torsdag den 5. april 2012

Chokolade påskeæg anno 2012


Rigtig god påske allesammen! Jeg håber, at I får muligheden for at slappe af, hygge jer og nyde den i fulde drag. Måske med lidt god chokolade?

Her er ihvert fald et par idéer til lidt fyldt chokolade. Brug en god mørk chokolade og husk at temperere chokoladen, så chokoladen ikke bliver grå og kedelig.

Vil du have endnu mere inspiration, så se lidt på chokolade påskeæggene 2011. Eller også skulle du prøve at lave "romkugle-træstamme-påskeæg" - det er simpel hen bare guf!!

Årets æg blev ikke helt som jeg havde forestillet mig - men sådan er det vist ret ofte med mig. At fantasien overgår evnerne! Anyway, smagen er der ikke noget galt med :-) Jeg bruger ca. 30 g til hvert æg. Og ja, jeg står og vejer af på en vægt, for det ser bare godt ud af påskeæggene har samme størrelse.




Nougat-krokant marcipan æg
(12 stk)

75 g nødder / mandler
75 g sukker
100 g nougat
150 g marcipan

Overtræk: Mørk chokolade

Pynt:
Ingen

Hak mandler og nødder groft. Rist sukker og mandler / nødder på en pande. Tilsæt nougat og lad det smelte med. Køl nougat-nøddeblandingen af. Bland nougat-nøddeblandingen rigtig godt sammen med marcipanen. Form 12 æg á ca. 30 g. Overtræk dem med mørk chokolade.


Nougat-marcipan æg
(5 stk)

100 g marcipan
50 g nougat

Overtræk: Mørk chokolade

Pynt:
Guldstøv

Del marcipanen og nougaten i 5 lige store stykker. Tryk marcipanen lidt flad og læg et stykke nougat i hver marcipanplade. Pak marcipanen rundt om nougaten og form til et æg. Overtræk æggene med mørk chokolade og drys med guldstøv eller anden pynt.


Baileys æg
(8 stk)

200 g marcipan
½ dl Baileys
4 spsk flormelis

Overtræk: Mørk chokolade

Pynt:
Små sukkerkugler

Bland marcipanen med Baileys til det er godt sammenblandet. Tilføj flormelis lidt ad gangen indtil massen er formbar. Form æg og overtræk dem med mørk chokolade og pynt med små sukkerkugler eller andet pynt.


Bounty æg
(6 stk)

200 g kokosmasse (kokos, pasteuriseret æggehvide og marcipan)

Overtræk: Mørk chokolade

Pynt:
Mørke chokoladestriber

Form kokosmasse til æg og overtræk med mørk chokolade. Når chokoladen er tør pyntes med striber af mørk chokolade.

God påske!

13 kommentarer:

  1. Mmh hvor lækkert... Sådan nogle er bare total yndlings i påsken!

    www.johannethorhauge.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Uhmm, og så en god kop kaffe :-)

    SvarSlet
  3. Uhm.. de ser lækre ud, nu blev jeg lækker sulten.

    Ønsker dig og dine en skøn Påske

    Knus Susi

    SvarSlet
  4. De ser rigtige gode og lækre ud. Hvorfor er du ikke tilfreds med dem ?? Det kan jeg ikke helt forstå da jeg syntes de er vildt flotte.

    SvarSlet
  5. De ser flotte ud.. Skulle også ha lavet æg.. Men kunne ikke finde tørret hindbær nogen steder.. og så kunne det hele også bare være lige meget !

    Rigtig god påske

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  6. Åh de ser helt fantastiske ud. Dem tror jeg, jeg vil springe ud i.
    Hvor lang tid tror du, de kan holde sig?

    SvarSlet
  7. Hejsa,

    Synes da de ser helt vidunderlige ud, og uhmmm lige til at spise :D
    Skal helt sikkert prøve dem på et tidspunkt :D

    Knus Rikke

    SvarSlet
  8. @Johanne: Ingen påske uden chokoladeæg :-)

    @Elisabeth: Ja, nu kan jeg jo ikke lide kaffe, men jeg ved godt, at de to ting ofte går hånd i hånd :-)

    @Velkommen...: Tak of i lige måde :-)

    @Vibse: Du ved, nougaten kom ikke til at ligge i midten af marcipanen, krokanten kunne bedre blandes med marcipan end nougat. Sådan nogle småting, som man bare lige troede var nemme :-)

    @Kager skal der til: Ha ha, ja, det kender jeg godt. Jeg har ellers en stor portion frysetørrede hindbær liggende, så du kunne da lige ha' smuttet forbi :-) God påske til dig og dine :-)

    @trinelj: De holder sig fint 1-2 uger lgie som julekonfekt. Hvis altså de ikke er spist inden da :-) Opbevar dem køligt, men ikke i køleskab.

    @Bettelaus: Tak Rikke.

    SvarSlet
  9. Ja tak.. Jeg vil gerne bestille en hel kassefuld!!

    Hvor ser de gode ud :-)

    SvarSlet
  10. MMMhhh, endnu engang fantastiske opskrifter og super inspiration. Jeg lavede 3 slags æg, og har brugt dem som værtindegaver her i påsken...de blev vel modtaget!! :)
    Jeg lavede "bounty", krokant og bailys-æggene - men det med bailys blev enormt smattet, jeg ved ikke lige, hvad jeg gjorde galt? Blandede bailys i marcipanen, og måtte efterfølgende bruge over ½ pakke flormelis, og det var stadig noget smat...satte klatterne i fryseren, blot for at kunne forme dem nogenlunde, inden jeg overtrak dem med chokolade. Men SKØNT smagte de!!! :)
    Tak igen for din fantastiske blog!!
    Knus, Signe

    SvarSlet
  11. @Chokoladesansen: Tusind tak - der er stadig nogen tilbage, så jeg sender dem fluks :-)

    @Sth1975: Tak for din søde kommentar. Ja, det kan blive lidt smattet, men det kan betale sig at køle lidt på massen. Men bland det hurtigt. Fedter du for meget med det, så bliver det hurtigt for smattet grundet varmen fra hænderne.

    SvarSlet
  12. nu er det jo "næsten" påske igen .. så derfor vil jeg kaste mig ud i dine flotte æg .. men, synes ikke jeg kan finde blandingsforholdene på Bounty massen til 6 æg :)

    eller har du et link til dem som jeg kan kigge på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du er inspireret til påskeæg - selvom det ikke er påske endnu. Kokosmassen var købt som sådan - vist nok fra Odense marcipan. Derfor ingen blandingsforhold.

      Slet