Det har kriblet og krablet i mig, for at få fortalt om min tur til København i tirsdags, men jeg måtte have ny computer og så ryger alle programmer sig jo en tur, incl. foto-programmet. Har nu fået mig en mindre og lettere computer - den 5. computer på bare 3 år! IT afdelingen har vist en helt særlig konto, for at dække de mange computere jeg får slidt ned på det job!
Da jeg i marts måned var til Madbloggertræf satte jeg mig ved et bord, hvor jeg ikke kendte et øje. Jeg kom til at sidde ved siden af skønne Marlene, der har SushiStegen. Der var kemi med det samme og vi faldt hurtigt i snak. Vi måtte mødes igen og i tirsdags havde vi aftalt, at den skulle stå på konditor-besøg, shopping og lækker middag. Jeg tog en ½ fridag og tog afsted fra Kalundborg mod København.
SushiStegen bor i København og vi bestemte os for at cykle rundt til vores forskellige udflugtsmål - det er nu engang nemmest, når man er i København. Jeg har jo studeret i København og cyklet gladeligt rundt der..... for 13 år siden. Jeg måtte indrømme, at jeg guddødme ikke har cyklet i de 13 år jeg har boet på landet!!! Pinligt, men sandt. Men nu er det jo heldigvis sådan, at har man først lært at cykle, så kan man, så det lykkedes mig da at holde mig PÅ cyklen hele vejen :-) Og nu griner I måske nok, men for søren, det var bare en skøn oplevelse at cykle gennem København i bragende solskinsvejr. Jeg nød det i fulde drag.
Vores første stop var konditoriet Nikolaos Strangas. Det havde jeg glædet mig virkelig meget til. MEN MEN glæden var kort!
Der var lukket grundet vandskade!! Nu havde jeg kørt hele vejen fra Kalundborg til København og så var der LUKKET!!! Jeg stak næsen helt op ad glasruden og tog et par stemningsbilleder - så kunne man da se, at jeg havde været der. Men man skal jo ikke græde over spildt kage - så har jeg jo en glimrende undskyldning for at komme igen en anden gang.
Fint lokale.... (som vi aldrig kom ind i)
Spændende macarons.... (vi aldrig fik smagt)
Efter den oplevelse, så stod den på shopping - trøste-shopping. Vi tog ind til Kødbyen og shoppede hos H.W.Larsen, hvor der var alt til køkken, kok og kagekoner.
Der var massevis af silikoneforme. Udover denne væg var der også en kæmpe kasse fyldt med dem.
Der var udstikkere i enhver form.
Og disse skønne Petit Fours forme var jeg ret vild med (men prisen var sådan liiige i overkanten). Dem ønsker jeg mig i fødselsdagsgave (hvis altså der er nogen, der lige skulle få en ubændig lyst til at forære mig en gave :-)))
Og nej, jeg gik selvfølgelig ikke tomhændet derfra. Jeg investerede i to silikoneforme, to rose tyller, 6 stjernetyller, en tyllerenser, og en firkantet kage-udstikker-tingest.
Da vi glade og tilfredse tog fra forretningen, så vi at der også var en 1. sal.... Men da havde forretningen lukket, så den har vi så også tilgode til en anden gang.
Efter Kødbyen tog vi til Tivoli, for middagen skulle indtages på The Paul. Mere om Tivoli og The Paul i det næste indlæg.
God torsdag aften ;-)
Hahahaha... der var også en 1. sal!? :-D))
SvarSletJeg vil også i den forretning! NU! >:-(
Hvad kan man lave med de rosetyllere?
Sikke en tur, du var på! Ret ærgerligt med Strangas, men jeg håber, du får muligheden en anden gang :-)
SvarSletJeg fantaserer om et besøg hos HWL - håber jeg overtale gemalen til flere VIGTIGE køb derinde, når vi skal til Kbh sammen sidst på måneden :-D
Ah nej, ligger der en sådan en forettning i kødbyen? Tænk hvad jeg er gået glip af ;)
SvarSletDet lyder som en rigtig hygegeligt tur i havde og i må have Strange til gode til næste gang. :)
Åh, det var synd, at der var lukket hos Nikolaos Strangas - men I fik heldigvis mange dejlige oplevelser alligevel! Jeg er spændt på at læse om Tivoli og The Paul :-)
SvarSletDet er ALTID farligt at tage i HWL, og på 1. salen er alt det tunge udstyr, der virkelig koster...
SvarSletStrangas er hyggelig, og da jeg var der i vinters snakkede han om, at etablere udepladser, da der ikke skal være mange gæster før man ikke kan få et sted at sidde og nyde sine macarons. I har noget til gode.
Glæder mig til at høre om The Paul. Er længe siden jeg har været der - der bliver jo ved med at skyde nye restauranter op, og dankortet er (desværre) ikke i platin...
-Og se hvad du får ud af dine nyindkøbte sager!
Det lyder ellers hyggeligt og farligt :-) Dejligt med sådan en tøsenørde tur.
SvarSletDu har jo den vildeste zoomfunktion på dit kamera...
SvarSletJeg ved jo hvorlangt væk vi stod fra det vægbillede med macarons'ene
kh SS
Jeg har flere gange købt ting hos H.W. Larsen til arbejde, men vidste ikke, de havde alle disse fine ting også, så der må jeg da helt bestemt ned og ose.
SvarSletJeg vil rigtig gerne have de der rose-tyller - bruger du dem så med engangsposer eller?
/Gitte
@Godte: Du må en tur til Kødbyen så :-) Rosetyllerne bruger man til at sprøjte roser med - noget jeg ikke har prøvet endnu, men som jeg selvfølgelig skal eksperimentere i :-)
SvarSlet@Piske: Ja, det er bare møg ærgeligt, at de havde lukket, men jeg TAGER selvfølgelig muligheden en anden gang :-) Du MÅ finde en god undskyldning for lige at tage forbi og se på alt fra kæmpe-kokkeudstyr til det vildeste udvalg i kokkeknive.
@Misbah: Jep, det gør der. Ja, ham Strangas slipper ikke for besøg en anden gang.
@Madame: Ja, vi fik så mange gode oplevelser, så jeg havde bestemt en skøn dag på trods af at Strangas var lukket. Der kommer mere om Tivoli og The Paul senere i aften :-)
@Maria Suh: Ja, det var farligt! Godt jeg ikke forvildede mig op på 1. salten, for så ved man jo aldrig hvad jeg ville være kommet ud med. Er dit Dankort heller ikke i Platin? Ja, hvis det var, så ville man nok komme lidt oftere på The Paul :-) Der skulle gerne komme lidt mere om Tha Paul senere i aften.
@Vibse: Ja, det var både hyggeligt og farligt :-)))
@SushiStegen: Ha ha, SS, det er jo bare et sølle lille Sony Cybershot, men det er nu slet ikke så ringe endda. Vi stod jo faktisk ALT ALT for langt fra de macarons!!
@C'est La Vie By G: Ja, du må da klart ned at ose, hvis du alligevel er på de kanter. Ja, jeg bruger alle mine tyller i engangsposer.
Hej Camilla,
SvarSletHar fundet din blog ved et tilfælde og den ser super godt ud.
Du har lige inspireret mig til en tur til København og butikken H.W.Larsen.
Den ser bare så super spændende ud for en som elsker at bage :-)
Med venlig hilsen
Ingrid
aka medicdk72
http://medicdk.blogspot.com/
@Medic: Tak skal du ha' og velkommen til, Ingrid :-) Skønt, at du er blevet inspireret til en tur til København. Jeg må jo også snart tilbage, for ham Strangas slipper ikke :-)
SvarSletHej Camilla
SvarSletUhh må da vist liiige en tur til kødbyen... Og siger flot og frækt til alle, at det er din skyld/fortjeneste... At jeg er nød til det.. ;)
Hej
SvarSletHvor i kødbyen ligger den butik? og kan man komme derind som amatør eller skal man have firmakort eller ligende??
Der er rigtig mange gode ting hos H.W.Larsen.
SvarSletJeg får deres nyhedsbrev og har købt der et par gange. Så kan man sidde i ro og mag og kikke varesortimentet igennem. Jeg har bl.a. også købt en rosen-tylle, men har ikke afprøvet den endnu. Det glæder jeg mig til, nu jeg har set, hvor flot man kan dekorere med den.
Hej Susanne, Jannie og Anne-Grethe.
SvarSletUndskyld det sene svar, men jeg har været bortrejst i en uge. Herunder følger svar til jeres kommentarer.
@Susanne: Ha ha Susanne, det er vigtigt altid at have nogen at skyde skylden på :-)
@Jannie: Tryk på linket i indlægget, så kommer du til deres hjemmeside, hvor også adressen står. Jeg er ikke super kendt i Kødbyen (jeg fulgte blindt efter "Københavneren"), så jeg kommer det ikke meget nærmere end den adresse, der er på hjemmesiden. Jeg har rettet linket, da det ikke lige virkede, men det skulle virke nu :-) Nej, man behøves ikke firmakort. Jeg handlede der som helt almindelig amatør.
@Anne-Grethe: Uha, et nyhedsbrev - det lyder farligt (=dyrt) :-) Du må afprøve tyllen. Det er sjovt at "lege" med og se hvad man kan få ud af den.
Hej.
SvarSletVille vild gerne have sådan en silikoneform som du købt. Den med de firkantede huller med fordybning til fyld.
Ved du hvad den hedder? Kan ikke finde den på deres hjemmeside....
Mvh Britta
Det ved jeg desværre ikke.
Slet