mandag den 12. december 2011

Chokolade-fudge med appelsinskal - samt et forslag til et godt juleønske


Ooh, saglig julefryd! Denne chokolade-fudge er i den grad syndig - så syndig, at den bør foræres væk, så den ikke ligger i køkkenet til evig fristelse for sarte sjæle.

Fudge er en dejlig blød konfekt, der smelter i munden. Her har jeg ladet mig inspirere af Louisa Lorang, men brugt andre mængder og tilført den ultra fintrevet appelsinskal. Prøv den, spis den eller forær den væk til nogen der fortjener noget sødt og lækkert.

Chokolade-fudge med appelsinskal
(64 stk små hapse-størrelser)

350 g kondenseret mælk
350 g hakket mørk chokolade
40 g smør
Fintrevet skal af 1 økologisk appelsin

Hak chokoladen groft og kom den i en gryde sammen med kondenseret mælk og smør. Tilsæt den fintrevede skal af appelsin. Lad det smelte ved svag varme og rør jævnligt så det ikke sætter sig i gryden.



Smør en form på 18x18 cm og fór den med bagepapir. Kom fudgemassen i formen og stil den køligt i mindst tre timer.



Smelt ca. 80 gram mørk chokolade og fyld det i en sprøjtepose og klip et meget lille hul. Vend fudgen ud af formen (hiv forsigtigt i bagepapiret, så den glider ud) og skær fudgen i kvardrater i mundrette størrelser. Sprøjt striber af mørk chokolade ud over fudgen som pynt. Opbevar fudgen på køl i op til 2 uger.



Har du lyst til inspiration til en anden slags fudge, så prøv denne fudge med kardemomme fra Klidmoster.

Må jeg iøvrigt lige vise jer mit nye køkkenvidunder. Jeg fik en del dubletter til min 40 års fødselsdag, som jeg bla fik byttet til dette mikrofine rivejern fra Microplane. Det river appelsiner, citroner og lime helt fint uden at man skal sidde og tygge i trævler. Det er godt nok et fantastisk rivejern og nu hvor man har det, kan man slet ikke leve uden. Så mangler du et juleønske, så er det her absolut et godt forslag.



31 kommentarer:

  1. Mmmmmmmm, hvor ser de lækre og lige-til-at-spise ud :)

    SvarSlet
  2. Nej nej nej Camilla - mig der er såååååååå super duper vildt meget fan af chokolade, fudge og appelsin i en og samme kombination, ja så skal jeg da helt sikkert prøve denne svend! Guf hvor ser den lækker ud.

    Den er hermed gemt ;) Taaak skal du bare have. :D

    SvarSlet
  3. Åh fudge altså!
    Utroligt man aldrig har fået det prøvet, når det nu er så nemt. Lækkert ser det i hvert fald ud.

    Og ja, Microplane er uundværlig når man først har den i huset - fantastisk stykke værktøj!

    SvarSlet
  4. Nøøøøøj hvor ser de lækre ud! Jeg stoler ikke en pind på mig selv, hvis de befandt sig her på matriklen!

    Så fik jeg da lige et (glemt) ønske mere på årets ønskeseddel. Er bare så bange for at rive mig på de sataner fra Microplane;-)

    SvarSlet
  5. Uhmm... endnu en ting der må afprøves ;0)

    SvarSlet
  6. Um de ser lækre ud. Lavede nogen der minder meget om sidste år med pistacie og uden appelsin, de blev altså også gode, måske jeg skulle lave halvt af hvert i år? Tak for god inspiration :o)

    Kh Pernille

    SvarSlet
  7. Oh my... det ser dæleduleme godt ud! Tror næsten jeg skal fedte for gemalen og lave en portion til ham :-D Tusind tak for inspiration!

    SvarSlet
  8. En begynder tænker....hvor køber man kondenseret mælk?

    SvarSlet
  9. Ej nogle lækre hapser:-) Sad faktisk og så morgen-tv idag og fik også en ubærlig trang til at prøve disse. Har jeg så bare ikke lige nået i dag;-))

    SvarSlet
  10. ...og hvor længe kan sådan noget fudge egentligt holde sig?

    SvarSlet
  11. Der er kun én ting at sige; UHMMMMMMMMMMMMMMMMM!!!!! :)
    Godt at jeg lige har sat 500 ml hjemmegjort kondenseret mælk på køl!

    Marianne

    SvarSlet
  12. Det ser meget meget syndigt ud ;-)

    SvarSlet
  13. Nøj, hvor lyder det godt - og det er et syn for guder. Kan lige forestille mig, hvor lækkert det er :-)

    SvarSlet
  14. Nej hvor ser det bare lækkert ud! :-o

    Hvordan er smagen? Er det kraftig chokolade?
    Overvejer at lave den til en hjemmelavet hindbær-is ;-p

    SvarSlet
  15. Kære allesammen!
    Tusind tak for alle jeres søde kommentarer. Dem læser jeg og nyder dem en efter en. Jeg beklager, at jeg ikke har svaret før og ikke er så aktiv på bloggen, men jeg har godt nok en del at se til. Men der skulle gerne komme lidt mere liv fremadrettet. Se svar til nogle af kommentarene / spørgsmålene. Og må I have en herlig weekend.

    @Anonym: Man kan købe kondenseret mælk i de fleste større supermarkeder. Det opbevares i dåser. Hvis du har en indvandre-købmand i nærheden er det også noget de ofte ligger inde med. Fudgen er holdbar i 14 dage.

    @Bambis: Smagen er god og kraftig. Jeg brugte kun en mørk chokolade med 60% indhold. Man har en eftersmag af chokolade længe efter man har spist den.

    SvarSlet
  16. Nej nej nej og øv! :(
    Jeg skylle selvfølgelig begive mig i dette vidunde, men kan nu se efter 12 timer i køleskabet at det er meget blødt? Men dog hårdere på overfladen..

    Er der noget man kan gøre ved det? Det klistre nærmest på de sider der har været belagt med bagepapir?

    Har forsøgt mig at vende "hapserne" i flormelis, og det hjælper på den klistrede overflade..

    nogle ideer?
    Fejlen ligger nok i at jeg selv lavede min kondenserede mælk, og den måske har været for vandet:(

    SvarSlet
  17. MEN smagen er bestemt ikke til at tage fejl af ;) åh gud, det smager godt!

    ville prøve igen idag, men bruge lakradsekstrakt i stedet for appelsin.. det bliver spændende!

    Men først skal jeg ringe til Nestle og høre hvor i næstved de sælger deres kondenseret mælk!

    SvarSlet
  18. hej allesammen nu har jeg også lavet de skønne hapsen men hjælp det klister så meget så papiret ikke vil af hvad sker der her.......

    SvarSlet
  19. Jeg forsøgte mig endnu en gang og lod den kondenseret mælk koge endnu mere ind + jeg tilsatte peanutbuffer fremfor appelsin - NØJ!!!

    Og konsistensen er bare perfekt :)

    Prøvede også med hvid chokolade, lakridsekstrat, salmiaksalt og anisolie - englene synger!

    TAK for god inspiration til noget så syndigt og lækkert

    SvarSlet
  20. @Gry Knudsen: Hvor træls at den første omgang mislykkedes. Jeg ved ikke præcis hvad der gik galt for dig. Men jeg kan forestill mig, at det er måske din hjemmelavede kondenserede mælk. Men hvor er det skønt at se at det lykkedes allligevel. Og ikke mindst, at du synes, at det bare er syndigt og lækkert. Tak for god inspiration til en anden slags fugde. Det lyder virkelig godt. Hvor får du salmiaksalt fra? Det er lige noget for mig :-)

    @Anonym: Jeg kan ikke sige dig præcist hvad der er gået galt. Mine blev ikke klistrede. Har det kølet nok? Eller kogt nok? Det vil være mine bedste bud på hvor det er gået galt. Held og lykke.

    SvarSlet
  21. Hej Camilla

    Jeg laver ind i mellem mine egne bolsjer - og her i familien eeeeelsker vi lakrids :)
    Så jeg har lakridsekstrakt, salmiaksalt og anisolie fra urtegaarden.dk.

    Men jeg ved at panduro også sælger de overnævnte produkter til boljsefremstilling.

    SvarSlet
  22. @GryKnudsen: Tak for det. Jeg må ind og se om jeg kan finde salmiaksaltet der. Det lyder godt.

    SvarSlet
  23. Hej! Jeg ved godt at det er et gammelt indlæg, så ved ikke om du ser dette.

    Jeg har noget usaltet smør, som jeg skal have brugt. Hvor meget salt bør jeg så tilsætte denne opskrift hvis jeg bruger det usaltede smør?

    Hvor længe skal fudgen koge ca?

    Mvh Sisse

    SvarSlet
  24. @Sisse: Jeg ville bruge et nip kværnet salt. Fudgen skal ikke koge, blot smeltes sammen.

    SvarSlet
  25. Christian Albrechtsen24. marts 2013 kl. 14.14

    Prøv også lige den her, hvis du er vild med chokolade.

    Jeg bagte den i dag og spiste den med et stykke vanilje is. Så bliver chokolade brownies ikke bedre: http://opskrift-kage.dk/chokolade-brownie/

    SvarSlet
  26. Hvad tænker du om at bruge hvid chokolade og citron? Kan man bare bytte ud?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvid chokolade er helt forskellig fra lys / mørk chokolade og derfor kan man ikke umiddelbart bare skifte den ene type chokolade ud med den anden. Konsistensen vil ikke blive den samme.

      Slet
  27. Jeg lavede både originalen og en version med hvid chokolade og lakrids. Jeg brugte samme mængde hvid chokolade (350 g.) og smagte til med lakridspulver - kan desværre ikke huske mængden.
    Jeg brugte dem som fyld i fyldte chokolader, så konsistensen var ikke så relevant.

    Smagen var uovertruffen! Især den med hvid chokolade og lakrids blev vildt lækker. Jeg overtalte min ellers lakridshadende mor til at smage dem, og lige pludselig var der forsvundet en masse af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar. Dejligt at det kunne give dig inspiration til andre kombinationer.

      Slet