lørdag den 17. november 2012
Super lækker blommetærte!
Denne blommetærte smager bare helt fantastisk. Den opskrift MÅ jeg bare dele med jer. Inspirationen kommer fra en opskrift fra Femina.
Blommetærte
8-10 personer
Bund:
120 g rørsukker
Korn af 1 stang vanilje
175 g blødt smør
175 g hvedemel
1½ dl havregryn
Fyld:
100 g revet marcipan
3 æg
2½ dl creme fraiche 18%
75 g rørsukker
Blommer:
8-10 store røde blommer
20 g smør
2 spsk rørsukker
2 tsk kanel
Pynt:
50 g mandelflager
Tilbehør:
Vaniljeis eller græsk yoghurt med vaniljekorn og flormelis
Mas vaniljekornen ud i sukkeret og ælt det sammen med smør, hvedemel og havregryn. Tryk dejen ud i en smurt tærteform (28-30 cm) med løs bund.
Riv marcipanen og bland æg, creme fraiche og rørsukker i. Fordel blandingen på den ubagte bund.
Flæk blommerne og fjern stenene. Smelt smør, kanel og sukker på en stor pande og steg blommerne med skærefladen nedad i 2-3 minutter.
Fordel de stegte blommer på tærten med skærefladen opad og hæld resten af lagen fra panden henover blommerne. Pynt med mandelflager.
Bag tærten midt i ovnen ved 175 C i ca. 40 minutter.
Spis tærten let lun med vaniljeis eller græsk yoghurt til. Eller helt afkølet - der smager den også helt fantastisk!
Der er mange andre godter man kan lave af blommer. Her er et par forslag.
Små blommetærter med hvid chokolade
Blomme-nektarin marmelade
Blomme marmelade med ingefær
Kategorier:
Blommer,
Marcipan,
Opskrifter,
Opskrifter 2012,
Tærter
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
aaarhg manner. Jeg har fryseren fyldt op med blommer - og jeg tror da nok lige, at denne svend skal stå model til dem. Mums den ser lækker ud Camilla...
SvarSletJamen, så er det da bare i gang! :-)
SletOhlala! Hvilken sort brugte du? Er det søde, milde blommer, du har brugt, eller er de mere intense i smagen?
SvarSletJeg havde desværre ingen blommer i fryseren, så jeg købte disse. Det er de store runde lilla blommer, der er lidt syrlig-søde i smagen.
SvarSlet