tirsdag den 30. december 2008

Nytårskage med fuld mand






Denne kage er til en nytårsaften. Det er et nytårsur med fuld mand, konfetti stjerner, serpentiner og knallerter, sølv og glimmer.

Det er chokoladekage med orange-cointraeux chokolade mousse og hindbærmousse.

tirsdag den 16. december 2008

Jule-kugle kage



Jeg har købt en masse dejlige kage ting i USA og deriblandt en Wilton Sport Ball form. Og den måtte jeg bare afprøve. Missionen blev en julekugle-kage til mine kollegaer på arbejdet. Men for søren, den har kostet blod, sved og tårer, den kage! Selvom formen er rund, så er det svært at få formen til at forblive rund, skulle jeg hilse at sige. Men efter en hel dags asen og masen i køkkenet er den nu færdig og sådan nogenlunde rund.... Kagen er Orange-nødde-chokoladekage UDEN fyld (for det prøvede jeg først, men det kan så IKKE lade sig gøre).

"En duft af jul"-mousse

Jeg er ved at lave "En duft af jul"-mousse, en opskrift fra Sif (http://www.gefjonsdottir.com/). Og under produktionen af den mousse, spreder der sig en skøn duft af nelliker, kanel og appelsin her i køkkenet - så ja, her dufter af jul. Og den smager skønt. Opskriften på "En duft af jul" mousse kommer her:

1/4 liter fløde
17 nelliker
1/8 tsk hel kardemomme (eller lidt stødt)
1/4 tsk stødt kanel
30 gram usmuttede groft hakkede mandler
Ingredienserne koges godt igennem og sies. Afkøles helt i nogle timer eller natten over.

3 dl siet appelsinsaft (svarer ca. til 4-5 appelsiner)
1 ½ dl sukker
Ingredienserne koges ind til halvdelen er tilbage. 4-5 blade husblas udblødes i vand og smeltes i den varme appelsinsirup. Afkøl blandingen til det er lunkent.

Flødenblandingen piskes stiv og to teskefulde røres i appelsinsiruppen, og appelsinsiruppen vendes derefter i fløden. Lad stivne delvist i køleskab.

2 dl fløde piskes hårdt og vendes i flødemassen. Moussen stilles i køleskab til den er helt stiv.

Man kan evt. vende to stiftpiskede æggehvider i moussen, hvis man ønsker den mere luftig.

Hvis man er en af dem, der ikke kan nære sig for at smage inden man vender den sidste fløde/æggehvide i, kan jeg fortælle, at smagen bliver meget kraftigere efterhånden som moussen begynder at sætte sig og bliver helt kold.

fredag den 5. december 2008

Tillykke med fødselsdagen, søster!




Kære Søster!

Tillykke med din 45 års fødselsdag i dag. Ærgeligt, at vi ikke skal ses, men jeg sender her en virtuel cookie til dig. Jeg håber, at du får en rigtig dejlig dag sammen med din familie.

Stort knus

Camilla