tirsdag den 18. oktober 2011

Citronspecier til min gamle mormor

Og ja, det er faktisk ok at kalde hende gammel, når hun er i en alder af ikke mindre end 99 år. Hun har holdt sig frisk og sygdomsfri lige indtil for nylig, så nu prioriterede jeg at besøge hende her i efterårsferien sammen med mine drenge. Måske er det netop denne sygdomsperiode, der tager livet af hende - måske ikke. Hun har en stærkt helbred. Men i alle tilfælde, så er det også længe siden, at jeg har besøgt hende, så nu skulle det være.

Sådan en ældre dame har jo ikke det stærkeste tænder længere, så jeg bagte nogle "ældre-venlige" citronspecier til hende - dvs uden mandler, nødder og andet der kan være svært at tygge / sluge. De faldt både i god smag hos mine små drenge, mig selv, min mor og min mormor. Så det må siges at være egnede for hele aldersspektret fra 3 - 99 år.

Jeg lavede 4 små cellofanposer med 10 kager i hver og så fik min mor og mormor to poser hver. Det er også en god idé til værtinde gave.


Og selvom hun lige er blevet opereret, har lidt hukommelsesbesvær og er blevet noget gammel at se på, så var hun faktisk ret frisk og i godt humør. Så lad os nu se om hun alligevel ikke ender med at runde de flotte 100 år næste år.

Opskriften  på citronspecierne er egentlig fra Blomsterbergs "Søde sager" med lidt ændringer, men jeg synes dem i opskriften er alt for store, så jeg har reduceret størrelsen og fik dermed dobbelt så mange.

Citronspecier 
50 stk

125 g flormelis
Kornene af 1 vaniljestang
Skallen af 1-2 citroner (jeg synes 1 er for lidt, men det afhænger nok af ens citron-forkærlighed)
225 g smør (stuetempereret)
300 g hvedemel
1 spsk koldt vand

Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem i flormelissen. Riv citronen fint og bland også det i flormelissen. Bland hvedemelet i. Ælt smørret i de tørre ingredienser til en ensartet masse. Saml evt. dejen med 1 spsk koldt vand.

Rul dejen ud til en pølse på ca. 4 cm i diameter og læg dejen på køl i ca. 1 time. Skær pølsen i ca. 5 mm tykke skiver og læg dem på bagepapir på en bageplade.

Bag småkagerne ved 180 grader midt i ovnen i ca. 12-15 min til de er let gyldne.

Har du lyst til inspiration til andre rigtig gode småkager / cookies, så se her:

23 kommentarer:

  1. Hvor er det sødt tænkt på den "gamle" mormor :-)) de ser rigtigt lækre ud!!

    SvarSlet
  2. Det må være fantastisk livsbekræftende at have sin mormor i den alder - sikke en rollemodel for at nyde sit liv og vide at fremtiden består af mange mange år endnu! Gaven er nok den bedste du kunne gi hende kunne jeg tænke mig.

    SvarSlet
  3. Endnu en fristende opskrift :-) Dejligt med en så erfaren mormor...

    SvarSlet
  4. Din opskrift ser meget lækker ud - skøn idé at bage småkager og give nogle fine små poser væk. Tænk at have sin mormor stadigvæk, når hun er 99 år, det er vel nok flot!

    SvarSlet
  5. Lækkersmåkager. At læse om din mormor fik mig til at savne min mormor. Sikken en masse livs erfaring og viden du har "adgang" til. Ønsker god helbred til hende.

    SvarSlet
  6. Sender mange gode ønsker til din Mormor, så hun bliver rask og sund igen.

    Bager dine småkager imorgen og skriver om dem på min blog fredag, nam nam.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  7. Hvor har du fået lavet det fine "manilla-mærke"?? Det er rigtig fint til en lille gave! Det er jo snart tid til at bage håkonskager til min morfar :-))

    Karen.

    SvarSlet
  8. @set fra en vinkel: De var også rigtig gode. Og mormor kunne fint tygge dem :-)

    @Tante sød...: Ja, det er meget livsbekræftende. Og meget pudsigt at være 4 generationer i samme stue.

    @Nanna: Ha ha, ja den frister nok lidt :-)

    @Madame: Ja, det er lidt vildt. Mine drenge ville gerne vide hvad hun arbejdede med da hun var ung. Så det fortalte hun lidt om. Det er pudsigt for jeg kan huske, da jeg var i samme alder som min ældste søn og hørte historier fra da min oldemor var ung. Hun blev 97 år.

    @Misbah: Ja, det slår mig hvad det er der "går tabt" den dag hun går bort.

    SvarSlet
  9. @Lis: Du er så god til at prøve alle mine opskrifter af, Lis :-) Det er skønt, at du kan bruge dem. Tak for de søde tanker.

    @Karen: Jeg har købt manillamærkerne i Panduro Hobby. Det lille klistermærke har jeg selv "designet" på zazzle.com. Jeg bruger dem ofte på mine små hjemmelavede gaver. Ja, for søren. Det er snart Håkonskage-tid. Jeg tænkte faktisk også på Håkonskagerne da jeg lavede disse, fordi de minder lidt om dem.

    SvarSlet
  10. Citron i kage er bare godt - det er et faktum, som ikke kan bestrides :-D

    SvarSlet
  11. Det er så dejligt med bedsteforældre :-) min mormor er 83 og stadig fuld af energi, ønsker det bedste for din mormor :-) vil da lige tjekke zazzle.com ud :-)

    SvarSlet
  12. @Piske: Jep - det er også bliver en gude-ingrediens i kager!

    @Lone Weise: Ja, det er dejligt - især når de er friske. Der er mange sjove ting på zazzle.com, så tjek løs :-)

    SvarSlet
  13. Hej Camilla.

    Jeg har lavet dine citronspecier med min lille datter i dag ... men i en lidt utraditionel udgave ... formet som halloween græskar og pyntet med en tynd orange streg af Royal Icing. De blev super flotte og super lækre. Jeg kan iøvrigt næsten heller ikke få nok citron smag, så jeg kom en lille dråbe citron olie i (den fra Specialkøbmanden), det gjorde godt, synes jeg.

    Mvh.
    Edith

    SvarSlet
  14. Tak for tippet, den side må jeg lige prøve at kigge lidt på!

    Karen.

    SvarSlet
  15. Og nu er det ved at være tid til at bage igen :-) I år har min gamle bedstemor efterspurgt Blomsterbergs citronspecier, så jeg må hellere snart igang :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt, Karen. Håber at du har fået bagt en stor portion. Min gamle mormor er jo netop død, så ingen citron specier til hende i år.

      Slet
  16. Hej Camilla.

    Jeg faldt over din opskrift i min søgen på en lidt fast bund til nogle små kager, jeg skal kreere til mine gæster på lørdag.
    Kagen bliver noget a la petit fours, og kommer til at bestå af en bund, et lag rabarberkompot, et lag hvis chokoladeganache og afslutningsvis drysset med lakridspulver. Det jeg skla have fundet frem til er en bund, der er brugbar til dette. Har været flere overvejelser igennem, bl.a. at bage en lav mazarin og derefter stikke den ud med et glas til mindre bunde. Men jeg tror måske at denne opskrift bliver bedre til formålet.
    Mit spørgsmål er simpelthen om de kan laves i ca. 1 cm. tykkelse og stadig holde formen, hvis de er stukket ud med et glas, mens de bager?

    De bedste hilsner
    Lea

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror ikke, at disse er velegnede til det. Jeg ville vælge en lagkagebund.

      Slet
  17. Prov osså mæ en smul vidløj, men kun en lil smul, det smage rigtig godt.

    Mohamed

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay, det havde jeg ikke lige set som en mulighed, men tak for input.

      Slet
  18. Kan man lave disse, hvis man allerede har lavet en småkagedej uden citronskal i dejen?? Er ved at lave jødekage og ville prøve at lave citronspecier, men dejen er jo allerede samlet i ligger i køleskabet...!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Beklager det sene svar - hvilket helt sikkert kommer for sent. Jeg kan ikke love svar fra dag til dag. Jeg ved ikke om du prøvede. Ellers prøv dem næste gang.

      Slet