lørdag den 12. december 2015

Jule brownies

(Beklager at billedet ikke er det bedste, men kagerne nåede at rutsche godt rundt på fadet inden de kom frem til arbejdet...)

Denne julebrownie indeholder både syltet appelsinskal og cointreau og har derfor et julet twist. Derudover er kagerne skåret til juletræer (trekanter) og pyntet med små sukkerkugler. Har man ikke sukkerkugler kunne sikkert fint bruge kokos farvet med grøn farve.

Jule brownies
Ca. 20 træer

225 g mørk chokolade
225 g smør
2 spsk cointreau (valgfrit)
250 g sukker
130 g mørkt muscovado sukker (farin kan også bruges)
Korn af 1 vaniljestang
6 æg
280 g mel
30 g kakao
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
160 g syltet appelsinskal
100 g mørk chokolade (hakket)

Pynt280 g mørk chokolade
Små kulørte sukkerkugler (eller grøntfarvet kokos)


Smelt chokolade og smør i en lille gryde. Tag det af varmen og tilsæt cointreau. Overfør blandingen til en røreskål. Tilsæt sukker, muscovado sukker og korn fra en vaniljestang og tilsæt et ad æg ad gangen, mens der piskes godt. Pisk til massen er godt blandet.

Bland mel, kakao, bagepulver og salt og tilsæt det til chokolade-blandingen og rør det til det er godt blandet. Rør derefter hakket chokolade og syltet appelsinskal i.

Smør og for en rektangulær form på ca. 25x39 cm med tilklippet bagepapir. Bag kagen ved 160 C i ca. 25-30 min. Afkøl kagen helt inden du vender den ud på en bageriet med bagsiden opad. Når kagen er helt afkølet skæres den over på langs og der skæres trekantede træer ud. Mine træer målte 6 cm i bunden.


Læg træerne på en plade med bagepapir. Smelt chokoladen og fyld den i en sprøjtepose. Sprøjt med løs hånd striber henover træerne.


Drys derefter med små sukkerkugler. Jeg blandede grønne, hvide og guld-farvede kugler.


Glædelig jul!


4 kommentarer:

  1. Lækre juletræer du har bagt og super fint indhold :-)
    Vi blev altså helt kagesultne nu :-)
    Vi ønsker en glædelig juletid med alt hvad der hør sig, velkommen forbi vores lille blog univers:-)
    Maria & Tina
    "En verden af kunst"

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for julehilsnen. Håber, at I havde en dejlig jul

      Slet
  2. Hvor mange æg? Det står ikke i opskriften....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ups, det må du undskylde. Der skal 6 æg i. Det er nu skrevet ind i opskriften. Tak for at du gjorde mig opmærksom på det.

      Slet