Men hvor er det skønt at have en at dele sin hobby med. Vibeke og jeg tog til London i fredags, for at shoppe kage-udstyr, sludre, hygge og slappe af uden mand og børn. Den stod på morgen-hygge-snak, kage-udstyrs-shopping, kredit-kort-misbrug, drinks-sipperi og aftensmåltider uden at kaste sig selv rundt for vores tre drenge. Det var skønt.
Her ses resultatet af den momentan sindsyge, der ramte mig, da jeg kom ind i de tre kagebutikker vi besøgte (Squires kitchen, Cake4you og CakeCraftShop). Hold nu op, jeg fik brugt mange penge. Som det ses på nedenstående billede, så har jeg en mærkelig trang til at eje bøger og derfor slæbte jeg hele 6 bøger med hjem!

Squires Kitchen var den "største" butik - men det var nu ikke så stort som vi havde forestillet os. På billedet herunder ses jeg med "høsten" foran forretningen.

Cake4You var den dyreste forretning, men det opdagede vi selvfølgelig først, da vi var i CakeCraftShop og så det vi lige havde købt flere pund billigere. Arghhh! Nå, men området omkring Putney Brigde var fremragende og på nedenstående billede ses Vibeke (til venstre) og jeg med Themsen i baggrunden - smukke ser vi ud! Beklager, at jeg kun ses på solbriller på.
TAK for en skøn tur, Vibse - glæder mig meget til vores Sveriges tur til august.
