lørdag den 14. april 2012

Hindbærmarmelade med lime og vanilje


Der er ikke længe til sommer, sol og masser af dejlige bær. Jeg høstede en del hindbær fra mine hindbærbuske i haven sidste sommer og smed nogle af dem i fryseren. I dag skal jeg bruge noget hindbærmarmelade til en kage og så er det jo skønt at have lidt sol og sommer liggende lige ved hånden. Måske har I også nogle liggende i fryseren? Ellers må I en tur til Købmanden.

Hindbærmarmelade med lime og vanilje

1000 g hindbær
500 g sukker
Korn af 1 vaniljestang
Skal og saft af 1 økologisk limefrugt

Varm hindbær, sukker, limeskal og -saft, vaniljekorn og tomme vaniljestænger langsomt op. Lad det koge sagte i ca. 10 min. Er marmeladen for tynd, så lad den koge lidt længere eller tilsæt lidt melatin. Fyld marmeladen i skoldede atamon eller spiritus skyllede glas. Luk til med det samme.

Har du lyst til en anden slags marmelade, så har jeg opskrifter på andre skønne marmelader.
Blomme-nektarin marmelade
Blommemarmelade med ingefær
Jordbær-rabarber marmelade
Brombærmarmelade med vanilje og mandler

God lørdag!

3 kommentarer:

  1. Det lyder OG ser vildt lækkert ud!

    SvarSlet
  2. Mmmm... god idé med limefrugten. Men det kunne du jo nok gætte, jeg ville skrive ;-)

    SvarSlet
  3. @Johanne: Tak Johanne :-)

    @Piske: Ha ha, ja, der sniger sig jo lime ind her og der :-)

    SvarSlet