torsdag den 8. september 2011

To slags syltede figner

I et lunt, solrigt hjørne af vores gårdsplads har vi nogle skønne figen træer med de skønneste søde figner.







Jeg har lavet to slags syltede figner som I får opskrifterne på her. De smager begge ganske vidunderligt direkte fra glasset eller til en god vaniljeis.

Den første opskrift er på cognac-vaniljesyltede figner - inspireret fra en opskrift der findes overalt på nettet. Dog tilsat noget vanilje! Både fignerne og lagen smager virkelig godt. De er søde og lagen har en skøn pink farve.

Cognac-vanilje syltede figner

1 kg modne figner
1 vaniljestang
4 dl vand
400 g rørsukker
Saft og skal af 1 citron
1 dl cognac

Skyl fignerne og skær den øverste grønne top af. Skær et lille kryds i toppen af fignen og stik med en nål igennem fignen, så lagen kan komme ind i fignerne. Læg fignerne i et atamonskyllet glas.

Kog korn fra vaniljestangen og den tomme stang, vand, citronssaft og -skal og rørsukker op i en gryde. Hæld lagen over fignerne og stil dem koldt til næste dag.

Hæld lagen fra fignerne og kog lagen op. Tag gryden af varmen og tilsæt 1 dl cognac. Hæld lagen over fignerne igen og sæt glasset på køl i mindst 2 uger.
Servér fignerne til en god vaniljeis.


Den anden opskrift er fremkommet med inspiration fra Mette Blomsterbergs Dessertbog - men jeg har ændret flere steder. De smager også ganske skønt. Lagen er virkelig god og har diskrete toner af anissen og kanelen.

Kanelsyltede figner

1 vaniljestang
10-16 figner
4 dl appelsinsaft
4 dl rødvin
Saft og skal af 1 citron
800 g rørsukker
200 g honning
2 kanelstænger
1 stjerneanis

Skyl fignerne og skær den øverste grønne top af. Skær et lille kryds i toppen af fignen og stik med en nål igennem fignen, så lagen kan komme ind i fignerne.

Kog korn fra vaniljestangen og den tomme stang, appelsinsaft, rødvin, citronssaft og -skal, rørsukker, honning, kanelstænger og anisstjerne op i en gryde. Sluk for varmen når lagen koger. Kom de skyllede, prikkede figner i lagen og lad den pochere i ca. 8 min.

Tag fignerne op og læg dem i et atamonskyllet glas.

Kog lagen ind til ca. halvdelen er fordampet og den resterende lage er blevet sirupsagtig. Afkøl siruppen helt inden den hældes over fignerne. Luk glasset og sæt glasset på køl i ca. 8 dage, så siruppen kan trænge ind i fignerne.

Servér fignerne til en god vaniljeis.

Rigtig god aften!

14 kommentarer:

  1. Ejh hvor lyder det dog spændende :) Skægt i sådan har figner derhjemme :)

    Lidt snyd er det altså nu også :$

    SvarSlet
  2. Uhm! Jeg kan ikke rigtig bestemme mig for hvilken version, der lyder allerbedst - hvilken en af dem er din favorit?

    SvarSlet
  3. Hvor ser det bare lækket ud. Får virkelig lyst til at finde nogle figner og gå i gang!

    SvarSlet
  4. Begge dine versioner af syltede figner lyder dejlige! Tænk at have sine egne figentræer - det må være skønt! Og ud over at du kan lave lækre ting af fignerne er planterne en fryd i sig selv.

    SvarSlet
  5. uhhh hvor ser det godt ud. Jeg kunne godt forestille mig at de vaniljesyltede smagte rigtig lækkert.

    SvarSlet
  6. @Kristine: Ja, det er heller ikke alle steder de trives her i DK, men i vores gårdsplads trives de godt.

    @Piske: Det er faktisk svært, for jeg synes, at begge dele smager skønt. Figner smager egentlig ret ens, men lagen smager lidt forskelligt. Så de er begge vældig gode. Og med is til smager det skønt.

    @Prinsesse Suh: De var også meget lækre, så jeg håber, at du finder nogle.

    @Madame: Ja, det planterne er meget smukke, fordi deres blade er så flotte. Og så er den en ren gevinst at de giver flotte søde figner.

    @Vibse: Farven var bare så smuk. Og så smagte de begge mums.

    SvarSlet
  7. wauw... vil glæde mig til mit træ bliver så stort ;0)

    SvarSlet
  8. Hvor ser det utrolig lækkert ud! De må smage skønt de figner:-)

    SvarSlet
  9. Åh hvor lækkert! Og skønt med eget figentræ :)

    Friske figner er også super lækkert som tilbehør til mad bagt i ovnen. Jeg skærer et kryds i dem, drypper lidt ahorn sirup, balsamic eller hvad jeg nu har lyst til. Det smager rigtig godt og samtidig ser det super dekorativt ud :)

    SvarSlet
  10. @Merete: Ja, det kan du roligt glæde dig til.

    @Prikker i luften: De er også utrolig gode - især til is - mums.

    @C'est La Vie By G: Tak for tippet. Vi har så mange, at det er svært at følge med i at få dem spist. Man kan også bruge dem i en salat - det smager også utrolig godt og ser godt ud.

    SvarSlet
  11. Efter de to uger på køl, skal de så vedblive på køl eller må de godt stå som almindelig konserveres herefter:)?
    Tak for lækker inspiration:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekommen. Jeg ville lade det stå på køl.

      Slet
  12. Hvor længe kan de holde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det meste sylt kan holde sig fint i op til 3-6 måneder på køl.

      Slet