tirsdag den 12. juli 2011

Sommerlige limecookies


I weekenden havde vi besøg af vores dejlige og søde venner fra Fyn. Vi ses altid i forbindelse med sommerferien og vi har det altid utrolig hyggeligt - så hyggeligt, at weekenden bare forsvinder lyn-hurtigt mellem fingrene på os.

Jeg lavede nogle limecookies, som jeg kunne byde dem i løbet af weekenden. Det skulle nemlig være en let og sommerlig småkage - ikke en tung kage. Jeg så denne opskrift i "Søde sager" af Blomsterberg og det var en utrolig let og lækker småkage med en fin smag af lime, der ikke var for dominerende. Og de forsvandt meget hurtigt fra kagedåsen, da både børn og voksne var vilde med dem.

Jeg lavede småkagerne mindre end forskrevet, da de i følge opskriften var alt for store. Jeg synes denne størrelse var mere passende.

Limecookies
(mange....)

250 g smør (stuetempereret)
250 g sukker
2 æg (stuetempererede)
275 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 knsp salt
2 limefrugter

Pisk smør og sukker luftigt i en skål med en håndmixer. Tilsæt æggene et ad gangen. land mel, bagepulver og salt sammen og pisk det med i blandingen.

Riv det yderste af limeskallen fint og pisk den med i dejen sammen med saften fra den ene lime.

Sæt med en børnespiseske (dvs en størrelse midt imellem en spiseske og en teske) dejen af på en bageplade med bagepapir. Sæt dem af med god afstand, da de flyder ud. Kom en anelse vand på fingeren og tryk kagerne let flade.

Bag kagerne i ovnen ved 170 grader i 13-15 minutter til de er gyldne. Afkøl kagerne på en bagerist og opbevar dem i en dåse med tætsluttende låg.

Mmmm, de var bare gode og det er nok ikke sidste gang, at jeg laver dem i denne sommer.

God bagelyst!

12 kommentarer:

  1. Haaaaaaaaaaaaaps! De kan kun være gode - citruskager rocks :-D

    SvarSlet
  2. Det lyder helt vildt lækkert!! Dem må jeg prøve en dag!

    SvarSlet
  3. Mmmm... lyder godt.
    Jeg har lige for få dage siden startet min egen blog. Du er velkommen til at kigge og følge med. :-)

    SvarSlet
  4. De lyder lækre. Jeg kopiere og finder lige remedier frem.
    Dem må jeg få bagt i morgen formiddag, uhm.

    Tak fordi du deler med os.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  5. MUMS de lyder lækre og dejlig friske. De må prøves.
    Hilsen Heidi

    SvarSlet
  6. De ser lækre ud :)
    Jeg er ny indenfor bagning, så spekulere lidt over, hvilken betydning det har at smør og æg skal have stuetemperatur????

    /Gitte

    SvarSlet
  7. Det lyder meget lækkert - tak for opskriften - de skal helt bestemt bages her hos os. Og så nyder jeg synet af dit nye fad i art nouveau!

    SvarSlet
  8. De lyder HIMMELSKE og friske!
    Gemmer opskriften til snarlig afprøvelse.

    SvarSlet
  9. @Piske: Du er jo lidt af en piskehaps, så haps du bare :-) Og ja, citruskager der bare gudespise.

    @Tante kage: Ja, prøv dem - eneste ulemper er at holdbarheden var meget kort :-D

    @Solrun: Tak Solrun. Og tillykke med din nye blog. Den ser fin ud.

    @Lis: Velbekommen Lis. Håber, at du fik bagt kagerne og at de blev gode.

    @Kagermedmere: De var lige netop lækre og friske, som de helst skal være her om sommeren.

    @C'est La Vie By G: Når æg har stuetemperatur giver det en meget mere luftig æggemasse. Det er feks også virkelig vigtigt, når man laver lagkagebunde. Og der ER virkelig forskel ift at bruge køleskabskolde æg.

    @Madame: Velbekommen :-) Ja, er det ikke et skønt fad. Jeg er meget glad for det.

    @Nada: Hæ hæ, ja, de var himmelske. Håber, at dine kager bliver gode.

    SvarSlet
  10. De er virkelig lækre!
    Bagte dem i går, men kunne ikke få usprøjtede/øko limefrugter - så det blev citroner i stedet for. De er farligt gode! Manden måtte have dem rationeret, ellers havde han spist alle 40 på en gang :-D
    Har lovet at skaffe limefrugter til weekenden, så vi kan prøve den rigtige udgave...

    SvarSlet
  11. Jeg skal også prøve dem snarest, men kunne heller ikke skaffe økologisk lime, så det bliver også citron. De bliver nok fantastiske alligevel :)

    SvarSlet
  12. @Anja: Dejligt, at du allerede har bagt og fundet ud af hvor vanedannende de er. Man kan sagtens erstatte lime med citron, selvom lime har en anden smag, så er jeg sikker på at citrus udgaven er ligeså god.

    @Bitten: Ja, det tror jeg også. Jeg har lige købt tre citroner, men får ikke brugt dem alle, så måske skulle jeg gøre det samme.

    SvarSlet