, så det kan være, jeg skal prøve denne her på et tidspunkt.
SvarSletHåber I får en rigtig dejlig jul, og at der er tid til hyggelige stunder i køkkenet :-)
Hej Piske! Tak, jeg håber, at I også havde en dejlig jul. Jo, der er tid til at stå i mit "nye" køkken og kreere lækre søde retter, men det kniber gevaldigt med at få blogget om alle lækkerierne. Faktisk har jeg ca. 30 opskrifter liggende som jeg ikke har fået blogget om. Men desværre er der kun 24 timer i døgnet. Kunne ellers godt have brugt lidt flere :-)) Godt nytår!
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet