mandag den 28. februar 2011

How to do: At lave Royal Icing (RI)

Royal Icing er en æggehvideglasur. Den er nem at lave og så smager den af en eller anden grund bedre end den almindelige glasur, der bare består af vand og flormelis. Royal Icing kan bruges til mange forskellige ting:
  • Som almindelig glasur på almindelige kager (feks fastelavnsboller, lagkager osv)
  • Til dekoration af cookies
  • Til dekoration på kager (feks Lambeth)
  • Som pæn afsluttende kant på dekorerede kager (se Grundlæggende kagedekoration, Trin 5, der udkommer snart)
Den eneste forskel i brugen af RI til de ovenstående forskellige formål er konsistensen. Nedenstående opskrift er anvendelig i forhold til at lave kanter på kager, kanter på cookies og til pyntning af Lambeth kager. Ønsker du at lave en tyndere glasur til udfyldning af cookies (denne skal være meget tynd) eller til almindelige kager, anvendes blot mindre flormelis.

Opskriften på Royal Icing kommer her.



Royal icing
1 bæger past. æggehvider
ca. 300 g flormelis (dette afhænger meget af hvad glasuren skal bruges til)
1 tsk citronsaft (dette kan udelades)


Trin 1:
Rør æggehvide, flormelis og evt citronsaften sammen. Jeg rører glasuren sammen i hånden med en ske, men jeg ved at nogle bruger håndmixeren. Det føler jeg slet ikke er nødvendigt.


Trin 2:
Fortsæt med at tilsætte flormelis til konsistensen er ret "tør", dvs at glasuren danner toppe, der ikke flyder ud. Så er konsistensen god til at lave kanter med, så de holder faconen.

Opbevaring:
Glasuren vil hurtigt danne "skorpe", når den udsættes for luft, så sålænge glasuren er i skålen bør skålen dækkes med en ren fugtig klud. Ellers bør glasuren opbevares i køleskab. Den kan som udgangspunkt holde sig i køleskab sålænge som de anvendte æggehvider er holdbare i. Dog plejer jeg kun at have det liggende på køl i en uges tid. Glasuren opbevares bedst i en tæt lukket pose (feks frostpose) eller sprøjtepose. Opbevares glasuren i en sprøjtepose, så sørg for en ren fugtig klud over spidsen af tyllen.

Indfarvning:
Glasuren kan indfarves med pastafarver. Tilsæt blot lidt farve ad gangen. Vær dog opmærksom på at konsistensen kan ændre sig lidt ved tilsætning af farve og det kan derfor være nødvendigt at tilsætte mere flormelis, for at genskabe den rigtige konsistens.

Hold øje med bloggen, da Grundlæggende kagedekoration, Trin 5 kommer til at omhandle kanter på kager, herunder også kanter lavet af Royal Icing.

God fornøjelse.

31 kommentarer:

  1. Kære Camilla
    Sikke du kan, jeg må huske det når jeg en dag skal lave lagkage igen, da jeg lige holder en pause fra de tomme kalorier pt...
    Hilsen Lone.g

    SvarSlet
  2. Hej Camilla
    Helt fantastiske How to do du laver. Har fulgt med fra du startede med bageformeinfo og er fuld af beundring over at du vil og kan dele din viden med os uerfarne. Tusind tak for det. Jeg vil rigtig gerne købe nogle Fat Daddioes forme fra Specialkøbmanden, men kan ikke helt gennemskue hvilke det er du bager dine runde kager i. Er det de forme der er 10cm høje?
    Åhh er spændende (lidt ligesom julekalender:-) hver dag at kigge på din blog og se om næste How to do er kommet på. Glæder mig helt fantastisk meget til at komme igang.
    Mange hilsener Charlotte

    SvarSlet
  3. fantastisk! mange tak for det - den er noteret.

    og hvis du har brug for en gratis kallender for Marts - så kik forbi min blog og snup en - så kan du holde styr på dine bage dage ;)

    x

    creativetail.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Hej Camilla.

    Jeg har lige et lille spørgsmål til lagkage-bagningsprocessen..

    Når du skal lave en kage til en begivenhed, hvor mange dage inden begivenheden går du så i gang?

    Og hvor lange kan de forskellige dele af kagen stå, inden de skal serveres til begivenheden?

    De bedste hilsner fra Anita
    http://livogmad.blogspot.com

    SvarSlet
  5. Jeg ELSKER dine kager.
    De er simpelthen så flotte - og måske får jeg altdrig lavet en selv, men de er flotte at kigge på!
    Tak fordi du deler så gavmildt ud!

    SvarSlet
  6. @Lone g: Ja, det må du endelig. For selvom du undgår tomme kalorier, så skal der jo også være plads til lidt sødt en gang imellem. I mellemtiden må du kigge forbi siden her og for kalorierne feder ikke når man kun kigger på dem :-)
    @Charlotte_Jacobsen: Tusind tak Charlotte. Hvor er det skønt, at du kan bruge mine How to do's. Ja, det er dem i 10 cm dybde. De hedder Round Cake Pan.
    @Margit: Velbekommen. Ej, sikke en kreativ kalender. Den er virkelig sød.
    @Miss A: Det kommer lidt an på hvor presset jeg er på arbejdet og hvad jeg ellers har af private aktiviteter op til. Nogen gange bager jeg bundene i forvejen og lægger dem i fryseren. Men jeg kan her give et eksempel på hvordan jeg gør hvis det er en kage, der skal være færdig lørdag eftermiddag. Torsdag bager jeg kagen (bundene) og pakker dem godt ind, når de er blevet kolde. Fredag morgen (inden jeg går på arbejde), laver jeg moussen (den er oftest sat over dagen før, hvis det er ganacher) og fylder kagen. Fredag aften smører jeg den op - og nogen gange også betrækker den. Lørdag betrækker jeg den hvis det ikke allerede er gjort og pynter den. Hvis den skal spises lørdag er det bedst at fylde den dagen før, da den har godt af at "trække". Håber, at det gav et lille indtryk af timingen ellers skriver du endelig igen.
    @Kongmorsverden: Tusind tak! Du er så hjertelig velkommen til "bare" at kigge :-))

    SvarSlet
  7. Nok et meget dumt spørgsmål.... men jeg skal prøve at lave en enhjørning, og så ville jeg lige høre om man kan komme frugtfarve i den der iscing??

    SvarSlet
  8. @Anonym: Der findes ikke dumme spørgsmål her. Ja, du kan godt farve med frugtfarve. Jeg vil nu anbefale pastafarver. De fås ikke alle regnbuens farver. Du kan købe pastafarver i div. kagebutikker. Du kan noget royal icing der er farvet ved at finde Grundlæggende kagedekoration trin 5 (se under "Kategorier" i venstre side af bloggen).

    SvarSlet
  9. Hej Camilla :)

    Jeg har brugt og blogget om din opskrift på Royal Icing. Du kan se indlægget her:

    http://livogmad.blogspot.com/2011/04/hjemmelavede-sprinkels-royal-icing.html

    Du må lige sige, om jeg har henvist rigtigt.

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad

    SvarSlet
  10. @Miss A: Du har henvist korrekt og det er dejligt at du henviser til min side. Du behøves ikke skrive hver gang du henviser, for jeg tror, at du har fået fat i hvordan man gør :-)

    SvarSlet
  11. Hej Camilla
    Jeg har været i gang med at sprøjte små sukkerblomster i RI, men nu er jeg kommet i tvivl om holdbarheden på tørret RI. Ved du hvor længe de kan bruges?

    mvh
    Jette

    SvarSlet
  12. @Jette: Undskyld den lange svartid. De har meget lang holdbarhed grundet det høje sukkerindhold.

    SvarSlet
  13. Super trin for trin, den har jeg haft meget glæde af. Har bare lige et spørgsmål ang. den her royal icing, bruger man en tylle til at sprøjte blomster ud med og hvor længe er de om at tørre?

    SvarSlet
  14. @Miss Mette: Velbekommen. Dejligt at du har haft glæde af den. Ja, der findes et hav af tyller i forskellige udformninger, bla også nogle til at lave blomster med. De er relativt hurtige om at tørre. Men skal de bruges på en kage, så lad dem tørre natten over.

    SvarSlet
  15. Hej Charlotte...
    Wow en hjemmeside du der har :)
    Perfekt til en nybegynder som mig. Du skriver at Grundlæggende kagedekoration, Trin 5 snart kommer, kan du sige sådan ca hvornår :) Jeg står og skal lave en bryllupskage til min søster så kunne være rart med lidt tips til den helt perfekte kage :) Har været inde og se dine mousse, men sys det svært hva der går til hvad... Til en bryllupskage hva sys du kunne være det perfekte fyld, har nemlig fået frie tøjler :)

    SvarSlet
  16. @AnneGrethe: Navnet er Camilla :-) Men tusind tak for din søde kommentar :-) Trin 5 er skam udgivet for længe siden. Linket er her: http://himmelske-kager.blogspot.com/2011/03/grundlggende-kagedekoration-trin-5-at.html. Derudover kan du se alle trinnene i Grundlæggende kagedekoration via dette link: http://himmelske-kager.blogspot.com/search/label/Grundl%C3%A6ggende%20kagedekoration.
    Hvad angår mousse og sammensætning, så er det utrolig svært at vejlede om, idet dette jo er et spørgsmål om smag og behag. Men jeg kan sige, at en populær smagssammensætning er chokolade ganache og hindbær mousse. Held og lykke med projektet.

    SvarSlet
  17. Min royal icing bliver hård når den størkner - lidt som marengs.

    SvarSlet
  18. @Malle: Så er den helt som den skal være :-)

    SvarSlet
  19. Hej. Hvor længe kan de tørrede blomster holde sig når de er tøret ind? Nu når de er lavet på æggehvider? Hilsen Katja

    SvarSlet
  20. @katjas kager: De kan holde sig vældig længe eftersom sukkerindholdet er så højt.

    SvarSlet
  21. Kan denne icing (og icing generelt) bruges i sprøjteposer med tyller, eller kan de kun benyttes som en glasur til at betrække kagen? :)

    SvarSlet
  22. Hej.

    Jeg vil til at bage peberkager med mine piger. Vil bruge Royal icing til at pynte dem med. Men har lige et par spørgsmål:) Kan jeg lave det klar i forvejen og komme det i sprøjteposer. Så det er klar til brug? Hvis ja hvor længe kan det holde sig på køl?

    Go dag og venlig hilsen
    Mai-Britt

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan du godt. Men der skal en ren våde klud om spidsen, så den ikke stivner. Den kan godt holde sig nogle dage forudsat at de pasteuriserede æggehvider er holdbare i perioden.

      Slet
    2. Hej Camilla.
      Først og fremmest tak for en fantastisk side - den er blevet min bibel ;0)
      Jeg ville lige høre om man kan dekorere med RI på opsmørings-icing (Wilton) eller ødelægger det RI'en?
      Hilsen fra Maria

      Slet
    3. Undskylder det meget sene svar, men jeg er lidt bagud med alle de kommentarer og mails jeg får.

      Tak for din søde kommentar. Jeg kender desværre ikke Wiltons opsmørings-icing. Men mit gæt er, at det kan du godt. RI hæfter nærmest på hvad som helst. Men jeg ved det som sagt ikke.

      Slet
  23. Hej Camilla
    Elsket din how to do blog det et den bedste blog
    Et spørgesmål kan man bruge RI til blomster lavet med flower nail
    På forhånd tak:)
    Hilsen zahra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar. Ja, det kan man godt.

      Slet
  24. Det er mig zahra jeg mente elsker din blog

    SvarSlet
  25. Hej Camilla.. Jeg skal lave en 2-lags hellokitty kage til min nieces fødselsdag.. min plan er at lave 3 lagkagebunde i bradepander og derefter skærer dem ud, så de har form som hellokittys hovede.. Kan jeg overtrække den med royal icing, og hvor meget vil du mene at jeg skal brug?

    Håber du kan svarer (:
    Mvh Freja

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Beklager det sene svar. Man kan godt smøre kagen op med royal icing, men det bliver ikke helt så glat som hvis man bruger fondant. Dvs udtrykket vil blive anderledes. det er svært at sige hvor meget du skal bruge, for det afhænger meget af hvor mange ujævnheder der er.

      Slet