Jeg lever...

...men man skulle næsten tro det modsatte. Det er ikke meget I hører til mig. I overført betydning føler jeg mig dog begravet i støv.

Og ja, man bliver en kende træt af støv og larm, men det skal som bekendt være skidt før det bliver godt. Det var ellers næsten til at holde ud nu hvor vi har haft varmt vejr, men i morges stod den atter på stiv kuling tværs igennem huset!

I disse dage er jeg i Norge og sikken luksus! Her sidder jeg på et stille, ikke-støvet, lunt hotelværelse... Dog også uden køkken :-) Men tilgengæld er her restauranter i hobetal. Nogen der laver maden. Nogen der servere den. Og ikke nok med det - ordentlig mad! Jeg valgte havaborre med basilikumskum. Jeg nød den i fulde drag sammen med kølig hvidvin. Enormt kedeligt at spise alene, men jeg huskede at nyde stilheden og ikke-støvet. Tjeneren lokkede med dessert - cheesecake med bær. Nå ja, det var ikke den bedste jeg har smagt, men skidt - havaborren var det hele værd.

I søndags brugte vi et andet alternativ til ikke-køkkenet - vi spiste middag på stranden som vi har lige i nærheden. Vi medbragte grill, mad og bade-glade drenge. Se det var noget de kunne bruge. Og udsigten er fantastisk og ikke til at blive træt af. Der sad vi så med kølig rosévin og glædede os over den oplevelse.

Og nogen sidder måske derude og tænker: Vi vil se køkkenet. Ja, vi er jo ikke færdige endnu. Rom blev ikke bygget på een dag og ej heller vores køkken. Vi er nået langt. Pt spartles og males der på livet løs, men det er jo et forbandet langsommeligt arbejde - specielt når man venter på sit køkken :-)

Det var alt for denne gang. Jeg trænger sådan til at bage! Men uden ovn er det altså noget rod. Jeg kan også til min glæde se, at jeg er rundet 900 faste læsere. Weehuuu! Det skal jo fejes, men jeg venter lige til jeg kan sende en pakke uden alt for meget støv på :-)