Denne opskrift er en jeg selv har stykket sammen, så saften bliver som jeg bedst kan lide den. Den er helt uden sammenligning ift det man kan købe, så jeg har gerne besværet med at lave saften selv.
Hyldeblomst saft
40 ny-udsprungne hyldeblomst skærme
2 økologiske citroner
1½ kg sukker
1½ l vand
20 g citronsyre
Pluk 40 ny-udsprungne hyldeblomst skærme. De må IKKE være begyndt at blive brune. Ryst dem, så støv og små dyr falder af. Klip de største stængler af, så det kun er blomsterne der anvendes.
Vask citronerne godt. Skær det yderste af citron skallen af med en kartoffelskræller. Skær derefter citronen i tynde skiver og fjern og kassér alt det hvide.
Lav en sukkerlage af vand og sukker, der lige skal op og koge. Tilsæt citronsyren og rør rundt.
Hæld den varme lage over hyldeblomsterne og citronerne og luk til med et låg / film. Sæt skålen i køleskabet i 4-5 dage.
Efter de 4-5 dage sies saften gennem et klæde (feks en stofble). Klædet med blomsterne vrides for vædes. Blomsterne kasseres.
Saften hældes på atamonskyllede flasker og opbevares på køl. Afhængig af smag og behag fortyndes saften ca. 4 gange eller anvendes koncentreret i hyldeblomst mousse opskriften.
Rigtig god sommer!


