søndag den 4. november 2012

Chokoladekage med kaffeglasur + udtrækning af vinder af Cupcake Heaven

Udtrækning af vinderen af Cupcake Heaven er sidst i indlægget.

Denne kage lavede jeg i starten af august! Så den var lang tid om at finde plads på bloggen. Men den er bestemt værd at prøve, så den skal I ikke snydes for.

Det er en chokoladekage med en dejlig kaffeglasur. Jeg er jo ellers ikke kaffe-drikker, men kaffeglasur generer mig ikke. Og selv børnene spiste kagen. Bemærk! Jeg lavede kun glasur til noget af kagen, så det er muligt, at det ikke er nok for en hel kage!



Chokoladekage med kaffeglasur
(15 personer)

7 æg
450 g sukker
325 g mel
4 tsk bagepulver
½ tsk salt
125 g kakao
450 g smeltet smør
0,75 dl kogende vand
300 g mørk chokolade (55-60%)

Pynt:
250 g flormelis
75 g kakao
3-4 spsk stærk kaffe
Kokos
Sukker stjerner

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel, bagepulver, salt og kakao og vend det i æggemassen. Smelt smørret og rør det i dejen sammen med vandet lidt ad gangen. Hak chokoladen groft og vend det i dejen.

Beklæd en form (jeg brugte en form på 33 x 33 cm). Bruger du en mindre eller større form, så skal du huske at hustere bagetiden. Fordel dejen i formen og bag kagen ved 200 C i ca. 25 minutter.

Afkøl kagen helt inden du lægger glasur på.

Lav glasuren af flormelis rørt med kaffen. Fordel glasuren på kagen og drys med kokos og sukker stjerner eller hvilken slags krymmel du måtte have tilgængelig. Skær kagen i kvardrater.

Og så til trækning af vinderen af Cupcake Heaven. Tak for alle kommenterne, både på bloggen og dem der kom på min e-mail. Det lader til, at der er nogen, der har problemer med at få lagt kommentarer pga spam-kontrollen. Desværre er den nødvendig for mig at have på, da jeg ellers får alt for mange spam-kommentarer. Men dem der har sendt mails har selvfølgelig været med i trækningen. Vinderen blev tilfældigt udtrukket af en af mine drenge:

Anne (Maden i mit liv)

Tillykke Anne!! Send din adresse til mig på himmelske.kager@yahoo.com, så sender jeg bladet til dig.

8 kommentarer:

  1. Jammen fikk jeg også lyst å bake sjokoladekake i dag ;o)
    Og gratulerer til den heldige vinnerne!
    Siri

    SvarSlet
  2. Må nok sige at der er MEGET smør i kagen?? er det meningen??

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, den er god nok. De er en relativ stor portion og nej, de er ikke en kalorielet udgave :-)

      Slet
  3. Øj, jeg elsker kaffeglasur på chokoladekage, havde helt glemt, hvor godt det egentlig er.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt jeg så kunne minde dig om den gode kombination :-)

      Slet
  4. Kan man selv købe Magasinet et sted her i Danmark?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bor selv ude på landet, så her har jeg ikke set det, men jeg tror, at man kan få det i Kop&Kande og hos Specialkøbmanden.

      Slet