søndag den 1. januar 2012

Nytårsdessert 2011


Rigtig godt nytår allesammen! Jeg håber, at I alle har haft en dejlig aften og kom godt ind i det nye år. Tusind tak for alle jeres mange søde og sjove kommentarer i året der er gået. Jeg har masser af idéer til fremtidige søde sager og jeg ser frem til at forsøde jeres tilværelse i året der kommer.

2011 er nu løbet - og det er ikke til at forstå hvor det blev af. Som altid går jeg lidt i reflektions-mode, når året rinder ud. Sidste år skrev jeg følgende på min blog:
Men jeg reflekterer lidt over året, der er gået og 2010 har for mig og min lille familie været et meget svært år. Det sværeste nogensinde. Jeg ser derfor frem til 2011 med HÅBET om, men også TROEN på, at det bliver nemmere og bedre.

Når jeg så ser tilbage på 2011 blev året bedre end 2010, så det hjalp med troen og håbet på det. Det glæder mig virkelig, at vi klarede os igennem svære tider og holdt fast i det gode i 2011.

Men nu er det tid til at se frem på 2012. Jeg glæder mig til mange dejlige stunder med min lille familie. Det ser ud til at være mange spændende udfordringer på arbejdet. Jeg har mange idéer til kager og søde sager til at forsøde min blog med. Der er udsigt til flere hyggelige rejser (også privat). Og så bliver der nok også lidt festlige begivenheder, da begge mine forældre og min svigerfar bliver 70 år og min mormor bliver 100 år (hvis hun ellers holder så længe).

I går aftes havde vi besøg af gode venner og i den anledning lavede jeg selvfølgelig dessert. Det blev en dessert i den friske ende, hvilket skyldes, at jeg var enormt mæt, da jeg sad og skulle finde på hvad vi skulle have, så jeg gik mere efter det friske end det tunge.



Jeg endte med at lave passionsfrugttærter på en passionsfrugtpuré med små bitte kugler blåbær-citron sorbet og mango-lime sorbet til. Det hele blev pyntet med flormelis og citronmelisse. Hele herligheden er en blanding af mine egne og andres opskrifter. Alle opskrifter kommer snarest her på bloggen.


Rigtig godt nytår!

15 kommentarer:

  1. Ihh, sikke en fin, lille dessert, Camilla. Jeg glæder mig til en opskrift :)

    SvarSlet
  2. Hvor ser den bare lækker ud.
    Den må du gerne dele med os.
    Solbær rom smagte pragtfuldt og vi deler ikke, er vi blevet enige om her på matriklen.

    Ønsker dig og dine et super godt og lykkebringende nytår.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  3. Utrolig smuk dessert i dejlige farver - I like!

    Jeg har i øvrigt planlagt at se dig igen i 2012 - så er du advaret ;-)

    Godt nytår!

    SvarSlet
  4. Kære Camilla, du og dine ønskes et rigtig godt nytår.
    Din dessert ser ualmindelig lækker ud og den må straks indgå i mit repertoire :-)

    SvarSlet
  5. frisk,flot og lækker dessert.
    Godt Nytår og må den blive endnu bedrer end 2012 for dig og din famile.

    SvarSlet
  6. Meget fint dessert - og den lyder dejlig frisk.
    Rigtig godt nytår - glæder mig til at se hvad du har i ærmet i 2012 :-)

    SvarSlet
  7. Er det ikke bare skønt at det kan planlægges at næste år bliver bedre uanset om det forgangne var godt - jeg synes mit var og jeg er glad for at høre at dit var.
    I øvrigt ser det lækkert ud.
    Knus

    SvarSlet
  8. Ummm hvor ser det altså godt ud !!!

    Sidder jo her og savler !

    Godt nytår

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  9. Mmmm endnu en lækkerbisken fra din hånd. Rigtig godt nytår. Håber du får et fantastisk 2012 :-)

    SvarSlet
  10. Godt nytår søde Camilla. Din dessert ser rigtig lækker ud. Smukt med flormelis drysset hen over :-) Knus fra mig

    SvarSlet
  11. @Maja: Tak Maja. Den skal nok komme snart.

    @Lis: Tak Lis. Dejligt at I kunne lide solbærrommern (helt for jer selv :-)

    @Piske: Jep, det er dejlige farver. Jamen, mig kan du ikke skræmme! Jeg vil glæde mig til endnu en sjov og hyggelig aften i dit selskab :-)

    @Madame: Tusind tak Gitte og rigtig godt nytår til dig.

    @Misbah: Tak Misbah, det var sødt af dig.

    @Heidi: Tak Heidi. Også rigtig godt nytår til dig!

    @Signe: Jo, det er meget rigtigt. Godt nytår.

    @Kager skal der til: Pas på tastaturet, Marianne! Godt nytår til dig og dine.

    @Bettina Holst: Tak Bettina og må du også få et fantastisk år.

    @Vibeke: Tak søde. Rigtig godt nytår til dig også. Det starter jo så spændende for dig med nyt arbejde. Det glæder mig utrolig meget, at du har fået det. Vi MÅ kunne mødes mere i det nye år. Knus

    SvarSlet
  12. Åh hvor ser det bare lækkert ud! Dem må jeg prøve at lave engang. Hmmm... fylder rundt i foråret, så måske burde jeg tage mig sammen, og begynde at finde alternativer til en fantastisk dessert.... ;) Godt jeg kan søge inspiration på din blog :)

    Kram

    SvarSlet
  13. @C'est La Vie By G: Uha, rundt! Ja, det havde jeg jo den glæde af i oktober. Håber du finder noget inspiration ellers er du jo velkommen til at spørge mig :-) Kram og klem herfra

    SvarSlet
  14. Hvor er opskriften på denne dessert?, eller kan nogen svare mig på hvilken dej der er brugt til skålen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Opskriften er her: http://himmelske-kager.blogspot.dk/2012/01/passionsfrugttrter.html?m=1

      Slet