torsdag den 28. april 2011

Kage-udstyrs-butikker

Åhh, ja. Udstyr er jo den halve fornøjelse, når man bager og / eller dekorerer kager. Jeg blogger indimellem om noget af det udstyr jeg har / får / bruger. Under kategorien "Udstyr" kan du altid få lidt inspiration til udstyr. Der skal nok komme flere indlæg, der handler om "alt det uundværlige".

Men dette indlæg handler om hvor jeg handler udstyr. Jeg vil ikke anbefale en forretning fremfor en anden, da jeg ikke ønsker at gøre reklame for en bestemt forretning her på siden (med mindre jeg ligefrem får penge for det :-))). Desuden så kan man ofte ikke få alt i een forretning, så jeg handler faktisk i flere, for at få "det hele".

Jeg bor jo laaangt ude på landet (sådan rigtig langt - dvs ca. 4 km til den nærmeste lygtepæl og til en ussel og dyr sommerhuskøbmand) og nej, her findes altså ingen kageudstyrsforretninger her. Jeg har faktisk hele 60 km til den nærmeste - som endda er lille! Derfor handler jeg stort set altid kun via net-butikkerne. Jeg nævner derfor kun net-butikker i dette indlæg, selvom der bestemt findes andre butikker, der har et bredt udvalg af kageudstyr. Dem må du selv støve op i dit nabo-område. Min liste af net-butikker er bestemt ikke et udtryk for de eneste butikker. Der findes mange andre. Synes du selv, at du har fundet en god og billig butik, som jeg ikke kender til, så send endelig en kommentar med navnet på butikken.

Bemærk!! Der er stor forskel på priserne i de forskellige butikker, så se dig for inden du kaster alt i indkøbskurven.

Danske net-butikker:
  • Specialkøbmanden: Meget stort udvalg i alt indenfor bagning og kagedekoration. Forhandler af fondant fra Wilton. Har derudover også et udvalg af the, kaffe og krydderier. Har forretninger i Rødovre, Århus, Frederiksberg, Lyngby og Tivoli. Gratis fragt for køb over 600 kr. Hurtig levering.
  • Kagekompagniet: Stort udvalg i alt indenfor bagning og kagedekoration. Forhandler af sugarpaste fra Bakels. Har forretning i Rungsted. 
  • Kagebutikken: Stort udvalg i alt indenfor bagning og kagedekoration. Forhandler af deres egen dekorfondant. Har forretning i Albertslund.
  • Din kage: Rimeligt udvalg i alt indenfor bagning og kagedekoration. Forhandler af fondant fra Fun Cakes. Har ingen fysisk forretning. Hurtig levering. Sommetider sendes en lille gave med forsendelsen.
Udenlandske net-butikker:
  • Cakes, Cookies and Crafts shop: Engelsk. Stort udvalg i skønne cookie cutters i enhver facon, cupcake forme, bageforme, sprinkles og meget, meget mere. Der er ofte tilbud a la "tag 4, betal for 3" og lignende.
  • Design A Cake: Engelsk. ALT indenfor bagning og kagedekoration. ALT.
  • Bake it pretty: Amerikansk. Stort udvalg i skønne cookie cutters i enhver facon, cupcake forme, bageforme, sprinkles og meget, meget mere
  • Global Sugar Art: Amerikansk. ALT indenfor bagning og kagedekoration. ALT.
  • Kitchen Store: Svensk. Alt i køkkenudstyr, herunder et stort udvalg af bageudstyr.
  • Tärtdecor: Svensk. Meget stort udvalg i alt indenfor bagning og kagedekoration.
Ved handel i amerikanske butikker, skal du være opmærksom på at der pålægges told og skat ved højere beløb.

Held og lykke med shoppingen!

23 kommentarer:

  1. Fedt med noget inspiration til nye kagepushere!
    Men du har overset De Leukste Tarten Shop:

    http://www.deleukstetaartenshop.nl/index.php?language=en&osCsid=c882036ab9f173773eac095b9317c009

    SvarSlet
  2. Det her indlæg er farligt for mit dankort ;-)
    Ej, jeg tror heldigvis på, at jeg nok skal vente pænt, til jeg for eksempel har fået luget lidt mere ud i mine muffinsforme... men det er hyggeligt at købe udstyr!

    Tak for tips :-)

    SvarSlet
  3. Hov jeg glemte da lige at skrive om den!

    De har et rimelig bredt udvalg og så er varerne billige. Selvom butikken ligger i Holland så er fragten den samme som i de danske butikker - 75 kr. (og det er helt op til 30 kilo!)

    SvarSlet
  4. Mange tak for en fin oversigt - jeg har lige købt min første købte fondant (den fra Wilton) men jeg er meget nysgerrig efter at høre din mening om købe-fondanter? Har du erfaring med de forskellige mærker du nævner? Fordele og ulemper? Priser etc? Det ville jeg være super glad for at høre din mening om
    Bedste hilsner
    Marianne

    SvarSlet
  5. Tak for en dejlig liste!

    SvarSlet
  6. Du er simpelthen så overskudsagtigt - det er helt utroligt! Kan du ikke lave en how to do på det?

    Jeg vil gerne dele www.haveyourcakeandeatit.org med dig og dine læsere. Det er engelsk og de har alt i cutter og bakeware

    SvarSlet
  7. Åhhh jeg ælsker bare at komme ind hos Special købmanden i Rødovre... bare den duft der kommer til ens næse.......... At ens dankort så altid gløder når man går derfra er noget andet hihihi

    Men... ja sådan er det bare ... Godt værktøj koster...

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  8. @No ordinary cake: Tak for tippet. Jeg har faktisk hørt om den butik flere gange og har også været inde på hjemmesiden, men jeg har ikke haft købt noget endnu. Men det må helt sikkert blive næste gang.

    @Piske: Selv tak. Der var ingen der sagde, at man kun bliver fed af mine indlæg - næh, man kan også blive fattig :-D

    @Tante sød: Jeg har erfaring med dem alle. Der er forskel på dem, både i smag, konsistens og pris. Den jeg synes er bedst produceres ikke mere, desværre. Pt bruger jeg Wiltons. Den er udemærket. Jeg synes, at de alle smager fint, men den fra Bakels er nok den mest "syntetiske" i smagen. Bakels er også den blødeste, hvilket gør den nem at rulle ud, men er også meget klistret. Wiltons kan være lidt hård i det, så det kræver lidt muller. Dekorfondant fra Kagebutikken har der været en del problemer med. De er vist løst nu, men det har været en årsag til at jeg har holdt en pause med den. Fondant fra FunCakes hra jeg smagt og leget med, men jeg har ikke prøvet at overtrække en kage med den. Håber, at det gav lidt inspiration.

    SvarSlet
  9. @Line: Selv tak :-)

    @Kagemums: Ha ha ha, joo måske skulle jeg lave en how-to-do på det, men det ville jo være uden for scopet på denne blog :-) Tak for tippet. Jeg kender godt forretningen, men har ikke prøvet at handle der.

    @Kager skal der til: Ja, jeg kender alt til glødende Dankort. Puha. Men på den anden side ved jeg heller ikke noget bedre end at komme hjem til at dejlig pakke med udstyr *drømmeagtigt smil på læberne*

    SvarSlet
  10. Hej Camilla

    Du kunne også tilføje www.kageprint.dk, hvis man skulle ønske et sukkerglausr-billede på sin kage;-)

    SvarSlet
  11. Hej Camilla, som altid et skønt indlæg:o)
    Vil lige tilføje at hos Design a cake(som jeg bruger meget, fordi de netop har alt: deres porto er steget til - OG SÆT JER LIGE NED!!!! sølle 56PUND, ca. 530kr kun i PORTO!!!!!

    SvarSlet
  12. @Nanna: Ja, selvfølgelig Nanna - tak for tippet.

    SvarSlet
  13. @Kageunivers: Tak :-) Puuuha, det lyder dælme dyrt!! Jeg er lige ved at lægge en bestilling hos den hollandske butik (se link fra No ordinary cake) - den er meget velassorteret og portoen billig.

    SvarSlet
  14. Hej Camilla og andre kagebloggere/bloglæsere. Jeg har overvejet at købe disse kageforme:
    http://www.cakescookiesandcraftsshop.co.uk/acatalog/15cm-Round-Deep-Cake-Pan-Cake-Pan.html
    i størrelserne 15, 20, 25 og 30 cm. Priserne er ret favorable synes jeg, især sammenlignet med danske kagebutikker... Bundene er løse så de kan skubbes op, modsat de forme jeg oprindeligt havde kigget på fra Fat Daddio's. Er der nogen der har erfaringer/meninger om det er godt eller skidt med løse bunde? Min egen umiddelbare tanke er at det er vældig smart, men hvis nogen af jer har prøvet disse eller nogle tilsvarende forme, så del gerne jeres erfaringer :-)

    SvarSlet
  15. @Trine: Tak for linket. Jeg har forme med fast bund fra Fat Daddio's og dem har jeg været super glad for. Jeg har nogle tærteforme med løs bund og det fungere ret godt, så jeg kan ikke forestille mig andet end at de forme du linker til også vil være gode. God shopping :-)

    SvarSlet
  16. Super blog :)
    Kan du henvise til en super god airbrush maskine?

    SvarSlet
  17. @fancykager: Tusind tak :-) Jeg har faktisk ikke selv en airbrush maskine, men jeg tror at flere af de nævnte butikker har dem til salg. De er desværre virkelig dyre, så det kan betale sig at finde en i USA eller England. Man kan også - hvis man ikke går op i, at det er fødevaregodkendt - købe en almindelig spraymaler der bruger trykluft. Det er vildt meget billigere og fuldstændig magen til.

    SvarSlet
  18. Jeg har lige handlet bageforme på en dansk side.. Der var et stort udvalg til billige penge.. Det ville jeg da lige dele med jer :-)

    Siden hedder www.thecakesworld.dk

    Hilsen Camilla

    SvarSlet
  19. Jeg bruger altid www.minsoesterskage.dk
    De har et stort udvalg og hurtig og god service :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet. Den butik kendte jeg ikke, men den ser ud til at have mange gode ting. Vil klart se på denne næste gang jeg skal handle kage ting.

      Slet
  20. www.pati-versand.de god billig og kun i Tyskland

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den har jeg lært at kende siden indslaget. Der køber jeg billig chokolade og marcipan.

      Slet