lørdag den 22. december 2012

Sådan laver du verdens bedste vaniljekranse


Mit indlæg om vaniljekranse er meget populært. Der er rigtig mange, der hvert år er inde og søge opskriften frem. I år vil jeg vise hvordan jeg laver dem, så I kan følge min proces.


Vaniljekranse
(ca. 90 stk)

1 vaniljestang
125 g sukker
75 g smuttede, finthakkede mandler
250 g mel
½ tsk hjortetaksalt
200 g smør
ca. ½ æg

Klip enderne af vaniljestangen og kassér dem. Til vaniljekranse bruger jeg gerne de store dyre fede polynesiske vaniljestænger. Her kan de godt betale sig at kræse lidt. Har du ikke sådan en, så brug to almindelige.


Klip vaniljestangen i mindre stykker og blend dem. Det lyder måske mærkeligt, men der sidder meget god vaniljesmag i selve stangen.


Efter du har blendet får du dette brune velduftende sukker.


Skold og smut mandlerne og blend også dem fint. De må ikke blive for store, for så bliver det svært at få igennem stjernen, når du skal sprøjte kranse ud. Jeg blender dem dog heller ikke helt fint til mel, men tæt så der stadig er lidt bid i dem.


Bland mel med hjortetaksalt, vaniljesukkeret, mandlerne og koldt smør i små terninger.


Rør dejen sammen med ½ æg.


Saml dejen hurtigt med hænderne og lad den hvile ½-1 time på køl.


Når dejen er kølet skal dejen sprøjtes til kranse. Denne dej egner sig ikke til en sprøjtepose - dejen er for fast til det. Men det er med vilje. Jeg synes, at de bliver meget flottere når man sprøjter dem ud med en kage-sprøjte. Det kræver lidt mere muskler og lidt mere tålmodighed, men til gengæld holder de faconen flot.


Fyld kagesprøjten med dej og lav lange "pølser" som du former til kranse med et hul på en diameterpå ca. 1½ cm - det giver kager med et hul på ca. 1 cm.


Her er en hel plade med udsprøjtede ubagte vaniljekranse.


Bag kransene i ca. 8 minutter ved 200 C til de er gyldne.



Skønne velduftende og sprøde vaniljekranse. Det hører julen til!

21 kommentarer:

  1. Camilla du skulle have postet igår hvor jeg havde store bagedag ! :-). Nåhh men nu har jeg din opskrift til næste år. Synes det virker så bøvlet med den sprøjtepose, så derfor springer jeg altid over at lave vaniliekranse. Bliver filme uvenner med dem hver gang jeg forsøger..

    Tak for masser af inspiration og rigtig glædelig jul til dig og dine :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, øv jeg har været lidt for langsom. Opskriften har nu ligget på bloggen hele tiden :-) Men håber, at du husker på opskriften til næste år. Også tak til inspiration hos dig og godt nytår!

      Slet
  2. Hej Camilla.
    Faldt over din blog da jeg søgte på kager ;) Jeg skal for første gang prøve at dekorere en kage til min datters 3 års fødsesdag her d. 27. december. Jeg har i tankerne at ville lave en chokoladekage formet som et Hello kitty hovede og dække den med smørcreme og så lave sløjfe og andre ting med fondant.
    Men hvilken chokoladekage er bedst - tænker den skal være forholdsvis høj - 8-10 cm (tænker jeg) - men er det muligt?
    Mvh Camilla A.

    SvarSlet
    Svar
    1. Beklager, at jeg først svarer nu - kan se, at det bliver lidt for sent for dig. Der er masser af opskrifter på chokoladekage på min blog. Vælger du en hvor der bruges chokolade bliver den kraftigere i smagen. Ellers er der også dem med kakao som er mere børnevenlige (feks bondekonens chokoladekage). Se alle chokoladekager under kategorien "Chokoladekage". Mht højde kan du også lave to kage og stable oven på hinanden for at få den rette højde.

      Slet
  3. Øv hvor ser dine perfekte ud :(
    Mine smagter ikke specielt meget af vanilje og jeg brugte en sprøjtepose (for pokker ... mine arme var ved at falde af).
    Jeg vil absolut prøve din opskrifte næste gang (år).
    God jul til dig og dine :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nanna :-) Vaniljekranse skal bare smage godt af vanilje og smør, så næste år må du prøve disse og se om de lever op til forventningerne. Godt nytår.

      Slet
  4. Jeg elsker vaniliekranse.. Dine ser himmelske ud, så jeg vil da lige prøve din opskrift. PS. det er en rigtig fin gennemgang, du har lavet. Du må have en god jul.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar Trine. Dejligt at du kan bruge vejledningen. Godt nytår.

      Slet
  5. Super flotte vaniljekranse.Denne opskrift skal prøves inden det bliver jul.

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber, at du nåede at få den afprøvet ellers må huske den til næste år.

      Slet
  6. Ja men altså- hvor ser de kranse lækre ud. Dem må jeg prøve at bage på et tidspunkt. Kan desværre ikke nå det her inden jul.
    De bedste julehilsener
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, den kom altså også lidt sent. Opskriften har dog ligget på bloggen hele tiden, men nu med bedre billeder og vejledning. Håber, at du husker på den til næste år.

      Slet
  7. Hejsa Camilla
    Jeg vil lige hører hvad gør du når du bager dem, da jeg har læst at men aldrig må bage småkager på varmluft, kan man jo kun have en plade i af gangen?
    Hvad gør du med resten af dejen, mens den første plade bager?

    Er super fan af din blog ;)

    Hilsen maja

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar. Jeg bager altid ved almindelig ovn. Og ja, det betyder en plade ad gangen og ja, det tager sin tid. Når en plade er i ovnen står jeg og forbereder næste plade.

      Slet
  8. Vil jeg prøve, tusind tak for billederne, gør det så meget nemmere! Vender tilbage med resultatet.

    Glædelig Jul.

    VH Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle. Håber at du bliver glad for dem. Også glædelig jul til dig.

      Slet
  9. Bruger du foodprocessor?
    Mvh Lisbeth S.

    SvarSlet
  10. Hej Camilla
    Øv mine vaniliekranse vil ikke lykkes! De holder ikke formen når de kommer i ovnen. Hvad går der mon galt?
    Mvh og god jul
    Lisbeth S

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke hvad du præcist har gjort galt for det har jeg aldrig oplevet. Er dejen mon for varm? Eller har du ikke brugt alm smør? Håber at du vil prøve igen næste år.

      Slet
  11. Hej. Kan man lave dejen i forvejen og så fryse den indtil man skal bruge den?

    SvarSlet