onsdag den 9. oktober 2013

Nødder fra Nøddebazaren

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vild med nødder i alle afskygninger. Bruger dem både i bagværk og i madlavningen. Og så er det i den saltede udgave klart min ynglings snack til weekend-drinken. Her på siden findes der et væld af opskrifter med mandler og nødder.


Jeg har fået en lækker pakke med nødder fra Nøddebazaren. Dette er et sponsoreret indlæg, men som altid giver det kun udtryk for mine egne meninger og oplevelser.

Nøddebazaren udbyder et lækkert udvalg af gode nødder. For mig er det skønt, at der findes sådan en online butik med lækre nødder, for der hvor jeg bor findes der ikke de mere specielle nødder så som pekannødder, macademianødder osv. Udover nødder har de også et lille udvalg af tørrede frugter og opskrifter.

Hjemmesiden er meget overskuelig og brugervenlig. Det er nemt at finde det produkt man søger og hvert produkt indholder en kort beskrivelse af oprindelseland, holdbarhed osv.

De produkter jeg modtog var i klare plastposer, men Nøddebazaren har i mellemtiden ændret emballage til mere praktiske plastbøtter. Det synes jeg er en utrolig god kvalitet, for nødder i poser er bare enormt upraktisk, da nødder har det med at finde vej ud af posen og ud i skuffen! Bøtterne kan genbruges og puttes i opvaskemaskinen, hvilket jeg igen synes er smart og praktisk.

Nødderne, som Nøddebazaren sælger, er nøje udvalgt fra forskellige steder i verden. Der er stor forskel på kvaliteten af nødder, men nødderne fra Nøddebazaren var meget lækre og velsmagende.

Det eneste som jeg ikke var så vild med med nødderne fra Nøddebazaren var poserne, som var vældig tynde og upraktiske, men det har Nøddebazaren som skrevet allerede lavet om ved at indføre de praktiske lufttætte bøtter.

Generelt er nødder ikke billige og det er de heller ikke hos Nøddebazaren, men jeg betaler gerne for gode, lækre og kvalitetsnødder, som i øvrigt ligger på niveau med andre kvalitetsnødder.

Jeg har ihvert fald fundet et godt sted til nemt at købe nødder i fremtiden - og mon ikke jeg snart må lægge en bestilling her forud for alle jule-lækkerierne :-)

Søger du inspiration til opskrifter med nødder, så har jeg et væld af opskrifter. Se under kategorierne MANDLER, NØDDER, PISTACIENØDDER, PEKANNØDDER. Snart kommer også en opskrift på Mokka-rom roulade med macademia nødder.

2 kommentarer:

  1. Jeg blev også glad da jeg købte derinde i foråret...
    Dengang kunne man selv vælge mellem poser og bøtter, og udvalget er steget en del siden - glæder mig til at skulle bestille derinde fra igen.

    Jeg opdagede nemlig at mandler smager bedre end dem jeg ellers har spist igennem livet - og smagt 'nye' typer nødder ellers.

    SvarSlet