søndag den 1. februar 2009

Amerikansk banankage

Jeg i denne weekend har jeg prøvet opskriften på Amerikansk Banankage fra "Confetti cakes". Den er god og fast i konsistensen og er derfor velegnet til figur kager. Den skal helst stå og hvile koldt et døgn eller to før den spises, så den kan laves i god tid før pyntning.

Amerikansk banankage:
(passer til form på ca. 23 cm)

225 g smør
500 g sukker
4 æg
2½ dl creme fraiche
425 g mel
2 tsk. Bagepulver
4 modne bananer

Smør og sukker røres til en blød, luftig, cremet masse. Æggene tilsættes et efter et. Herefter tilsættes creme fraiche og når det er rørt godt sammen sigtes mel og bagepulver i dejen af et par gange. Til sidst vendes de moste bananer i og dejen hældes i en smurt form og bages i ovnen ved 175 grader til kagen er færdig, ca. 1 time.

5 kommentarer:

  1. Hej Camilla,
    Forespørgsel fra en kollega..
    Jeg har givet mig i kast med kagen, den er nu færdig og står og køler af - dufter fantastisk;)
    Skal den så lægges sammen med creme imorgen, og stå koldt to dage, for at blive rigtig god, eller skal den lægges sammen om to dage, hvor den skal serveres?!
    (og tillægsspørgsmål - hvor længe *holder* sådan én egentlig?! - hvis ikke den når at blive spist..?).

    Er lidt fattesvag... åbenbart;)

    Takker på forhånd:)

    SvarSlet
  2. Hej Helle! Hyggeligt at høre fra dig. Jeg har ikke prøvet at putte fyld i denne kage, men som oftest kan fyld (hvis der er feks fløde i) ikke holde sig så længe. Så hvis du putter fyld i, så ville jeg lade den hvile koldt i et døgn og så fylde den og hvile i et døgn mere.

    Hvis du slet ikke skal have fyld i, så lad den hvile koldt et døgn eller to. Den smager klart bedst når den har hvilet koldt. Ellers er den ret tung.

    Jeg ved egentlig ikke hvor længe den kan holde sig, men jeg tror faktisk at den sagtens kan holde sig koldt i op til en uge.

    God fornøjelse og fortsat god ferie :-)

    SvarSlet
  3. Hej Camilla,

    Jamen så må jeg jo lige finde ud af hvad jeg gør - vil gerne servere den torsdag til søndag;)

    Tak for det:) - og god weekend lige om lidt;)

    Hilsner Helle

    SvarSlet
  4. Hej Camilla
    Jeg har fået din hjemmesideadresse af min kollega Simone, og jeg er ved at falde på halen af beundring over dine fantastiske kager:-) Jeg har lige bage Amerikansk banankage, som jeg skal bruge på søndag. Den skal have facon som en traktor og dekoreres med sugarpaste i forskellige farver. Nu er mit spørgsmål så, idet jeg aldrig før har prøvet at lave denne slags kage og kagekunst: Skal/må den være kold, når jeg pynter den i morgen lørdag? Jeg har lige sat den i køleskab. Og skal den være kold ved servering? Jeg havde forestillet mig at servere den ved alm. stuetemp. men så bliver den måske for tung?
    Bedste hilsner Christina

    SvarSlet
  5. Hej Christina. Tak skal du have. Ja, den SKAL faktisk være kold ellers "smelter" sugar pasten. Det er en lidt tung kage, så den er klart bedst efter en dag eller to i køleskab. Om den har stuetemperatur eller er køleskabskold, tror jeg ikke spiller den store rolle. Hvis der er fyld i, så skal den på køl, hvis fyldet indeholdet fløde. Held og lykke med projektet.

    SvarSlet