Som lovet, så er her lidt om feriens lækkerier. Ikke kun de spiselige, men bare lidt af de lækkerier vi stødte på undervejs.
Indrømmet! Jeg er ikke til typiske charterferier, hvor danskerne ligger i lag og alle spiser de samme dødsyge, flade, bøffer med pommes fritter til. Men i år skulle det være lidt nemt og vi tog til Malta, hvor vi havde lejet et feriehus - sammen med resten af Danmark. Men jeg må indrømme, at det slet ikke var så slemt som jeg havde frygtet. Vi hyggede os gevaldigt og børnene ligeså. Og vi undgik (bevidst) alle dagene at få "turist-mad" :-)
Vi fik spist på maltetiske restauranter og jeg fik både lækker sværdfisk, maltetiske specialiteter, så som kanin stegt i hvidløg og rødvin, peber gedeost og små bitte maltetiske pølser. Det mest fantastiske måltid var da vi var på bådtur til Comino og den blå lagune. Her fik vi hjemmelavet mad fra Gozo, en anden lille nærliggende ø. Der sad vi så i sandet på stranden og spiste den skønne tre-retters menu med udsigten udover den blå lagune og solnedgangen. Det var skønt på alle måder.
Her følger en billedserie af nogle af ferie-lækkerierne.
Vi havde smukke hawaii blomster i vores gårdhave til feriehuset.
En skøn strand lå blot et stenkast fra feriehusene - her set gennem en lille tunnel.
Der var virkelig mange kaktusser i alle former og størrelser og nogle havde smukke gule blomster.
Jeg skal spare jer for billeder af mig i bikini.... Men I slipper ikke for mine tre drenge - de bedste "lækkerier"! Her ses de på båden mod Comino og den blå lagune.
Det smukke, blå, blå vand i lagunen.
Solnedgang over lagunen - billedet er taget mens middagsmaden nydes på stranden.
Den skønne islagkage som vi fik serveret som dessert i lagunen.
Et aften billede udover den pool, hvori vores børn gik i daglig opløsning.
Der fandtes små lavstammede palmer med gevækster, der groede højt ind i himlen.
En meget stolt søløve ved et show i en marinepark.
Og en delfin i spring.
Et stykke bailey cheesecake til at slutte ferien af med (billedkvaliteten er ikke så god, desværre).
Lidt lækkerier som jeg købte med hjem: Til venstre peber gedeoste, som var noget anderledes end dem vi ellers kender dem. De er mere tørre i det, men smagte rigtig godt og var lidt snack agtige. Til højre honning fra Gozo fra især timian, kløver, citrus og johannesbrødtræ blomster.
Fra venstre mod højre: Citronmarmelade, kapers, havsalt og soltørrede tomater. Altsammen fra Gozo øen.
Det var lidt af de maltetiske lækkerier vi kom forbi i løbet af vores ferieuge. Der var skønt og det kan anbefales.
God søndag til alle.
Øj! Det er næsten lige så godt som at være med... ok, måske ikke helt, men de billeder giver da et rigtig godt indtryk af Malta - nu vil jeg OGSÅ på ferie der :-D
SvarSletDen lagune... der vil jeg være delfin i mit næste liv!
Skønt billede med poderne - nu blev de vel behørigt forkælet med masser af is? Godt at I fik masser af lækker mad. Jeg ville netop frygte turistmad, hvis jeg tog på charterferie, men hvor er det dejligt at høre, at der findes undtagelser.
Hej
SvarSletHyggelige billeder. Jeg er helt vild med de små specialiteter, det er det bedste ved udlandsrejser.
- Ungersvenden
Det var da nogle helt vidunderlige bileder fra jeres ferie!
SvarSletOg hjemmelavet mad fra Gozo spist på stranden, mens solen går ned, og udsigt over den blå lagune lyder fortryllende dejlig. God søndag til dig, Camilla.
Skønne skønne billeder, som oser af stemning og sol og sommer og lækre kager ;-)
SvarSlet@Piske: Poderne blev godt forkælet med is hver dag :-) Jeg er bare slet ikke til turistmad og derfor søgte vi da også væk fra det. Vi fik dog pizza den allerførste dag, hvor vi lige var ankommet, men den var i øvrigt ret god. Jeg vil allerhelst spise et sted hvor lokalbefolkningen spiser.
SvarSlet@Ungersvenden: Det er også noget jeg elsker at bringe med hjem. Det giver lige et lille tilbageblik til sommer, sol og varme.
@Madame: Tusind tak Gitte. Det var virkelig et fortryllende måltid. En af skibets ansattes mor havde lavet maden og det var meget lækkert og så var omgivelserne jo fantastiske.
@Irene: Tusind tak Irene :-) Jeg bliver også glad af at se på dem.
Hej Camilla
SvarSletJeg har præget bogstaver i fondanten med et prægesæt fra Städler (tror jeg det hedder) som er beregnet til kiks. Man kan købe det ved Special Købmanden eller hos Cupcakefabrikken.
Mvh
Camilla
Skønne skønne feriebilleder... og dine knægte ser både frække og dejlige ud. Tænk at vandet har den smukke farve. Det der feriekoncept holder bare!
SvarSletkh SS
PS kæmpe tillykke med den 500!! faste læsere- du er dygtig.
kh The one and only Sushisteg
@Camilla: Tak for info Camilla. Sådan et sæt må jeg da have fat i :-)
SvarSlet@SushiStegen: The one and only SS *kæmpe klem* :-) Tak søde. Ja, de er skam både frække OG dejlige :-) Kan du ikke smide et par datoer, der passer dig at tage ud og tage revanche hos ham Hr. Strangas? Kh C
Var der sidste år - Mener det hedder Melieha Holiday Center, men jeg var dog ikke så meget for det...
SvarSletJeg hader ferier, hvor jeg ikke kan lave andet end at være i poolen og ligge på langs, fordi det er så varmt.. Også var der utrolig dårlig mad, så vi synes ikke ligefrem, det var noget at råbe hurra for.. :-)
Men hyggeligt ser det ud på billederne! :)
@MissMarie: Som jeg også skrev i indlægget, så er jeg heller ikke til denne slags ferier, men med tre små børn, så skulle det være nemt og så er stedet ideelt. Hvis jeg havde store børn ville jeg ikke vælge denne type ferie. Vi spiste ikke ret meget på stedet, men tog i stedet ned til byen.
SvarSletEr du vimmer nogle gode fotos...
SvarSlet@Mit Kage Eventyr: Tusind tak :-)
SvarSlet