lørdag den 19. maj 2012

Musikinspireret konfirmationskage

Ja, man skulle måske ikke tro, at der kom kager fra min hånd her under byggeriet af køkkenet, men med lidt planlægning, så lader det sig faktisk gøre. For lææænge siden, lovede jeg at lave Celina's konfirmationskage og da det blev klart, at jeg ikke havde køkken til hendes konfirmation, nænnede jeg ikke at aflyse kagen. Jeg bagte derfor bundene inden jeg "mistede" min ovn og lagde dem i fryseren. Selve dekorationen skete på spisebordet med en ren ny voksdug på. Det gik helt fint, men det er ved gud ikke nogen behagelig stilling at arbejde i!



Celina er interesseret i at spille og synge og derfor blev temaet for konfirmationskagen netop det. Også oppyntingen af lokalet var inspireret udi i noder og G-nøgler og servietterne var sorte med hvide noder og en stor mørkerød rose på. Derfor blev designet af kagen inspireret ud fra serviet, pynt og Celina's interesse.


G-nøgle og noder er lavet med en udstikker fra FMM. Bogstaverne i navnet er lavet med Funky Letters ligeldes fra FMM. Stregerne er tegnet med Edible Food Pen fra Rainbow Dust i "Jet Black".



Kanten er lavet af sort fondant og pladen er pyntet med G-nøgler og noder "limet" fast med lidt RI. Kanten af boardet er pyntet med hvidt og sort satinbånd.



Rosen er lavet efter denne How-to-do. Jeg lavede den i Sugar Flower Paste fra Squires Kitchen i farven "Poinsettia". Men den var alt for fesen i farven, så jeg måtte efterfølgende male den med "Ruby" fra Sugar Flair opblandet i lidt alkohol. Det slap jeg ikke så heldigt fra, men så lærte jeg det!

Kage fakta:

Kage og fyld: Kagen indeholder 3 lyse lagkagebunde. Kagerne er fyldt med lys chokolade ganache og solbær mousse.
Forme: Kagen er bagt i 1 rund forme á 13" / 33 cm 
Opsmøring: Kagen er smurt op med 5:5 ganache (resterne er lagt i fryseren til feks romkugler - mmmh).

God weekend!

21 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Vild flot kage og så uden køkken ;-) Jeg synes nu at rosen er super flot, men ja, det dér "maling" kan være lidt svært at styre, jeg har lidt bedre held med bare at duste med lidt pulver.

    SvarSlet
  3. Hm hm Jeg synes nu du slap rigtigt godt fra at farve rosen.
    Den er bare så smuk i farven !
    Kan også rigtigt godt lide nodetemaet.
    Meget flot kage og så lavet uden køkken :-)

    SvarSlet
  4. Jeg bøjer mig i støvet Camilla (*host host)...sikke et overskud og super flot :-)

    SvarSlet
  5. Hvor er den bare super flot!

    www.johanneblog.dk

    SvarSlet
  6. Smuk!
    Er nodelinjerne lavet med lineal og fødevarepen?

    SvarSlet
  7. Flot kage. Man kan da vist roligt sige, at du er med på noderne ;-)

    SvarSlet
  8. Da jeg ikke er så klog som dig, bliver jeg simpelthen nødt til at spørge - hvad står FMM for??

    Marianne

    SvarSlet
  9. Jamen altså... Flot flot kage med fine detalje der passer til resten af festen. Smukt.
    Ps... Kan du ikke fjerne den der "skriv bogstaver for at bevise man ikke er en robot" funktion :-)

    SvarSlet
  10. Det er jo dejligt at hun elsker musik. I kunne jo prøve at tage ud og indspille en CD i et professionelt lydstudie, fx hos: Polterabend Event som har et professionelt lydstudie. Men ellers god fødseldag :-)

    SvarSlet
  11. Meget smukt design! Og stærkt imponeret over denne køkkenfri udførelse ;-) Godt gået.

    Synd med rosen - jeg har heller ikke haft meget success med at "eftermale" blomster og figurer - og ærlig talt, så er resultatet af dit malerarbejde ikke helt tosset...

    MvH
    Signe

    SvarSlet
  12. @Anne: Tak Anne. Jeg har også meget mere held med pulver, men jeg havde ikke pulver liggende i den mørke farve, så jeg måtte ty til "maling" i stedet.

    @Kagefan: Tak skal du have .-)

    @Bettina Holst: Host host tak :-)

    @Johanne: Tak :-)

    @chokoladesansen: Tak. Ja, nodelinjerne er lavet med "lineal" og fødevarepen.

    @Kagemums: Ha ha ja det kan man vist godt sige :-)

    @Kagekonen: FMM er navnet på et firma der laver en del forskellige udstikkere mv.

    @Vibse: Tak søde. Den der robot funktion er nu fjernet :-)

    @Anonym: Øh, tak. Det var nu en konfirmation og ikke en fødselsdag...

    @Signes pretty and fun cakes: Tak for det Signe :-)

    SvarSlet
  13. Sikke en fin kage og super idé med noder, og meget flot og enkel med den ene rose :-)

    Venlig hilsen Merve

    mervescakeheaven.blogspot.com

    SvarSlet
  14. @CakeMerve: Tusind tak for din søde kommentar.

    SvarSlet
  15. Hej Camilla
    Har surfet rundt på din side og synes der er så meget godt.
    Jeg har dog et spørgsmål som du måske kan svare på.. Når man laver
    en kage med mørk/farvet fondant. Hvordan undgår man så at der kommer
    pletter på, fra f.eks flormelis. En sort kage skal jo være helt sort
    eller bare delene af den. Jeg ved nogle bruger dampen fra et strygejern,
    men jeg ejer ikke sådan et.

    Håber du har en ide.

    Mvh Hanne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne for den søde kommentar. Ja, det kan være en udfordring at lave mørke kager uden striber. Du bør dog ikke bruge flormelig men maizena, da denne ikke klistre så meget som flormelis. Dog er plet-problemet det samme. Jeg ville ikke bruge dampen af en strygejern, det får fondanten til at smelte. Det man kan gøre er at lade være med at bruge særlig meget maizena. Brug kun lidt og brug et par rene hænder til at "tørre" overfladen med. Rul evt bare ud på den ene side (dvs uden at vende undervejs) og når du så lægger fondanten på så sørg for at den side der lå nedad på bordet (og maizenaen) lægger ned mod kagen. Så er den side du har rullet på jo uden maizena. Håber, at du kan bruge det til noget :-)

      Slet
    2. Hej igen. Tak for svar :)Jeg har ikke prøvet med maizena endnu. Hvilken kagerulle bruger du? Jeg har en almindelig af træ som jeg er glad for, men den skal holdes lidt smurt med mel/maizena/flormelis for ikke at hænge i, det vil jo ødelægge planen om ikke at få mel på fondanten :(

      Tak.. Hanne :)

      Slet
    3. @Anonym (Hanne): Jeg bruger en hvid helt glat rulle (se link: http://specialkoebmanden.dk/fondant-tilbehoer-658/fondant-tilbehoer-677/wide-glide-rullepind-ekstra-bred-50-x-3-75-cm-4229.html). En trækagerulle er ikke at anbefale til udrulning af fondant.

      Slet
    4. Tak Camilla :) Jeg må anskaffe mig sådan en og så ellers kigge videre herinde.
      God jul og godt nytår
      Hanne :)

      Slet
  16. Hvor ha du købt disse noder da jeg kun syntes at finde nogle der er min. 4,5 cm høj?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg husker ikke hvor de er købt henne, men de er fra FMM og købt via en dansk kage-netbutik.

      Slet