TIP: Nedenfor har jeg lavet bundene selv, men skal det være lidt nemt, så køb lagkagebundene hos bageren og udskift makronbunden med en almindelig lagkagebund med makroner på.
Othellolagkage
2 lagkagebunde (1 gange opskriften i en 24 cm form, delt i to lige tykke bunde)
1 makronbund
Makronbund
200 g marcipan
100 g sukker
3 æggehvider
Rør marcipan, sukker og æggehvider godt sammen til en lind masse. Tegn en cirkel på 24 cm på et stykke bagepapir og sprøjt makrondejen ud i cirklen.
Bag bunden ved 200 grader i ca. 20 minutter til bunden er fast og gylden.
Lad lagkagebunde og makronbunde afkøle helt inden dem lægges sammen med kagecreme.
Lagekagecreme
1 æg
3 æggeblommer
4 spsk sukker
1 vaniljestang
4 tsk mel
4 dl sødmælk
1 dl piskefløde
Pisk æg, æggeblommer, sukker og kornene af vaniljestangen sammen til en luftig masse. Tilsæt melet og bland det godt sammen. Tilsæt mælken og rør det godt sammen. Overfør massen, samt de tomme vaniljestænger til en tykbundet gryde. Varm laaaangsomt op under konstant omrøring til cremen begynder at koge og tykne. Lad den koge under omrøring i 2 minutter. Tag cremen af varmen og læg film henover overfladen på cremen og langs skålens vægge, så undgår du "skorpe". Køl cremen helt af i køleskab. Når cremen er helt kold piskes fløden til flødeskum og blandes i cremen.
Kakaoglasur
200 g flormelis
2 spsk kakako
Vand
Bland kakao og flormelis godt sammen og tilsæt lid vand lidt efter lidt til den rette konsistens.
Marcipanovertræk
150 g marcipan
175 g flormelis
50 g glykosesirup
Bland marcipan, flormelis og glykosesirup sammen til en fast masse. Rul marcipanen ud lidt længere og lidt bredere en lagkage-kanten. Skær den til, så længde og bredde passer.
Samling af lagkagen
Læg makronbunden på lagkagefadet og fordel halvdelen af kagecremen på bunden. Læg en lagkagebund og fordel resten af cremen på den bund. Slut af med den sidste lagkagebund. Fordel kakaoglasuren på den øverste lagkagebund og læg derefter forsigtigt marcipankanten rundt om. Pynt lagkagen som du lyster. Her har jeg brugt lidt flødeskum til kanten og som små rosetter rundt på toppen. Hver roset er pyntet med en sølvkugle fra Dr. Oetker.
TIP: Du kan også bruge smeltet mørk chokolade som overtræk i stedet for kakaoglasur, hvis du ønsker en lidt tungere, men også mere lækker udgave.
Hvor ser den altså bare smuk ud !
SvarSletHyggehygge
Marianne
Uhm lækkert, lækkert, lige en lagkage for mig. Elsker marcipan og makroner.
SvarSletKh. Lis
Kan du ikke lige oplære et par bagerier og supermarkeder til det der? Din er jo mange gange flottere :-)
SvarSletKære Camilla,
SvarSletOthellokage er min bedste danske kage. Tak for opskriften. En gang prøver jeg det her på tysk og sender link til dig, når det er ok?
Kender du den nemeste hindbærkage på min blog?
Hilsen til Danmark.
Knus
Amalie
Jeg må give Piskeriset ret. Man kan i hvert fald ikke få så flotte Othellolagkager her omkring.
SvarSletHvor er det godt, at du lige har lavet en Othellolagkage. Jeg har nemlig lovet min datter en i den nærmeste fremtid. Og nu er det jo bare at følge dine anvisninger. Tak :-)
SvarSletUhmmm, en af de eneste lagkager jeg elsker :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Hvor ser det bare lækkert ud, for helt lyst til kage :-)
SvarSlet@Kager skal der til: Tak Marianne :-)
SvarSlet@Lis: Det er også bare to dejlige ingredienser.
@Piske: Åhr tak Piske!
@Amalie lives Denmark: Velbekommen Amalie. Åh, den ser virkelig lækker og nem ud. Den må jeg prøve.
@Kageleg: Tak, det er jeg glad for at høre.
@Nanna: Det var da pudsigt, at du netop har lovet hende en Othellolagkage. Så har du en opskrift lige ved hånden.
@NYBH: Den er også bare så god og enkel. Jeg er særlig vild med kagecremen. Mums.
@Heidi: Tak Heidi. Så må du i køkkenet :-)
Iiiihhhh - hvor ser den lækker ud. Der findes bare ikke noget bedre end Othello lagkager...
SvarSlet@Linda: Næh, der er ihvert fald ikke mange lagkager der er bedre end Othellolagkagen :-)
SvarSletMUMS - denne kage skal jeg bage på søndag - mine piger fylder 9 år på mandag, og de elsker lagkage...Nu håber jeg bare at jeg kan få den til at smage ligeså godt som dem man køber ved bageren.
SvarSletHåber du får en god påske.
Hilsen Gitte
@Gittes kageland: Tillykke med dine piger! Jeg håber, at lagkagen blev rigtig god og helt på højde med bageren. Også god påske til dig.
SvarSletMmh mums :) tror du man kan skifte cremen ud mmed en chokoladeganache? Eller vil den ikk have godt af at stå et stykke tid i køleskabet?
SvarSlet@trinelj: Det kan man sikkert godt. Så er der selvfølgelig ikke så meget Otellolagkage over den mere :-) Den klarer sig fint i køleskab. Men med alt der indeholder fløde er den kun holdbar et par dage.
SvarSletHehe nej det har du ret i :) men det er en af mine venner der har bestilt den, og han ville både have othello og chokolade. Så må man jo prøve at opfylde alle krav :)
SvarSlet@trinelj: Absolut :-)))
SvarSletHej
SvarSletElsker at kigge på din side, og har fra tid til anden et spørgsmål.
Kan man farve marcipanen i denne blanding (marcipan, flormelis og glukose) med pastafarve og overtrække en hel kage med det?
Jeg skal lave en kage til min venindes 30 års fødselsdag som surprice men har ikke tid til den lange proces som det er med fondant og søger en anden løsning. Der skal chokoladeganage og hindbær musse i kagen.
Kan jeg overtrække med fondant uden at smøre op hvis jeg ligger chokoladeganagen i kanten omkring hindbærmussen, så denne ikke kommer i berøring med fondanten? puha mange ? Line
@Anonym: Tak for din søde kommentar. Ja, du kan godt farve marcipan, flormelis, glukose blandingen og overtrække med det. Du kan principielt set godt overtrække en kage med fondant uden at smøre den op, men den bliver bare ikke så køn, da opsmøringen fjerner alle ujævnheder og fondanten hæfter bedre på en opsmurt overflade.
SvarSletHejsa, hvor ser den kage bare lækker ud! :-) Hvor mange personer er den til? Jeg vil prøve at lave den til min søns 3 års fødselsdag. Vi bliver 10 voksne og 4 små børn, spørgsmålet er om jeg mon skal lave 2 stk.
SvarSletvh. Vibeke
@Anonym (Vibeke): Tak :-) Den er til ca. 10 personer, så jeg ville nok bage en kage ved siden af også.
SvarSletHej.
SvarSletJeg skal lave Othellokage til 60 pers. Hvor mange kager skal jeg så lave når jeg har en 30 cm. stor form.....
@Merete: Uha, det var mange. Jeg tror, at jeg ville lave mindst 4 lagkager i den størrelse.
SvarSletVed de angivne mængder blev min kagecreme for tynd. Så jeg reddede den med en gang maizena opkog hvori cremen blev blandet ned i. Cremen var kogt vel igennem så det var ikke problemet eller om der evt skal justeres lidt på mel-angivelsen.
SvarSletSmagen var fantastisk. Jeg lavede 3 kager. De 2 med pureret jordbær (frosne, opvarmet, pureret og jævnet til rette konsistens) sammen med cremen i øverste lag og den sidste kage som normal Ortello. Dem med jordbær var der generelt stemning for var bedre end den med ren creme. Men de var alle lækre!
Tak for din kommentar. Den kan sagtens lykkes med de angivne mængder. Men hvor er det godt, at det lykkedes for dig at redde den og at kagerne blev gode.
SletNår man køber den hos bageren er der også noget marmelade i, hindbær tror jeg. Hvor ville du smøre det på i denne opskrift?
SvarSletSå ville jeg smøre det på den miderste kagebund inden du lægger cremen på.
SletEr du gal den ser god ud!! :)
SvarSletOg jeg går her hjemme med hjernerystelse, så det er da vidst et projekt, jeg kan få nogle timer til at gå med!
Men kagen skal først bruges lørdag til middag, er det for tidligt at lave den nu så? For tænker om man kunne bage bundene i dag, og lægge den sammen i morgen? :-)
Sikke noget med den hjernerystelse. Håber at du er ved at være frisk igen. Jeg kommer desværre lidt sent med svaret :-( Men jeg kan ikke nå at svare alle fra dag til dag. En lagkage smager efter min mening faktisk bedst når den har fået lov at trække en dag. Så jeg ville lave den dagen før du skal bruge den. Men husk at der er fløde i, så den holder sig ikke i mange dage.
SletHvilken effekt hAr det at blande glukose i marcipanen?
SvarSletUndskylder det meget sene svar, men jeg er lidt bagud med alle de kommentarer og mails jeg får.
SletGlukosen giver marcipanen lidt mere smidig konsistens. Almindelig marcipan kan nemlig blive noget fedtet i det når man skal arbejde med det på den måde.
Det er da en opskrift jeg bestemt må prøve, endte på din blog pga lagkagebunde-opskriften. Kan man bruge alm lys sirup, eller er det noget vidt forskelligt fra glukosesirup?
SvarSletUndskylder det meget sene svar, men jeg er lidt bagud med alle de kommentarer og mails jeg får.
SletLyder godt, at du kan bruge opskriften. Der er forskel på glukosesirup og almindelig sirup. Men langt de fleste større supermarkeder har efterhånden glukosesirup på hylderne (selv herude på landet hvor jeg bor :-)
Dårlig opskrift. Kan ikke anbefale. Har prøvet opskrifter der var bedre. Cremen flyder ud.
SvarSletØv, sikke noget. Men mon ikke, at cremen ikke er lykkedes for dig. Jeg deler naturligvis ikke opskrifter, der ikke virker og giver flydende cremer.
SletMin forlovet siger at den chokolade glasur der kommer på toppen ikke er glasur! han siger at den ikke er hård og er meget blød i det, hvilket er det han elsker ved en othello lagkage.. men alle opskrifter jeg har fundet, har været med almindelig chokolade glasur.. har aldrig smagt othello lagkage før så jeg aner ikke hvordan den skal være, men han siger han tror der er brugt meget smør til chokolade cremen/glasuren fordi den er så cremet og blød og det kan jeg bare ikke forstå :/
SvarSletDin forlovede kan meget vel have smagt en Othellolagkage med chokolade ovenpå. Som jeg skriver i mit tip til allersidst i indlægget, så skriver jeg, at man godt kan bruge mørk chokolade i stedet for chokolade glasur. Bruger man chokolade, så tilsæt lidt smør under smeltningen af chokoladen, da den da bliver nemmere (blødere) at skære. Hvis du ikke tilsætter smør, vil chokoladen ofte knække, når man skærer i den og dermed virke lidt hård. Jeg har lavet den med chokolade flere gange og dette er selvfølgelig noget tungere end hvis man bruger chokoladeglasur. Da jeg har børn, så er udgaven med chokoladeglasur lidt mere børnevenlig, men jeg er bestemt enig med din forlovede i, at en Othellolagkage med rigtig chokoalde er skønt :-)
SletEj hvor ser den lækker ud! :-D
SvarSletjeg har lige et spørgsmål til cremen. Tror dy at man kan bruge maizena i stedet for alm. mel? da jeg ikke kan tåle gluten. Bundene skifter jeg bare ud med nogle glutenfri lagkage bunde så det er ikke noget problem.
Mangel hilser Camilla
Tak for din søde kommentar. Jeg har ikke prøvet at erstatte mel med maizena, men jeg ville da godt turde prøve.
SletHold da op...lidt af et arbejde. Men for søren, hvor var det alle anstrengelserne værd:-). Dog ville jeg gerne have bundene en smule tyndere. Har du et tip til, hvordan man kan dele lagkagebunden i tre bunde i stedet for to.....uden at den falder helt fra hinanden. Kan det gøres med en kniv?
SvarSletTusind tak. Det kan være svært at dele den i mere end to. Men når du har delt den i to kan du file hele vejen rundt for at skrælle ekstra af så de bliver tyndere.
SletHej er det din opskrift på sukkerbrødsbunde som du bruger til Othellokagen? Og skal man lave den opskrift som står inde på linket under lagkagebunde eller skal den ganges op?:)
SvarSletJa det er den opskrift. Brug 1 gange opskriften i en form på 24 cm og del den i to.
SletHej.
SvarSletDen glasur der er på toppen, er den fast nok så man kan ligge et sukker billede på uden at det vil smelte? Og ved du om derved noget med at et sukker billede bliver opløst af flødeskum ?
Beklager men det ved jeg desværre ikke. Jeg har aldrig brugt sukkerbilleder.
SletHej
SvarSletJeg er stadig stor fan af sin hjemmeside :o)
Har du erfaring med at bruge fyldet fra en othellolagkage sammen med andet fyld i en fondant kage?
Eller kan man overtrække den på en anden måde, så man kan pakke den ind i fondant.
Er nemlig ude efter noget lækkert fyld til en kage.
Og Jeg er selv en smule kræsen, så det er oftest det samme Jeg vælger.
Hilsen Karina
Tak for din søde kommentar. Jeg har ikke brugt denne creme i en fondant kage. Der synes jeg at den bliver for blød. Men prøv at smelte husblas i den varme creme så stiver den måske mere. Har som sagt ikke prøvet det selv.
SletMå jeg da lige prøve håber jeg kan huske hvor jeg har fundet opskriften når jeg en gang er færdig og klar til at linke... Jeg prøver at lave bundene i dag og fryse dem da jeg skal bruge den i morgen men der ikke har så meget tid at gøre godt med....
SvarSletHar lige prøvet at bage din kage idag. Makronbunden blev ikke sådan "crispy" som jeg havde forventet.. Er det meningen? Den smagte nu dejligt alligevel :)
SvarSletHvis den ikke afkøles nok kan jeg forestille mig at den bliver mindre sprød. Måske det er årsagen.
SvarSlet