mandag den 31. december 2012

Nøddehorn


Disse nøddehorn er lavet med inspiration fra Mette Blomsterbergs Pistaciehorn - jeg har blot lavet dem med nøddeflager i stedet og så har jeg lavet dem lidt tyndere - det kan (efter min mening) blive en noget kvalm fornøjelse, hvis de bliver for store. Jeg har ligeledes doblet opskriften ift hvad jeg skulle bruge, men du kan jo halvere den igen, hvis du skal bruge færre styks.

Hornene er super gode og rigtig velegnede til nytårs-champagnen, hvis man (som jeg) ikke har noget imod, at det er lidt anderledes. I stedet for hasselnøddeflager kan man selvfølgelig bruge de finthakkede pistacienødder som Mette foreslår.

Nøddehorn
(24 stk)

150 g lyst rørsukker
3 æggehvider (2 bæger pasteuriserede eller ca. 100 g hvis du bruger almindelige æggehvider)
500 g ren rå marcipan
150 g hasselnøddeflager
Mørk chokolade til "foden" af hornet

Rør sukker og æggehvider sammen og lad det stå og trække til sukkeret er opløst i æggehviden. Ælt blandingen godt ind i marcipanen til kransekagemassen er helt ensartet.



Læg hasselnøddeflagerne i et fladt fad / plade og sprøjt 10 cm lange pølser ud (eller lav dem 30 cm lange og del dem i tre styk) på hasselnøddeflagerne. Jeg brugte en rund glat tylle på 18 mm, for ikke at få dem alt for tykke. Ønsker du et tykkere horn, brug da en større diameter - hermed får du så også færre horn. Har du ikke en rund stor tyl, så klip et hul på nogenlunde den størrelse du ønsker.



Rul pølserne i hasselnøddeflagerne eller drys dem over pølser - sidstnævnte er nok det nemmeste. Lad dem stå og trække lidt, så de ikke er så bløde (ca. 1 time) og form dem da til horn.




Bag hornene i ovnen ved 190 C i ca. 10 minutter eller indtil de er gyldne. Lad dem køle helt af inden du dypper "foden" af hornet i smeltet mørk chokolade.

Nyd hornene til et glas champagne.

Rigtig godt nytår til jer alle!

10 kommentarer:

  1. Lækkert - det eneste i marcipan-genren der slår kransekage er jo nøddehorn :D!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Faldt tilfældigt over din blog... og jeg er egentlig ikke sikker på, at det var så heldigt. For her i vores familie er vi særdeles glade for lækre kager og søde sager... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha tak Mia, mon ikke det alligevel går an at kigge forbi en gang imellem alligevel :-)) Velkommen til!

      Slet
  3. Som altid har du lavet noget vildt lækkert. Er godt nok glad for at jeg har både kransekage og rester af desserten fra i går, for ellers var jeg vist blevet nødt til at bage...;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene. Ja, nogen gange kan fristelserne blive for store.

      Slet
  4. Ejh hvor lækkert. Sådan nogle har jeg altid gerne ville lave, men havde aldrig troet, at det var sådan man skulle lave dem :) Smart :)

    Godt nytår :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var slet ikke så svært som det så ud til. Også godt nytår til dig.

      Slet
  5. De ser super lækre ud, lavede bland andet også sådan nogle til et arrangement hvor jeg skulle lave kage bord til 70 mand :)

    Jeg har en give away kørende på min blog lige nu, hvor der er mulighed for at vinde en masse kage udstyr, måske det kunne have interesse? :)

    http://miaskageside.blogspot.dk/

    Godt nytår :)

    Mia Andersen

    SvarSlet