søndag den 14. november 2010

Double chocolate cookies - kræs for chokolade-elskere






















I disse cookies er der ikke mindre end 450 g chokolade i, så de er for de ultimative chokolade-elskere. Men egentlig ikke så tunge som man skulle tro.

Min søster, svoger og niecer kom på besøg i går, hvor vi gik tur og hyggede os. Til middag lavede jeg en lækker krydret lammegryde med ingefær, chili, koriander og grønne linser. Og til kaffen havde jeg lavet disse Double Chocolate Cookies inspireret fra "The Hummingbird Bakery Cookbook". Jeg lavede kun lidt om i selve opskriften, men også i måden at lave dem på, da jeg syntes de blev alt for store på den måde de lagde op til. Kagerne er dejligt seje udenpå og lidt bløde indeni og smagte skønt. God fornøjelse.
Double Chocolate Cookies
ca. 20 stk (alt afhængig af hvor store man ønsker dem)
50 g usaltet smør
450 g mørk chokolade
2 æg
170 g lys muscovado sukker
1 tsk vaniljesukker
85 g mel
½ tsk salt
½ tsk bagepulver
Hak halvdelen af chokoladen groft og smelt denne sammen med smørret over vandbad.
Pisk æg, muscovado sukker og vaniljesukker sammen til en luftig masse. Hæld chokolademassen i æggemassen og pisk det godt sammen.
Sigt mel, bagepulver og salt i massen lidt ad gangen. Hak den sidste halvdel af chokoladen som tilsættes og blandes med.
Med en ske sættes dejen på bagepapiret i den mængde som man ønsker. Tryk dejen flad og lad der være god plads mellem kagerne, da de flyder lidt ud.
Bag kagerne i en 170 C varm ovn i ca. 15 min, men begynd at hold øje med dem efter 10 min. Kagerne er færdige, når de begynder at krakelere og blive blanke på overfladen. Lad kagerne køle lidt af på bagepladen inden de lægges på en bagerist.

23 kommentarer:

  1. Wauw hvor ser de lækre ud ;) De skal helt klart afprøves en dag.

    Kærligst Kristine

    SvarSlet
  2. Hej Camilla,

    wow - jeg sidder nærmest og savler ned i tastaturet nu! De ser simpelthen så lækre ud :o) Dem tror jeg bestemt at jeg må prøve en dag...

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  3. Hold da op, sikke nogle små "bomber" :-) Tror lige at det er i overkanten af chokolade for mig (som jo faktisk ikke er så vild med chokolade) - men lækre ser de ud....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  4. Ejjj, hvor se de bare gode ud... De er kommet på min link liste over ting der skal prøves....

    Sidder og savler....hihihi

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  5. fantastisk kaka och älskvärd blogg.

    SvarSlet
  6. @Kristine: Ja, dem er du nødt til at prøve :-)

    @Camilla: Ups, Camilla, pas på, at du ikke ødelægger tastaturet :-)

    @Pia: Tak Pia. De var vældig gode - og der er ikke flere tilbage...

    @Piske: Ja, syndigt syn OG smag :-)

    @Birthe: Man skal nok kunne lide chokolade for at spise disse - trods alt. Men jeg vil anbefale ikke at bruge en alt for kraftig mørk chokolade, for så tror jeg også at det ville blive for meget for mig.

    @Marianne: Det lyder da godt med en link liste og ting der skal prøves. Det var en god idé.

    @MM Cake design: Tusind tak :-)

    SvarSlet
  7. Hejsan vännen!
    Du har väl missat Bakbloggskartan som finns på min blogg,säg till om du vill vara med + var du bor!
    Kram Karin
    www.bagerskan.se

    SvarSlet
  8. @Karin: Tak for info, Karin. Jeg har netop lagt en besked på din blog :-)

    @Bakverk och fikastunder: Ja, det er næsten en guddommelig cookie.

    SvarSlet
  9. Disse ser fantastisk gode ut! Hele bloggen din er flott, og derfor har du en award å hente inne hos meg - om du vil:

    http://bakingbymonica.blogspot.com/2010/11/cherry-on-top-award.html

    M:)

    SvarSlet
  10. @Monica: Tusind tak Monica. Og særlig tak for awarden.

    SvarSlet
  11. Hvor ser de lækre ud. Jeg har lovet min bror nogle cocolate cookies så mon ikke jeg skulle afprøve din opskrift ;)

    Ps har fået brombær hjem i fryseren fra min mor og har glædet mig meget til at afprøve din marmelade med brombær og mandler ;)

    SvarSlet
  12. @Connie: Tak skal du have Connie. Dem må du lave til din bror. De var virkelig gode. Ja, hvis du har brombær så prøv endelig brombær marmeladen. Den er fantastisk og nærmest helt dessert agtig. Jeg bruger den også i cremer og det er guf :-)

    SvarSlet
  13. Hejsa:)
    Fantastisk blog og über-skønne cookies! Har faktisk selv overvejet at købe hummingbird kogebogen, og den er bestemt rykket op på listen nu:)
    Kh Louise

    SvarSlet
  14. @Louise: Tusind tak Louise :-) Det er en skøn bog med mange dejlige opskrifter. Jeg har dog ikke prøvet dem alle.... endnu :-)

    SvarSlet
  15. Hej Camilla

    Efter at have haft opskriften liggende længe, fordi de var et must at prøve, lavede jeg dem til en frokostaftale i dag. Jeg valgte dog at tilsætte grofthakkede valnødder, hvilket varmt kan anbefales. Hold op de er lækre.

    Tak for opskriften!

    Anna

    SvarSlet
  16. @Anna: Skønt at de nu faldt i god jord. Og det er dejligt at høre fra læserne hvad deres erfaringer er, feks som her med valnødderne. Tak for tippet og god påske. Kh Camilla

    SvarSlet
  17. Helt fantastiske !
    Har lige lavet dem, og de er næsten blevet revet væk. En enkelt tilbage.:-)

    Mvh.
    Julia.:-)

    SvarSlet
  18. @Julia Eltved: Alletiders! Jeg husker dem tydeligt og var ret vild med dem, så måske skulle jeg snart lave dem igen :-)

    SvarSlet
  19. Helt vildt lærke !
    En pige fra klassen lavede dem til sin fødselsdag, de smagte så godt. Jeg må lave dem :-)

    SvarSlet
  20. @Sofie: Tak Sofie. Ja, de er vældig lækre. Dejligt at I kunne lide dem.

    SvarSlet