Jeg har ikke fået vist jer nogen opskrift på Woopie Pies som der ellers er flere der har efterlyst. Disse lavede jeg for "100 år" siden, så er de for længst spist :-)
Opskriften er med inspiration fra Sweet Paul. Opskriften er for chokolade-elskere, men man kan sagtens bruge noget andet fyld end chokolade, hvis man vil have en friskere udgave.
Woopie pies
(ca. 20 stk)
100 g smør
100 g sukker
100 g brun farin
1 æg
2½ dl sødmælk
240 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
90 g kakao
Fyld:
100 g mørk chokoalde
1,25 dl fløde
Rør smør og begge typer sukker luftigt. Kom æg og mælk i og rør godt. Tilsæt de tørre ingredienser og rør til du har en smidig dej.
Sæt dejen på bagepapir på en bageplade med to teskeer. Sørg for plads imellem dem, da de hæver.
Bag kagerne ved 180 C i 12-14 minutter. Afkøl dem helt.
Lav ganachen ved at smelte chokolade og fløde. Rør det godt sammen og sæt til afkøling indtil konsistensen er tyk nok til at ligge mellem to kager.
Kom et lag ganache imellem to kager af ens størrelse.
Velbekomme!
Mums de ser lækre ud. Kunne da godt lige spise sådan en ovenpå aftensmaden nu. Er kagen hård som macroons eller er den mere blød som en almindelig brunkage?
SvarSletDorte
Den er mest "kage-agtig" - blød men med lidt bid.
SletHvor ser de lækre ud og de ser ud som om de er noget lettere at lave end macarons. Så jeg skal bestemt have dem afprøvet.
SvarSletLækkert. Tak skal du have.
Kh. Lis
Selv tak. De er absolut nemmere at lave end macarons.
SletMums de ser gode ud :-) Dem skal jeg prøve en dag :-)
SvarSletTak Jane :-)
SletHold nu op - jeg ved da godt, hvad jeg skal bruge weekenden på. Hvor ser de helt fantastiske ud
SvarSletDejligt, at du har fået inspiration til kage-bagningen i weekenden.
SletHvor ser det godt ud!
SvarSletwww.johanneblog.dk
Tak Johanne :-)
SletJeg har altid moret mig over navnet på de kager - det er et navn, man bliver glad af at høre :-)
SvarSletHar du nogen idé om, hvor længe de kan holde sig, hvis man ikke putter fyld i med det samme?
Ja, navnet lyder som noget man har lavet ved en fejl :-) Wooops! Jeg tror godt at de kan holde sig et par dage uden fyld i en tætsluttet kagedåse.
SletDe er super gode!!! Og meget lette at lave....jeg synes dog at den mørke chokolade i ganachen bliver en tand for kraftig til de ellers milde chokoladekager...jeg puttede lidt frysetørret hindbær i for friskhed! - tror at jeg vil forsøge mig med Toms orangeknas som fyld næste gang - en næste gang bliver der i hvert fald:)
SvarSletJo kraftigere mørk chokolade du anvender, jo mere bitter bliver ganachen. Du kan bare bruge en mild (55%) mørk chokolade. Eller feks lys. Dejligt at du kunne bruge opskriften. Tror bestemt at orangeknas ville smage godt.
SletSiden jeg fik bagebogen fra Hummingbird Bakery har jeg haft lyst til at prøve at lave whoopie pies - både fordi de ser så lækre ud, men også fordi de har sådan et skægt navn ;). Tak for inspirationen.
SvarSletVelbekommen! Ja, de har et pudsigt navn :-)
SletHej Camilla
SvarSletNu står jeg og skal til at bage kagerne, men du har ikke skrevet noget om hvor mange grader de skal bages ved? Hjæææælp...........
Dorte
Åhr, sikke noget. Jeg har skyndt mig at skrive 180 C ind i opskriften. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det :-)
SletTusind tak, så vil jeg nemlig gå i gang med det hele. Der er jo lige nogen ting der skal afkøles inden kagerne kan lægges sammen, og så er der jo også en håndboldfinale der skal ses senere.
SletVelbekommen.
SletHej Camilla
SvarSletLige et spørgsmål om det chokoladeganache. Skal det piskes så det bliver mere stift i det? F.eks med et piskeris. Har nemlig aldrig prøvet at lave det før.
Jeg smeltede mit chokolade i fløden og rørte rundt med en grydeske til alt chokoladen var smeltet og fordelt i fløden. Nu har jeg hældt det i en skål med film henover og stillet det i køleskab. Men det er stadig meget flydende og bestemt for tyndt til at kunne lægge som fyld mellem to kager. Dit ser meget mere stift ud.
Jeg har brugt 48% chokolade.
Skal jeg tage det ud og varme det igen og piske det med piskeris?
Hilsen Dorte
Nej det skal ikke piskes. Du skal blot vente til konsistensen er smørbar..
SletOkay så venter jeg bare og lader det stå i køleskabet noget tid endnu. Tak for dine hurtige svar.
SletHilsen Dorte
Velbekommen. Det er dog langt fra altid, at jeg kan give hurtige svar, men lige den dag var du heldig :-)) Håber, at kagerne blev gode.
SletHej Camilla
SvarSletLækker opskrift. Tænker jeg vil prøve dem, men med frugtfyld. Appelsin eller hindbær. Hvad tror du vil være bedst?
Julia - kreagrotten.blogspot.dk
Jeg tror, at både hindbær og appelsin vil være rigtig godt. Jeg er nok selv mest vild med appelsin / chokolade kombinationen, men det er jo en smagssag.
SletTror du de kan fryses? Jeg ved godt det ikke er optimalt men skal lave kager til en fest og bliver nødt til at lave dem i god tid (har en baby på armen som man jo aldrig ved hvornår sover...
SvarSletJeg bliver nødt til at lave dem færdig så kan ikke nøjes med at fryse kagedelene.
Ja, men jeg ville nok fryse dem uden fyld. Tø dem op i god tid og fyld dem i god tid inden festen. Du kan selvfølgelig prøve at fryse dem fyldte, men jeg ved ikke om de vil "svede" / blive fugtige.
SletTak for svar. Har bagt bundene og laver nu fyldet her kort tid inden. Har besluttet at det skal være lakrids-ganache. Umm... Elsker chokolade og lakrids sammen, - håber mine gæster er enige;)
SletDet lyder bestemt som en spændende kombination som jeg også er vild med. Held og lykke.
Slet