onsdag den 1. februar 2012

Vinter cupcakes

Min søn ville gerne have nogle vinterlige cupcakes til den fødselsdag vi holdt for familien i søndags. Og hvor det dog så lige passede med, at der om natten faldt den første sne!

Jeg lavede to slags. Kagerne i de sølvafarvede forme fra Wilton (Specialkøbmanden) er Lemon Vanilla Cupcakes med fyld af hjemmelavet Lemoncurd.




Kagerne i de hvide forme fra Annettes Favoritter er egentlig den samme opskrift som Lemon Vanilla Cupcakes - dog blot med appelsinskal i stedet for citronskal. Hermed har jeg døbt dem Orange Vanilla Cupcakes.... Dem havde jeg fyldt med Chokoladesmør. Uha, en farlig god kombination.



De hvide forme for Annettes Favoritter giver et dejligt neutralt udseende. Formene er lavet af svensk fedtafvisende papir og det er virkelig en fordel, når man gerne vil bage fine kager. Annettes Favoritter har et stort udvalg i mange flotte farver som netop holder farven ved bagning.

Toppingen er White Meringue Frosting farvet isblå med Baby Blue pastafarve fra Sugar Flair og pyntet med hvide og sølv-farvede kugler fra Dr. Oetker. Derudover er hver cupcake også pyntet med et snefnug lavet af Royal Icing. Jeg lavede icingen godt tyk og sprøjtede snefnuggene ud på bagepapir og lod dem tørre natten over.

Opskriften på Lemon / Orange Vanilla Cupcakes kommer her endnu engang.

Lemon / Orange Vanilla Cupcakes
12 stk

120 g smør (stuetempereret)
135 g sukker
3 æg
Vaniliekorn fra 1 stang vanilie
Skal af 1 økologisk citron eller appelsin
200 g mel
2 tsk bagepulver
100 ml fingervarm mælk

Forvarm ovnen til 175 C.

Pisk smør, sukker, æg, vaniliekorn og citron- eller appelsinskal godt sammen.

Bland mel og bagepulver sammen. Sigt halvdelen af melblandingen i og bland godt. Tilsæt mælken og bland det i dejen. Tilsæt da den sidste del af melblandingen og bland til dejen er godt samlet og glat.

Fyld dejen 3/4 del op i 12 papirforme, der står i en metal cupcake form. Bag kagerne i midten af ovnen i 20-25 min.

Afkøl kagerne helt inden de toppes med White Meringue Frosting.

Ønsker du at fylde dem med Lemon Curd eller Chokoladesmør inden topping, så lav et hul i kagen og sprøjt fyldet i hullet med en sprøjtepose. Sprøjt derefter toppingen ovenpå kagen.

30 kommentarer:

  1. Årh så fine de er. Meget flotte.

    SvarSlet
  2. Super flotte . skal huske ideen med royal icing pynt på den måde :D

    SvarSlet
  3. så flotte!!!! dem tror jeg jeg skal lave snart! lyder bare så godt

    SvarSlet
  4. Yndige kager- du er så dygtig! Og det var nyt for mig med cupkager med fyld. Du er et farligt bekendtskab - skønt men farligt for sidebenene :-)

    SvarSlet
  5. Tillykke med sønnen.
    Hvor er de blevet fine. Dem tror jeg skal bages til sønnens fødselsdagsfest.

    Datteren og jeg skal lave macarons her i morgen og fredag, hvor længe skal mandlerne tørrer i ovnen ? har du nemlig ikke skrevet. Bogen Macarons går ud fra at vi er eksperter så der er ingen hjælp. Jeg har ikke fundet det endnu, ihvertilfælde.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  6. Wauw! Se, det er sådan, det skal sne - smager langt bedre og er ikke så koldt! Smukke kager - som sædvanlig ;-)

    SvarSlet
  7. Hejsa hvordan laver du de snefnug
    det kræver vist lidt øvelse

    SvarSlet
  8. Hold da nu lige fast i barderne på en blåhval, hvor ser de bare lækre ud! Og appelsin og chokoladesmør går lige i mit kageglade hjerte (altså på den der nammenam-agtige måde, selvom fortykkede kranspulsårer nok kunne blive aktuelt med tiden hvis kage blev hverdagskost)
    ;-)

    SvarSlet
  9. Ihh hvor er de flotte - man nænner jo næsten ikke at spise dem :-)

    SvarSlet
  10. Hvor er de fine og alligevel enkle

    SvarSlet
  11. Jeg er vild med de muffins, så flotte, og aligevel så simple!
    Må jeg spørge hvad str. tyl du har brugt til frostingen - synes ikke mine bliver så pæne, så er helt stoppet med det.

    SvarSlet
  12. Smukke og skønne cupcakes der passer perfekt til årstiden.

    SvarSlet
  13. Sikke nogle flotte cupcakes :-)

    SvarSlet
  14. Hejsa
    fed blog og lækre dejlige opskrifter.....vil rigtig gerne prøve disse kager.....den topping kan den laves når man kun har en elpisker eller skal det være på en maskine....det er white meringue frosting, jeg hentyder til..de ser rigtig lækre ud
    så må jeg øv mig i at lave de snefnug...har aldrig prøvet det før, men øvelse gør mester :O)

    SvarSlet
  15. @Vibse: Tak søde :-)

    @Nanna: Ja, det var nemt og så smager de jo godt.

    @Anna: Tak for det Anna

    @SushiStegen: Ha ha, yderst farligt bekendtskab.... :-) Du skal snart få mere sul på kroppen :-)

    @Lis: Tak Lis. Mandlerne skal tørre i ovnen til de antager en lille bitte smule farve. Det fremhæver smagen. Hold godt øje med dem, for lige pludselig går det stærkt.

    @Piske: Ha ha, ja, lige præcis. Det ligger bedre i maven :-)

    @katja: Det var første gang jeg lavede snefnuggene, så det er absolut til at have med at gøre. Du laver en tyk Royla Icing og så spørjter du bare et kors og så streger på tværs. I hver ende sprøjtede jeg et V. Lav endelig en del flere end du skal bruge, for når man tager dem kan nogle af dem godt knække. Men husk at lad dem tørre natten over, så de er HELT tørre inden du tager den af bagepapiret.

    @Hjortebjerg: Ha ha, ja, pas nu lige lidt på hjertet :-)

    @Lene's kage-design: Tak Lene, de var rigtig gode.

    @Linda: Nåhr, det gik nu meget godt :-)

    @Kagemums: Jep, det enkle er nu engang smukkest.

    @Anne: Uha, hvad størrelse var det nu (er det ok, at jeg gætter, så jeg ikke skal rejse mig og gå ned i den anden ende af huset for at tjekke det?? :-) Jeg tror at det var en 11 mm.

    @Elisabeth: Tusind tak, Elisabeth

    @Eva: Ja, jeg var såmænd også ganske tilfreds med sønnens valg af tema :-) (phew, jeg havde frygtet at han bad om endnu en kage med fodbold!!)

    @Sofie: Tak Sofie

    @katja: Tak for din søde kommentar. Frostingen her smager skønt, men den skal faktisk piskes en del. Men det kan altså godt gøres med en el pisker - du skal bare have gode arme :-) Bla skal frostingen piskes over vandbad og det gør jeg også med elpisker. Kast dig endelig ud i det. Der sker helt klart kiks, men øvelse gør klart mester :-) Held og lykke.

    @

    SvarSlet
  16. Wauw, det er nogle skønne kager du har lavet, Camilla - dejligt at din søn sætter pris på dit bagværk og bestiller til sin fødselsdag!
    Kh

    SvarSlet
  17. @Nanna: Det gør du bare :-)

    @Madame: Ja, det er dejligt, at han selv har mange gode idéer som jeg med glæde fører ud i livet.

    SvarSlet
  18. Uhmmm, hvor er de super flotte! Vi skal også bage til klassen i morgen søndag – så det var da en fantastisk idé i disse kolde tider. Carla glæder sig allerede til at lave en anderledes slags kage. Tak for de flotte billeder.

    SvarSlet
  19. @Ninna: Velbekommen. Ja, det vil klassen da synes er rigtig sjovt. Held og lykke med bagningen.

    SvarSlet
  20. Uh ha det ser bare lækkert ud :) Du skriver at du stiller papirsformene ned i en metal cupcakeform, hvilken en bruger du? Jeg har kigget lidt på nogle forskellige med synes de alle sammen ser så flade og brede ud :)

    SvarSlet
  21. @Nynne: Det er et godt trick at sætte papirformene ned i en fast cupcakeform. Så holder de den flotte facon. Jeg kan desværre ikke huske hvorfra min form kommer fra, men langt de fleste almindelige køkkenudstyrsforretningen har helt almindelig muffinsforme i normal størrelse.

    SvarSlet
  22. Hold da op jeg har aldrig set noget så spændende og appetitligt :) de ser godt nok lækre ud de cupkager :)Må bestemt prøve opskriften en af dagene. Kan forestille mig at lege lidt med farven på glasuren måske.

    SvarSlet
  23. @Peer: Tusind tak, Peer :-) Ja, frostingen kan laves i hvilken som helst lækker eller fancy farve - eller bare hvid, hvis man er til det.

    SvarSlet
  24. Hvor ser det hele lækkert ud - skøn blog!
    Jeg finder ikke din "Chokolade-smør", - der er intet indlæg, når jeg trykker på linket. (Til Orange Vanilla Cupcakes)
    Kagehilsen Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar. Beklager det noget sene svar. Ups, linket virkede ikke. Det har jeg rettet, så det virker nu. Ellers er der også et link her: http://himmelske-kager.blogspot.dk/2012/01/chokoladesmr.html

      Slet
  25. Hvor ser de lækre ud! :) Skal de opbevares køligt, eller kan man have dem i en bøtte ved stuetampretur?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar. Det kommer an på hvor længe du vil opbevare dem. Selve toplinjen klare sig fint ved stuetemperatur og det gør kagerne også. Men da der er lemoncurd i ville jeg sætte dem på køl hvis du påtænker opbevaring i længere tid (f.eks natten over).

      Slet