søndag den 25. marts 2012

Citrus-kokos tærte


Den vågne og faste læser vil vide, at jeg er svært tilhænger af citron og lime, så der er en del kager her på siden, hvor netop citron og lime indgår. Håber, at I kan leve med den svaghed :-)

Denne opskrift stødte jeg ind i et blad. Aner ikke hvilket, hvornår eller hvem der har lavet den. Beklager, hvis nogen føler sig snydt for en pæn henvisning. Mængderne i opskrifter fik jeg dog ikke til at passe sammen, så jeg har ændret i den uanset.

Jeg lavede min tærte i en kvardradisk tærteform, da jeg jo også har en svaghed for firkanter (alle mine svagheder kommer frem her.....!), men jeg har skrevet opskriften så den skulle passe til en rund form på ca. 26 cm eller en retangulær form på 25x35 cm, da de færreste nok er udstyret med en kvardradisk.

Tærten bare rigtig god og både børn og voksne var vilde med den.

Citrus-kokos tærte
Passer til en rund form på ca. 26 cm eller en retangulær på 25x35 cm

Dej:
250 g mel
100 g kokos
150 g flormelis
250 g koldt smør

Citrus-kokos creme:
4 store æg (stuetemperatur)
300 g sukker
1 1/4 dl citrussaft (halv citron / halv limesaft)
Skallen af en usprøjtet citron
½ dl kokosmælk
½ dk mel

Bland mel, kokos og flormelis sammen i en skål. Skær det kolde smør i små firkanter og smuldr de tørre ingredienser sammen med smørret. Saml dejen hurtigt, rul den ud i ca. ½ cm tykkelse og læg den i din tærte form. Bag tærtebunden i 12-15 min ved 190 C.

Pisk æg og sukker sammen til det er lyst og luftigt. Ven citrussaft, citronskal og kokosmælk i æggemassen og sigt til sidst melet i. Vend forsigtigt til blandingen er ensartet.

Hæld citrusblandingen i den bagte og afkølede tærtebund og bag tærten ved 175 C til fyldet føles fast, ca 30 minutter.

Afkøl tærten før du skærer den ud. Drys med flormelis inden servering.


Mums!

10 kommentarer:

  1. Mmm... hvor ser de lækre ud :)

    SvarSlet
  2. Hvor ser det bare lækkert ud - og så på en søndag! Havde prinsessen ikke lige været forbi Lagkagehuset og siddet i solen med en kage og en kop kaffe, kunne hun være fristet til at gå i køkkenet. Endnu en kage til to-do listen!

    SvarSlet
  3. Ååååh, Camilla... det kan du ikke være bekendt :-)

    Jeg tror, jeg har prøvet en lignende opskrift for et par år siden, og for søren hvor var de gode! Nu får jeg craving efter citronkage.... *slurp*

    SvarSlet
  4. Hvor ser den forfærdelig god ud! Og så fint anrettet :)

    SvarSlet
  5. Kan nu rigtigt godt lide dine svagheder hi hi

    Der er nu noget over kvadrater !

    SvarSlet
  6. MMMMM MUMS det ser godt ud!

    www.johannethorhauge.blogspot.com

    SvarSlet
  7. Som altid ser det ganske himmelsk ud, jeg får (sjovt nok) altid lyst til at gå i køkkenet efter et besøg på din blog!

    SvarSlet
  8. @Cakeaholic: Tusind tak .-)

    @Prinsesse Suh: Din liste bliver længere og længere :-)

    @Piske. Uuundskyyld. Men du ved, at der er sure fristelser her på siden :-)

    @Bitten: Tak for det :-)

    @Kagefan: Ja, der findes sikkert værre svagheder end disse :-)

    @Johanne: Tak :-)

    @Tante kage: Jamen, så er min mission indfriet - at friste andre til at gå i køkkenet :-)

    SvarSlet
  9. Hej Camilla. Nu forstyrrer jeg lige, men har bagt din citrus-kokos tærte og der står at man skal samle dejen, men skal den ikke samles med et æg?? Kunne ihvertfald ikke samle den uden, men måske er det bare mig. Men den smagte skønt. Mange hilsner Pia, Asnæs

    SvarSlet
  10. @Anonym (Pia): Ja, den er lidt tid om at blive samlet, men man behøves ikke et æg. Man skal bare ælte godt i det til smørret samler dejen. Men fint at det lykkedes for dig og at den smagte skønt. Man kunne også bruge en spsk vand. God påske :-)

    SvarSlet